Google snupper stor regeringskontrakt i USA for næsen af Microsoft

Google skal levere sin cloud-løsning Google Apps til 90.000 brugere hos det amerikanske indenrigsministerium.

Artikel top billede

Nu har Google snuppet en vigtig kunde for næsen af Microsoft. Det amerikanske indenrigsministerium (Department of the Interior) har valgt cloud-løsningen Google Apps til sine 90.000 medarbejdere.

Google og serviceudbyderen Onyx Networking har fået kontrakten på at levere e-mail, kalender og  
funktioner til gruppearbejde. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet.

Kontrakten løber over syv år og har en værdi på 35 millioner dollar eller omkring 200 mio. kr.

Det var ellers ventet, at Microsoft ville få kontrakten med sit produkt "Microsoft Business Productivity Online Suite-Federal".

Men Google klagede over, at ministeriets udbud var skræddersyet til Microsofts løsning, og fik en domstol i Washington D.C. til at stoppe processen. Herefter blev ministeriet tvunget til at ændre vilkårene og forlænge den oprindelige frist, der udløb den 25. januar.

Det blev altså en succes for Google, som nu har fået sin største offentlige kunde nogensinde. Google har tidligere leveret sin cloud-løsning til National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) og General Services Administration (GSA) i USA.

Nu skal Google og Onyx Networks så demonstrere, at deres løsning også kan fungere i praksis hos indenrigsministeriet.

I 2010 købte ministeriet software for 59,3 mio. dollar hos Microsoft. Google klagede også dengang over udbudsprocessen, men uden held.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S