I godt to år har en gruppe svenske forskere fra Umeå-universitetet i Nordsverige fulgt brugen af iPads på Odder Kommunes 7 skoler, der tæller omkring 200 lærere og 2.000 elever.
Selv om forskningsprojektet strækker sig over tre år, er forskningsleder, professor dr. Isa Jahnke ikke bleg for at løfte sløret for nogle af forskningsgruppens hidtidige observationer og konklusioner omkring kommuneskolernes brug af iPads, som lige så godt kunne være tablets fra enhver anden producent.
"Når vi taler om dybere læring, kan teknologi som tablets være en rigtig god hjælper," forklarer Isa Jahnke og fortsætter:
"Det skyldes, at ikke alle børn er lige dygtige til at udtrykke sig selv på skrift. Her kan tablettens mediefunktion komme i spil, så eleverne kan præsentere på skrift, i videoer, i lyd," fortæller hun til Computerworld.
Digital læring er anderledes
Den svenske professor bruger ofte udtrykket 'digital didaktisk design', når hun skal forklare om teknologiens rolle og indvirkning i klasselokalet og ikke mindst mellem ørerne på eleverne i Odder.
Frit oversat betyder digital didaktisk design, at lærerne skal ses i en rolle som en designer, der skal designe sin undervisning mest optimalt, så elevernes læring via teknologi bliver så god som muligt.
Og her nytter det altså ikke bare at håbe på, at eleverne bliver bedre til at læse, fordi man sætter strøm til en bog.
"Hvis lærerne bruger tablets i eksisterende undervisningspraksis, er det ikke nødvendigvis godt. Derimod er elektronik rigtig godt, hvis eleverne skal udvikle sig som 'prosumers'," siger Isa Jahnke og forklarer, at prosumers er en sammentrækning af ordene 'producent' (på engelsk producer) og 'forbruger' (comsumer).
"Eleverne i Odder har været meget motiverede for at komme i gang med at bruge deres iPads"
At teknologien ligefrem kan hæve karaktergennemsnittet, tør hun ikke garantere.
"Når det kommer til karakterer, er der for mange variable til at sige noget præcis om det. Det drejer sig jo blandt andet om lærernes it-indsigt, lærernes forskellige digitale didaktiske design, elevernes humør, stemning i klasselokalet, den konkrete teknologi og meget mere," siger Isa Jahnke.
Lærerens rolle ekstrem vigtig
I det digitale didaktiske design er det altså vigtigt, at lærerne forstår teknologien, og hvad den kan bruges til i undervisningen, hvis eleverne både skal lære pensum og ikke mindst 'lære at lære'.
Derfor er lærerne ikke altid klædt godt nok på
"Tablets er en rigtig god idé til undervisning, hvis skolerne giver lærerne mulighed for at udfolde deres digitale didaktiske design," fremhæver Isa Jahnke.
Her betyder opbakningen i første omgang, at en skoles ledelse er indstillet på at åbne vinduerne for nye digitale vinde, og at skolelederne selv skal søge opbakning i kommunen, som så skal søge opbakning i statens nationale undervisningsstrategi.
Isa Jahnke siger samtidig, at der i hendes hjemland Sverige, i øvrigt i lighed med lande som Danmark og Tyskland, ikke er nok fokus på teknologianvendelse på lærerseminarerne.
Derfor er lærerne sjældent klædt digitalt godt nok på, når de skal ud og undervise eleverne, som ofte er små it-specialister.
"Vores forskning viser, at lærerne rigtig gerne vil kunne undervise så godt som muligt, og derfor er vi også på Umeå Universitet gået i gang med at kigge på digital didaktik som et særskilt fag for de lærerstuderende," lyder det fra den svenske undervisningsprofessor.
Fra legetøj til arbejdsredskab
Det svenske forskerhold kan også konstatere, at Odder-eleverne i første omgang så deres spritnye tablet som et legetøj.
Der gik omkring et års tid, før de kiggede på deres tablet som et nødvendigt arbejdsredskab.
