Artikel top billede

Google har blokeret sin Maps-tjeneste for Windows Phone-brugere

Google har ændret forklaring og lover nu, at det igen bliver muligt at bruge Google Maps på Windows Phone.

I sidste uge kom det frem, at Google har blokeret sin Google Maps-tjeneste for smartphone-brugere med Windows Phone-platformen. Der findes ikke en Google Maps app til Windows Phone. Men Google har også sørget for, at web-versionen af Maps heller ikke kan bruges med den mobile version af Internet Explorer 10.

Google har automatisk sendt brugere med den mobile browser i Windows Phone videre til sin startside og dermed gjort det umuligt at bruge Maps.

Det har en teknisk årsag, forklarer Google til Gizmodo.

"Den mobile version af Google Maps er optimeret til webkit-browsere som Chrome og Safari. Internet Explorer er ikke en webkit-browser, og derfor er enheder med Windows Phone ikke i stand til at bruge Google Maps over det mobile net," lyder forklaringen.

Men nu ser det ud til, at denne begrundelse er forkert. Google har helt bevidst valgt at slukke for sin kort-tjeneste på konkurrentens platform. Ifølge The Next Web har Google nemlig glemt at slukke for det britiske Google Maps, som stadig kan bruges på Windows Phone.

Desuden fungerer Maps fint i den normale Internet Explorer 10 under Windows, som heller ikke er en webkit-browser.

Nu ser det ud til, at striden mellem Microsoft og Google er bilagt. Google lover nu, at man igen vil åbne for Maps på Windows Phone - og bekræfter dermed også, at tjenesten faktisk sagtens kan benyttes på dette platform.

Google har angiveligt testet Maps med den seneste version af Internet Explorer i Windows Phone 8 og konstateret, at det fungerer tilfredstillende, mens der skulle være problemer med ældre versioner.

Blokerer for Youtube

Men Microsoft anklager stadig Google for at lægge andre sten i vejen for Windows Phone-platformen. Microsoft hævder, at Google har forsøgt at blokere udviklingen af mobile apps til Windows Phone. Microsoft bruger Youtube som et eksempel på Googles monopol-misbrug.

I flere år har Microsoft forsøgt at få adgang til Youtube's programmerings-grænseflade (API), men Google vil ikke samarbejde.

Google har udviklet en Youtube-app til sin egen platform Android, hvor man kan søge i forskellige videokategorier, finde favoritter og se bedømmelser, og der er også frigivet en ny Youtube-app til iOS.

Men Microsoft kan ikke få adgang til Youtube-metadata fra Google, og den pågældende app til Windows Phone er derfor ikke meget mere end en browser til det mobile Youtube-websted.

Microsoft kræver at få adgang til Youtube-data, ligesom det er muligt på Android og iOS. Det er den eneste mulighed for at udvikle en applikation til Windows Phone, der svarer til det, som findes på andre platforme.

Ifølge softwaregiganten er det Googles topledelse, der blokerer for at få Youtube over på Windows Phone.

I en udtalelse til All Things Digital understreger Google, at alle Youtube-funktionerne er tilgængelige gennem det HTML5-baserede mobile websted, der også kan bruges på Windows Phone.

Microsoft udtrykker også skuffelse over, at Google har valgt at fjerne understøttelsen for Exchange ActiveSync-protokollen i Gmail. Denne protokol bliver brugt til at synkronisere kontakter og kalenderdata med Windows Phone.

Det er stadig muligt at synkronisere via IMAP, men Microsoft anbefaler, at brugerne bør skifte til andre tjenester som Outlook.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hvordan understøtter du den samlede værdikæde og skaber den optimale kundeoplevelse i engros eller retail?

Vi stiller skarpt på mulighederne for at optimere alle led på tværs af din værdikæde og tilhørende salgskanaler samtidigt med, at du styrker både indtjeningen og kundeoplevelsen. Du får inspiration til, hvordan du kan arbejde med at binde salgskanaler sammen og sikre, at der er styr på den bagvedliggende logistik, produkt- og stamdata, prissætning services osv.

29. november 2023 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

05. december 2023 | Læs mere


Teknologien bliver den næste konkurrencedefinerende slagmark – sådan forbereder du dig

Få bud på, hvordan du kan tænke IT-planlægning som en løbende strategisk proces frem for noget, der foregår fra enkeltprojekt til enkeltprojekt. Herunder hvordan strategisk brug af IT giver dig et stærkt grundlag for at orkestrere kundeoplevelser, kunderelevans og produktivitetsforbedringer.

06. december 2023 | Læs mere