Artikel top billede

Jagten på mails fra rummet fortsætter

Den berømte SETI-pioner Jill Tarter gør status over sin forgæves jagt på en kosmisk flaskepost. Pengemangel er stadig det største problem.

I 2011 måtte det berømte SETI-projekt (Search for Extraterrestrial Intelligence) indstille sin søgen efter radiosignaler fra fremmede civilisationer med Allen Telescope Array i Californien. Pengekassen var tom. Den gamle partner University of California havde trukket sig fra projektet. Senere på året kunne SETI igen genoptage sin jagt på en kosmisk flaskepost, men pengemangel er stadig det største problem. Der mangler lidt over 10 millioner kroner om året.

Det skriver den mangeårige leder af projektet, 68-årige Jill Tarter, som gik på pension tidligere i år. Hun gør status over de sidste mange års jagt på signaler fra fremmede civilisationer i en længere kronik i avisen The Washington Post. Det markerer samtidig hendes farvel til SETI-projektet.

"Jeg er ikke skuffet. Jeg forstår at vores muligheder for at søge har været meget begrænsede indtil nu, og jeg er spændt på det, som vi kan gøre i fremtiden. Nu er det tid til, at jeg skal skifte fra at lede efter intelligens i det ydre rum til at lede efter intelligente støtter som vil hjælpe med at finansiere denne mission," skriver Jill Tarter.

Hun er også inspirationen til den rolle, som Jodie Foster spillede i filmen Contact fra 1997. Den amerikanske skuespiller har også bidraget med penge for at få projektet genstartet. Allen Telescope Array er opkaldt efter Microsoft-medstifteren Paul Allen, der har betalt for konstruktionen af de første antenner. I øjeblikket består anlægget af 42 antenner, men det skal senere udvides til 350.

Men antennerne skal ikke kun bruges til at smuglytte hos vores naboer i rummet. U.S. Air Force har bidraget med penge fordi man ønsker at bruge anlægget til at spore rumskrot, som kan beskadige satellitter.

Er der nogen hjemme?

I modsætning til tidligere har forskerne i dag en rimelig god ide om, hvor de skal rette deres antenner hen. NASAs Kepler-satellit fandt sidste år den hidtil mest sandsynlige kandidat som Jordens tvilling. Kepler 22b ligger i den rigtige afstand til sin stjerne og har en behagelig gennemsnits-temperatur på 22 grader. Den er 2,4 gange større end Jorden og ligger 600 lysår væk.

Kepler-satelliten har allerede fundet mere end 2.000 mulige planeter - men Kepler 22b er den første Jord-lignende planet, der ligger i den rigtige zone.

ComON har tidligere skrevet om jagten på Jordens tvilling. Kepler-satellitten blev sendt op den 7. marts 2009 og befinder sig nu i kredsløb om Solen. Formålet med dette NASA-projekt til over tre milliarder kroner er dels at lede efter uopdagede planeter omkring fjerntliggende stjerner og dels at forstå stjernernes opbygning og udvikling.

Med Kepler-satellitten har astronomerne fået adgang til den bedste stjerneseismograf, der nogensinde er bygget. Stjerneseismologi er et forskningsfelt, hvor man undersøger stjerners opbygning ved bl.a. at lede efter det, der her på Jorden kaldes et jordskælv, men som på en stjerne kaldes et stjerneskælv.
 
Kepler-satellitten holder konstant øje med en bestemt sektor i stjernebilledet Svanen (Cygnus), hvor den måler lysstyrken for mere end 150.000 stjerner hvert sjette sekund. Den leder efter de små udsving i lyset fra stjernen, som kan skyldes at en planet passerer forbi. Det store mål er at finde en planet der ligner Jorden i den zone rundt om stjernen, hvor der er mulighed for flydende vand.

Denne metode er anderledes end den normale jagt efter exoplaneter, hvor man forsøger at måle de udsving i stjernens rotation, som kan skyldes at planeter "trækker i" den. Med denne metode finder man typisk meget store og tunge planeter, som er meget tæt på deres sol, fordi påvirkningen her er stærkest. Det er da heller ikke lykkes at finde en Jord-lignende planet med denne metode endnu.

Stilhed på den kosmiske linje

I kronikken fortæller Jill Tarter om sit liv og sit arbejde med SETI-projektet. Selvom jagten på intelligent liv har stor bevågenhed, er finansieringen forsvindende lille. De 10 millioner kroner om året som mangler er et ubetydeligt beløb i forhold til de milliarder, der investeres i robot-missioner, nye raketter og militære satellitter. Men SETI kan til gengæld heller ikke fremvise resultater. Der har været stille på linjen lige siden begyndelsen.

Men Tarter vil ikke give op. I de sidste 50 år har forskerne opdaget, at livet kan overleve under selv de mest ekstreme forhold, og det er nu bekræftet, at planeter også kredser om stjerner i andre solsystemer. Så der er grund til optimisme, mener hun.

"Vores søgning i de sidste 50 år svarer til at fylde et glas med vand fra Jordens oceaner og lede efter fisk i glasset. Det er et eksperiment som måske fungerer - men hvis det ikke gør, så er den korrekte konklusion at testmaterialet ikke er tilstrækkelig. Det betyder ikke, at der ikke findes fisk i havene," skriver Tarter.

I mange år har internet-brugere haft mulighed for at stille deres computer til rådighed og hjælpe med at analysere data fra radioteleskoperne i projektet SETI@home. Dermed har menigmand altså en mulighed for at deltage i jagten. På projektets hjemmeside kan man også se de brugere, der har bidraget med mest regnetid - en nordmand ligger på andenpladsen.

Jill Tarter beklager, at SETI har haft svært ved at blive taget seriøst og ofte bliver blandet sammen med UFO-tilhængere og pseudo-videnskab.

"Vi har ikke fundet Jorden 2.0 endnu, men de fleste af mine kolleger som jagter planeter siger, at det er nært forestående. Når vi gør, bliver det næste store spørgsmål: Bor der nogen?" slutter hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere