Helt tilbage i 2010 blev det afsløret, at Google har samlet oplysninger om trådløse netværk med sine Street View-biler. Google har sendt bilerne rundt i mange byer verden over - også i Danmark - for at fotografere huse på gadeplan. Det viste sig, at bilerne foruden kameraer også er udstyret med Wi-Fi-scannere. Google har registreret trådløse netværk og i nogle tilfælde også opfanget trafik fra ukrypterede netværk - hvilket blandt andet førte til, at Google fik en rekordbøde af det franske datatilsyn i 2011.
Det amerikanske Federal Communications Commission (FCC) indledte også en undersøgelse og den er nu afsluttet med en meget mild straf til Google. Selskabet har fået en bøde på 25.000 dollar for at "blokere og forsinke" efterforskningen i sagen.
"Selvom selskabet er det førende i verden, når det gælder digital søgning, har Google taget den holdning at det vil være "for tidskrævende og besværligt" at søge i medarbejdernes e-mails," hedder det i FCC's afgørelse.
Google udleverede i første omgang kun fem dokumenter og ingen e-mails, og navnene på de ansvarlige medarbejdere var fjernet fra dokumenterne. Senere kom Google med flere oplysninger, men FCC mener at det gik for langsomt.
Alligevel ligner afgørelsen en klar frifindelse af Google. Der er ikke fundet beviser for, at Google har forsøgt at få adgang til krypterede data. Man har kun samlet data fra åbne, ukrypterede netværk og det er altså ikke ulovligt.
Los Angeles Times har regnet sig frem til, at bøden svarer til det, som Google tjener på 20 sekunder.
Rekordbøde i Frankrig
Flere lande indledte undersøgelser mod Google i Street View-sagen. I Danmark blev Google kun bedt om at slette de indsamlede data. Det viste sig senere, at Google ikke kun har samlet oplysninger om de trådløse basestationer (access points), men også om klienterne i de enkelte netværk. Google ligger altså inde med oplysninger om millioner af computere, mobiltelefoner og andre enheder, der har været koblet til de pågældende trådløse netværk hvor Street View-bilerne har passeret forbi. Det er oplysninger, som kan bruges til at stedbestemme de enkelte enheder.
Det franske datatilsyn CNIL mener, at Google har indsamlet hardware-ID'er (MAC-adresser) for klienter i ukrypterede trådløse netværk med sine Street View-biler, men Google har hele tiden selv afvist at kommentere dette. CNIL udstedte en bøde på 750.000 kroner til Google i 2011. Det var den største bøde fra CNIL nogensinde. Her blev Google også kritiseret for manglende samarbejdsvilje.
Google har dog undskyldt og lovet at man stopper med at bruge sine Street View-biler til at registrere trådløse net. Disse data skulle ellers bruges til positionsbestemmelse. Nu er der også en mulighed for, at man kan få sit trådløse netværk slettet fra Googles databaser.
I stedet vil Google indsamle informationer om trådløse netværk fra Android-telefoner og bærbare computere med bestemte applikationer. Det er altså brugerne, der skal fungere som Wi-Fi-scannere.
Konkurrenten Apple bruger allerede sine iPhones som en slags mobile Wi-Fi-scannere, der samler informationer om trådløse netværk i nærheden og sender disse data tilbage til Apple. På dén måde kan Apple opbygge en gigantisk database over Wi-Fi adgangspunkter, der kan bruges til at give mere præcis lokalisering af brugerne.
Det er ikke kun mobiltelefoner, der indsamler data. Apple samler også informationer om Wi-Fi-netværk i nærheden, når brugeren af en Mac-computer foretager en handling, hvor der er brug for lokationsdata - altså f.eks. beder om, at tidszonen bliver indstillet automatisk. I disse tilfælde vil computeren også scanne efter trådløse netværk og sende informationer om de netværk, der er fundet, tilbage til Apples database.
Sådan fungerer det i praksis
Det vides ikke præcis, hvordan Google samler data fra Android-telefoner, men hos Apple foregår dataindsamlingen på følgende måde:
1. Telefonen overfører sin præcise position til Apple, med data fra det indbyggede GPS-modul.
2. Samtidig overføres data om signalstyrken fra Wi-Fi netværk og mobilmaster i nærheden.
3 .Disse data sammenkøres med oplysninger fra millioner af andre telefoner i en stor database.
4. Herefter kan Apple skønne, hvor de forskellige master og trådløse netværk er placeret.
5. Næste gang en iPhone har brug for positionsbestemmelse uden GPS - måske fordi satellit-signalet er for svagt - kan telefonen hurtigt finde frem til positionen ved at scanne efter Wi-Fi netværk og sammenligne deres MAC ID'er med Apples database. Og vupti, så er telefonens position fikseret.
Som almindelige smartphone-bruger er man altså selv bidragyder til denne database over trådløse netværk, som samtidig skal hjælpe de samme brugere med akkurat positionsbestemmelse.
Nu er Apple og Google ikke de eneste, der samler data om trådløse netværk og bruger dem til positionsbestemmelse. Firmaet Skyhook Wireless har også sendt biler med Wi-Fi scannere rundt i mange forskellige lande. Her er målet det samme - at skabe et globalt kort over trådløse netværk.
