Nigeria skal forbedre sit internationale image. Derfor nedsætter præsidenten en komité, der skal stoppe de mange svindlere, som bruger Nigeria som base for deres fupnumre, skriver Finance24.co.za.
Præsident Olusegun Obasanjo sagde i en tale til kommiteéen, som tæller 15 medlemmer, at internettet er blevet hjem for bondefangere.
Præsidenten sagde også, at regeringens kommite vil samarbejde med internationale grupper om at dæmme op for svindlerne, som skader Nigerias ry internationalt.
Gennem de sidste 15 til 20 år har svindlere fra Nigeria brugt fax og e-mail til at narre penge fra folk i vesten.
Fidusen er typisk, at modtageren af mailen, ved at stille en passende sum til rådighed, kan få del i en formue.
Hvis modtageren så betaler pengene, dukker der komplikationer op, og der må flere penge på bordet. Sådan fortsætter svindelen, indtil den narrede løber tør for penge eller giver op. (hkc)