Distributør: Vi skal snakke bedre sammen i Norden

Danske Dennis Wøldike har fået ny chef, der vil gennemføre videndeling i Norden for at få gang i salget.

Artikel top billede

Sikkerhedsdistributøren Infinigate har samlet de tre skandinaviske lande under en fælles hat og gjort norske Thomas Hagelid til chef. Det handler om, at de tre broderlande skal samarbejde noget mere, siger den nyudnævnte nordiske chef.

"Vi har måske arbejde lidt isoleret tidligere. Meningen er at vi nu skal arbejde sammen som en enhed," siger Thomas Hagelid til CRN.

Han understreger samtidig, at selv om han bliver nordisk direktør, så vil danske Dennis Wøldike fortsætte som direktør i Danmark, ligesom Peter Strand fortsætter som chef for Infinigates forretning i Sverige.

"Der kommer ikke de store ændringer. Men vi skal samarbejde noget mere. Hvor vi tidligere har arbejdet ved siden af hinanden, skal vi nu arbejde sammen med hinanden," fortæller Thomas Hagelid.

Her fremhæver han, at Infinigate har en nordisk organisation på 45 mand. Og det er sådan, den skal opleves. Blandt andet har distributøren 11 højtcertificerede tekniske konsulenter, men de har hidtil ageret hver for sig på nationalt plan.

"Har vi en support-case, så har vi ikke kulturen til at spørge om support-case i de andre Infinigate-lande. Det tager unødvendig tid, fordi vi ikke har en intern deling af vores kompetencer," siger Thomas Hagelid, der dog samtidig mener, at det er forholdsvist nemt at lave om på.

Blandt andet vil Thomas Hagelid implementere et nyt CRM-system på tværs af landene, som også indeholder support-funktioner.

"I dag er vi tre muskler. Ambitionerne er, at vi skal samle de tre muskler og blive en stor skandinavisk muskel," siger den ny nordiske chef for Infinigate.

Han peger på, at også på markedsføringssiden vil der blive fokuseret på at arbejde sammen og opnå synergieffekter.

"Vi skal effektivisere og se på, hvordan vi kan lave en fælles platform: Vi skal se på, hvordan vi kombinerer annoncering, roadshows, roadtrips og frokostmøder. Så når vi laver arrangementer, laver vi dem samtidig i alle nordiske lande. Og det er noget, vi vil starte med allerede nu," siger Thomas Hagelid.

Han fremhæver også, at som noget nyt vil der bliver lavet virtuelle produkt-teams, som arbejder på tværs af de nordiske lande.

"Tager vi Trend Micro, kommer vi til at have et virtuelt team på 13-14 personer, som har daglig kontakt. Det er et bud på, hvordan vi kan blive endnu stærkere. Jeg mener, det er et stærk budskab til både Trend Micro og vores kanal," slår den nye nordiske chef fast.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP Bruger- og rolleadministrator ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

    Nordjylland

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Networking Presales Specialist

    Københavnsområdet

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura