Nyt socialt netværk skovler penge ind

Det alternative sociale netværk App.net har samlet næsten fire millioner kroner med crowdfunding.

Artikel top billede

"Vi har klaret det". Sådan lyder meldingen fra stifteren af det sociale netværk App.net, Dalton Caldwell, der havde sat som mål at samle 500.000 dollar i løbet af 30 dage til sit projekt. I skrivende stund er der indsamlet over 640.000 dollar eller mere end 3,8 mio. kr., og dermed er målet altså nået.

Visionen er at skabe et reklamefrit socialt netværk, hvor brugerne og udviklerne kommer i første række - og ikke annoncørerne.

"Vi mener, at annoncebetalte sociale tjenester er så grundlæggende i modstrid med brugernes og udviklernes interesser, at det er nødvendigt at gøre noget," hedder det på join.app.net.

Her kan man forpligte sig til at betale 50 dollar for et års medlemskab eller 100 dollar for adgang til API'en og udviklerværktøjer. Hvis man betaler 1.000 dollar, er der telefonisk support og et møde med Dalton i San Francisco. Næsten 10.000 brugere har allerede bidraget.

App.net er stadig i alpha-fasen, og tjenesten bliver beskrevet som et alternativ til Twitter. Dalton kritiserer, at Twitter sælger brugernes data og gør det sværere for andre firmaer at få adgang til Twitters API.

Hos App.net slipper man helt for reklamer, men til gengæld skal man betale for at bruge tjenesten.

En række udviklere har allerede meldt ud, at de vil udvikle applikationer til tjenester, herunder skaberne af den populære tjeneste Buffer, der sender tidsforskudte beskeder på Twitter, Facebook og LinkedIn. På denne liste kan man se de aktuelle projekter.

Tidligere har blandt andet Diaspora forsøgt at skabe et åbent alternativ til Facebook. Her brugte man også crowdfunding-princippet til at samle penge til projektet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network