Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: copyright of duncan p walker / Duncan P Walker)

Sådan erobrer omstridte Huawei Vesten

En blot 25-årig kinesisk televirksomhed er godt i gang med at kapre solide markedsandele på verdensscenen. Læs her, hvordan Huawei vil forsøge at vinde endnu mere terræn i Vesten.

Både før, under og efter storkontrakten på fire milliarder kroner mellem TDC og kinesiske Huawei blev underskrevet, har den kinesiske leverandør været under luppen for kontroversielle beskyldninger om spionage for den kinesiske regering.

Beskyldningerne har fået næring, da selskabets stifter, Ren Zhengfei, er tidligere officer i det kinesiske forsvar.

Computerworld har mødt virksomheden på hjemmebanen i den kinesiske millionby Shenzhen for at tale om spionbeskyldningerne og fremtidsperspektiverne for en privat kinesisk virksomhed på verdensscenen.

Huaweis tyske pressechef Roland Sladek for EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) pointerer, at vi inden for få år vil se, at kinesiske it-selskaber som computerfabrikanten Lenovo, handelssitet AliBaba og Huawei blander sig blandt verdens allerstørste selskaber.

"Jeg tror, at vi generelt vil se flere asiatiske, herunder kinesiske, selskaber, der blander sig i toppen med de vestlige virksomheder," fortæller Roland Sladek fra Huawei.

"Jeg synes, vi skal basere vores frygt på facts og ikke på fordomme om Kina som et land, der vil skade resten af verden"

Vokser ud af Kina
At Huawei selv kan være et bud på en international topspiller, bygger Roland Sladek blandt andet på selskabets nuværende omsætning på godt 200 milliarder kroner med vækstrater mellem 10 og 20 procent i det seneste årti.

"Nu er målet at vokse med 10 procent om året," forklarer den tyske pressechef for det kinesiske selskab.

I dag ligger Huawei ifølge den internationale Fortune 500-liste på en 315. plads, mens Lenovo til sammenligning ligger på 329. pladsen.

Huawei sætter alle sejl til, at selskabet kan vokse med kapringen af vestlige kunder, efter at virksomheden traditionelt har stået stærkt på det kinesiske hjemmemarked, som dog i dag kun bidrager med en tredjedel af omsætningen.

Rykker i Europa

Rolands Sladek ansvarsområde som pressechef, EMEA, står i dag for en anden tredjedel af omsætningen, efter at televirksomheden vandt sin første store kontrakt uden for Kina for små 10 år siden.

Derfor har Huawei unik markedsposition

Det skete, da Huawei i 2004 rykkede ind i Holland for at bygge 3G-netværk, og siden stod selskabet også bag verdens første 4G-netværk i Norge, da TeliaSonera rullede LTE ud til indbyggerne i Oslo i 2009.

Allerede i 2000 etablerede Huawei et udviklingscenter i Sverige, og siden er der poppet udviklingscentre op i blandt andet Tyskland, USA og sidste år i Finland.

Selvom Huawei i sin vestlige offensiv kæmper mod bredbåndsværvægtere som Ericsson og Nokia Solutions (tidligere Nokia Siemens), tøver Roland Sladek ikke med at påpege, at Huawei har en helt unik markedsposition.

"Der er ingen sammenlignelige selskaber, da det kun er os, der leverer netværk og devices i den målestok," siger han og fortæller, at resten af verdensmarkedet uden for Kina og EMEA-regionen står for den sidste tredjedel af omsætningen.

Det europæiske brohoved

Roland Sladek fortæller, at ud over selskabets traditionelle forretning på fastnet og trådløse bredbåndsnetværk, der tegner sig for omkring 74 procent af selskabets omsætning, er device-markedet en støt stigende forretning for Huawei.

I dag ligger 22 procent af omsætningen på udviklingen og produktionen af smartphones, tablets, fablets, som selskabet startede med at producere i 2003, men som først blev lanceret under Huaweis eget navn i 2012.

At virksomhedens smartphone-flagskibsmodel, P6, i sommers blev lanceret i London, er ingen tilfældighed og en satsning i stil med den sydkoreanske konkurrent Samsungs Galaxy S4-lancering, der fandt sted i New York.

Hvad har Hoegaarden og Huawei til fælles?

Formålet er at vinde vestlige kunder, da Huawei også på device-markedet er vokset frem af det kinesiske hjemmemarked og siden er rykket ind i Vesten med billige smartphones, hvor eksempelvis P6 koster knap en tredjedel af en iPhone.

"Men det ændrer sig i løbet af de kommende år, fordi vi skal til at gå efter high-end-markedsandelene," siger Roland Sladek og erkender, at det bliver en svær balance at blive kendt og vinde markedsandele samtidig med, at der skal euros og dollars i kassen med de mange kinesiske yuans.

"Vi er det første rigtig store kinesiske selskab i Europa, og vi skal finde vores egen vej," fortæller Roland Sladek.

Who are we?

Han forklarer, at Huawei i bestræbelserne på at blive en stor global telespiller har valgt at beholde sit kinesiske navn, der direkte oversat betyder 'Kina for' og kan tolkes noget i retning af 'Kinas fremtid'.

Også selvom navnet er noget af en tungetwister og udtales 'Hwah Wey'.

Eller som en meget hurtig version af den engelske sætning 'Who are we', som selskabets stifter og direktør Ren Zhengfei med et glimt i øjet har forklaret flere af sine medarbejdere.

"Der er heller ingen, der kan udtale øllen Hoegaarden korrekt, men det er stadig en god øl," siger Roland Sladek om den sag.

Han bliver lidt lang i ansigtet, når talen falder på de konstante spionbeskyldninger, som selskabet må lægge navn til. Alligevel er han vant til spørgsmålene fra alverdens journalister.

"Hvis man ikke kan slå os på innovation, så kommer den slags beskyldninger. Vi har fremlagt vores kildekode som det eneste selskab i verden, og vi har op mod de 50 største teleselskaber i verden som kunder, og de ville nok have sagt til, hvis de havde opdaget noget," siger den europæiske pressechef.

Roland Sladek fortæller, at selv om spørgsmålene om eventuel spionage bestilt af den kinesiske regering er mange og ensformige, så er det en del af jobbet at besvare dem.

"Jeg synes, vi skal basere vores frygt på facts og ikke på fordomme om Kina som et land, der vil skade resten af verden."

Læs også:
Stor TDC-leverandør udløser sikkerhedspanik i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere