Selvom handelsminister Pia Olsen Dyhr og de fleste af hendes kolleger i de andre EU-lande har sagt ja tak til ACTA, så bliver den endelige vedtagelse af anti-pirat-traktaten mere og mere usikker.
Før EU-landene endegyldigt kan tilslutte sig ACTA, skal ministerrådets underskrift på traktaten sanktioneres af EU-Parlamentet.
Parlamentet ventes at stemme om den sag en gang i juni, men allerede nu er der ved at tegne sig et flertal mod en godkendelse.
Den liberale gruppe (Alliance of Liberals and Democrats, ALDE) der blandt andet tæller danske Venstre, har netop meldt ud, at gruppen agter at stemme "nej" til ACTA.
"Selvom vi helt klart støtter beskyttelsen af den immatrielle ejendomsret, så er vi også fortalere for fundamentale rettigheder og friheder. Vi er dybt bekymrede for, at ACTA ikke har den rette balance," forklarer formanden for ALDE, Guy Verhofstadt.
Venstres Jens Rohde siger i dag til Berlingske Business, at den liberale gruppe forgæves har søgt at skabe afklaring om traktatens usikre punkter om frihed på nettet og retssikkerhed. Punkter, som EU Kommissionen har bedt EU domstolen om at vurdere.
"Den vurdering kan tage årevis, og det hjælper ikke EU-Parlamentet, som skal stemme om aftalen i juni. Når selv Kommissionen er usikker på aftalens rækkevidde, kan vi ikke tage ansvar for at give den grønt lys," siger Jens Rohde til avisen.
Endnu et klart signal om den store mistilid til ACTA internet i EU-systemet kom fra det europæiske datatilsyn, European Data Protection Supervisor (EDPS). Organet udsendte i forgårs en erklæring om, at datatilsynet er bekymret for, hvorvidt ACTA kan medføre "uaccetable bivirkninger på individdets rettigheder".
Hvis EU Parlamentet forkaster ACTA, er traktaten død - i det mindste set fra et europæisk synspunkt. USA, Japan og Australien og de andre lande, der har ratificferet traktaten, kan stadig forsøge at få yderligere tilslutning, men uden EU er det tvivlsomt, om Anti Counterfeit Trade Agreement får den store betyning nogen steder i verden.