"Eleverne i Odder har været meget motiverede for at komme i gang med at bruge deres iPads - først til spil og siden til lektier. Vores forskning viser således, at det tager tid til at introducere ny teknologi, og ét år er slet ikke nok til at vænne sig til det nye," forklarer Isa Jahnke.
Men skåret helt ind til benet: Kan det betale sig for kommunerne at købe tablets til eleverne for millionvis af kroner?
"Jeg mener personligt, at vi skal bruge så mange penge som muligt på undervisning, da det er det vigtigste i samfundet, så selvfølgelig skal vi omfavne ny teknologi, der kan gøre undervisningen og læringen bedre," svarer Isa Jahnke og fortsætter:
"I Odder Kommune er det naturligvis ikke min opgave at svare på, om købet af tablets kan betale sig. Det må kommunen udtale sig om," siger professor Isa Jahnke og skyder dermed bolden over til kommunen at evaluere de to år med tabletten fra Apple.
Kommunen: Blablabla
I Odder Kommune har man tidligere tilbagevist konklusioner i en PISA-undersøgelse, der viste, at børn, der bruger tablet-pc eller iPads, lærer mindre end de kammerater, der ikke bruger sådanne i undervisningen.
Er Odders iPads pengene værd?
Tilbagevisningen gik på, at kommunen kun havde benyttet iPads i undervisningen i tre måneder, da PISA-målingen fandt sted.
Du kan desuden læse her, hvordan Odder-skolerne klarede sig i PISA-målingen.
Skole-it-konsulent Rikke Dahl Thonbo fra Odder forklarer samtidig, at de knap otte millioner kroner til iPads er givet rigtig godt ud.
"I de små klasser læser de i en tidligere alder, og generelt er drengene begyndt at komme mere med i undervisningen. Desuden har vi også set en klar tendens mod bedre samarbejde, så det kan godt betale sig," forklarer Rikke Dahl Thonbo til Computerworld.
En stor tidsbesparelse
Hun opridser flere af fordelene i brugen af tablets med, at alle i klassen sparer tid på at rode med teknologi.
Det gælder eksempelvis, når læreren kommer ind i klassen, og vedkommende ved, at alle eleverne er lige hurtige om at starte deres maskiner op og har samme udgangspunkt i det samme computersystem.
Ifølge Rikke Dahl Thonbo har der også været flere ulemper.
Eksempelvis har kommunen oplevet midt i sit indkøb på et nyt og afprøvet territorium at få mange slag i pressen ved blandt andet at blive kaldt Apple-venlig.
"Det har dog intet på sig," indskyder Odders it-skole-konsulent.
Nedtur at være den første
Andre udfordringer tæller det faktum, at Odder var den første skole i Europa, der kastede sig over tablet-computere.
"Det betød, at der ikke var nogen lærebøger eller apps, og det hele var i opstarts- eller beta-fasen," fortæller Rikke Dahl Thonbo.
"Så har det også været en hård kamp at få noget platformsuafhængig software, da der jo ikke er nogen garantier for, at vi køber iPads igen næste gang," fortsætter hun.
En anden ulempe med de nyindkøbte iPads i hænderne på skolebørnene var, at kommunen opdagede mange smadrede skærme og deslige kort efter indførelsen af tabletbaseret undervisning.
"Børnene passer egentlig fint nok på deres tablets, men maskinerne bliver altså brugt 17 timer i døgnet, og det tærer på dem. I starten havde vi rigtig mange smadrede iPads, men det har hjulpet, da vi i maj indkøbte mere hårdføre covers, end vores oprindelige leverandør kunne levere," fortæller Rikke Dahl Thonbo.
Forsøget med iPads i Odder Kommune løber et år mere, og derefter skal kommunen evaluere, om den skal ud at geninvestere i tablet-pc'er.
Meget tyder dog på, at de flade computere er kommet for at blive - i hvert fald i klasselokalerne i Odder.
