Retsplejerådets nye betænkning er mangelfuld, når det gælder brugen af forbud til at blokere hjemmesider på internettet, mener jura-ekspert Clement Salung Petersen.
Det er netop Clement Salung Petersen, som tidligere har påpeget huller i den danske praksis vedrørende DNS-blokeringer, hvor de blokerede hjemmesider risikerer aldrig at få at vide, at de er ved at blive blokeret i Danmark, således at hjemmesideejeren kan varetage sine interesser. Den retstilstand vil Retsplejerådet ikke ændre på, skrev ComON i torsdags.
"Disse sager angår reelt hjemmesidernes lovlighed, men anlægges formelt mod internetudbyderen. Efter min opfattelse følger det af almindelige retsprincipper, at hjemmesideejeren bør underrettes om sagen, så vedkommende kan varetage sine interesser. Det kan således få indgribende betydning for en hjemmesideejer, hvis der sker en uretmæssig blokering af dennes hjemmeside," siger lektor Clement Salung Petersen til ComON.
Han fremhæver, at dette spørgsmål også har tiltrukket sig opmærksomhed i en række andre lande:
"I en række af de lande, som vi normalt sammenligner os med, har man erkendt, at blokering af indhold på internettet stiller krav om særlige regler. Det gælder bl.a. England, hvor man har indført regler, som sikrer en ordentlig behandling af disse sager om blokering af internetindhold, og Norge, hvor der er nye regler på vej herom."
Retsplejerådet har alene set på retsplejeloven
Retsplejerådets nye betænkning vedrører retsplejelovens regler om forbud, og jura-lektoren har en fornemmelse for, hvorfor Retsplejerådet ikke har behandlet spørgsmålet om blokering af hjemmesider mere indgående:
"Retsplejerådet har haft til opgave at se nærmere på retsplejelovens regler om forbud, som gælder i en lang række forskellige typer af sager. Hovedopgaven har været at foreslå en reform af disse regler, som vil få stor betydning i en lang række sager om især håndhævelse af ophavsrettigheder, patenter, varemærker og lign. I lyset heraf kan man godt forstå, at de relativt få sager om blokering af hjemmesider ikke har kunnet tiltrække sig nogen større opmærksomhed. Man kan også argumentere for, at adgangen til at blokere for hjemmesider slet ikke skal reguleres i retsplejeloven men f.eks. i ophavsretsloven, lægemiddellovgivningen osv.," siger Clement Salung Petersen.
Det er jura-lektoren imidlertid ikke enig i:
"Da der i dag er mulighed for blokering af hjemmesider inden for en lang række områder, er det min opfattelse, at spørgsmålet med fordel kan reguleres i retsplejeloven. På denne måde kan man indføre ét sæt regler, som sikrer en ordentlig behandling af alle disse sager om blokering af internetindhold, uanset om grundlaget er ophavsrettigheder, lægemiddellovgivningen eller spilloven. Derfor er det ærgerligt, at Retsplejerådet har valgt ikke at foretage nogen fyldestgørende behandling af dette spørgsmål," siger Clement Salung Petersen.
Viagra giver ikke folkestorm
Retsplejerådet afviser blandt andet en oplysningspligt til de blokerede hjemmesider, fordi rådet formoder, at et teleselskab, der bliver pålagt en blokering af et udenlandsk site, typisk selv vil tage kontakt til den blokerede hjemmeside. Men det har langt fra været tilfældet i de konkrete sager. Teleselskaberne ønsker ikke at påtage sig det arbejde.
"Der har indtil videre kun været få af disse sager, og de har hovedsagligt vedrørt klart ulovlige hjemmesider. Det er klart, at hvis man pludselig ønsker at blokere for Facebook, YouTube eller eBay, så vil det få en helt anden opmærksomhed. Det udløser ikke en folkestorm, at man ikke længere kan købe viagrapiller fra en bestemt udenlandsk hjemmeside på internettet," siger Clement Salung Petersen.
Trods den mangelfulde behandling af spørgsmålet om blokering af hjemmesider er jura-lektoren fra Københavns Universitet i store træk tilfreds med anbefalingerne i den nye betænkning fra Retsplejerådet, som vil føre til en omfattende reform af reglerne om forbud i Danmark.
Retsplejerådets betænkning skal nu sendes i høring, før anbefalingerne - med eventuelle rettelser - kan ophøjes til lov.
