ComputerViews: Facebooks i dag voksne Mark Zuckerberg var en langlemmet teenager på 16-17 år, da it-boblen omkring årtusindskiftet lagde store dele af it-brancen øde.
Dengang betalte investorer ekstreme priser for især web-firmaer uden væsentlig omsætning - om nogen overhovedet.
I stedet blev prisen fastsat alene på forventningerne til selskabernes (altid meget gyldne) fremtid, hvilket gjorde dem attraktive som investering - også selv om de ikke havde nogen reel forretning kørende.
Havde de en forretning kørende, handlede det primært om at øge investor-appeal og derfor om at øge volumen så hurtigt som muligt - også selv om det udløste dundrende underskud.
I dag er priserne for mange it-virksomheder blevet pumpet i vejret på samme måde til eksorbitante højder, der ligger mange gange over selskabernes forretningsmæssige værdi.
Listen over de seneste års gigant-opkøb og - børsnoteringer af it-firmaer er ganske lang.
Seneste eksempel er WhatsApp med blot 50 ansatte, som Facebook købte for nylig for gigantiske 100 milliarder kroner. Også Facebooks værdi blev pumpet massivt i vejret, da selskabet blev børsnoteret i april 2012.
Det har selskabet siden udnyttet til at betale delvist for sine egne (gigant-)opkøb med Facebook-aktier.
Tegn på boble
En reel boble opdages som regel først rigtigt, når den taber pusten, og gassen går af ballonen.
Alligevel: Ser vi på disse ekstremt kostbare selskabers omsætning og - ikke mindst - deres indtjening, kan vi med det blotte øje se, at det vil være næsten umuligt for dem at øge afkastet til det niveau, som tilsyneladende er blevet indregnet i handelspriserne.
Med andre ord: Det vil være næsten umuligt for de nye ejere at øge indtjeningen for det ny-indkøbte selskab så meget, at den tårnhøje købspris hentes hjem igen.
Alt handler om fremtiden
Det er imidlertid heller ikke afgørende for køberne. De tænker mere på strategi og på at skabe sig en position til fremtidens marked (som det var tilfældet med it-boblen omkring årtusindskiftet).
De er som udgangspunkt enten selskaber med en meget høj indtjening i forhold til deres omsætning (som Google) eller selskaber, der fokuserer på at skaffe sig hurtig volumen for enhver pris for at komme foran konkurrenterne på spirende markeder.
Ikke mindst de sociale medier har i dag kastet sig ud dette hæsblæsende volumen-kapløb, hvor det handler om at skaffe sig flest mulige brugere hurtigst muligt.
Forøgelsen i volumen er forretningsideen lige nu, og det bekymrer ikke, hvis den rammer bundlinien, hvilket jo var samme tendens, som vi så op til it-boblen omkring årtusindskiftet.
Her er guldet for virksomhederne
Det fører automatisk til, at prisen for selskaber, der trods underskud eller lille indtjening har opbygget en meget stor bruger-database, hurtigt kan stige til astronomiske højder.
Samtidig er selskaberne villige til at betale for, at deres rivaler ikke får fingre i de mange brugere.
Det sker ud fra forventningen om, at mange brugere på et eller andet tidspunkt kan veksles til høj indtjening.
Det var blandt andet grunden til, at Twitter kunne hente milliarder af kroner på børsen, selv om selskabet havde præsenteret det ene dundrende underskud efter det andet.
De mange brugere oploader gavmildt massevis af data om deres indkøbsvaner og lignende, hvilket er værdifulde oplysninger for reklamebranchen, der i stadigt stigende omfang begynder at få øjnene op for de meget store mængder personlige data.
Det er denne udvikling, som Google så tidligt, og som ligger til grund for selskabets meget høje indtjening.
Masser af penge
Kendetegnende for de store it-firmaer i dag er, at de ofte ligger inde med store beløb - enten i kontanter eller i egne aktier (som jo ofte er attraktive, fordi selskabet i kraft af netop opkøb og fokus på volumen kan vise, at det har en strålende fremtid foran sig).
Det betyder, at opkøb i milliard-klassen ikke er truende for disse store multinationale it-kæmper, der også har råd til at afskrive opkøbene massivt hen ad vejen, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Det betyder, at der ikke er den store risiko for en ny boble-eksplosion.
Men det betyder ikke, at de er gode investeringer. De er risici i milliardklassen, som køberne tager.
Fordi de frygter, at de ikke kan klare sig, hvis de lader være, fordi de er bange for, at deres rivaler så vil slå til. Og fordi de har råd.
20. februar 2014: WhatsApp. 50 ansatte. Købt af Facebook for 100 milliarder kroner.
14. februar 2014: Viber sælges til japanske Rakuten for fem milliarder kroner.
27. januar 2014: DeepMind Technologies, der arbejder med kunstig intelligens, sælges til Google for 2,1 milliarder kroner.
14. januar 2014: Termostat-firmaet Nest med cirka 300 ansatte sælges til Google for 17,5 milliarder kroner.
3. januar 2014: Mandiant med 300 ansatte købes af sikkerhedsfirmaet FireEye for 5,5 milliarder kroner.
8. november 2013: Twitter børsnoteres. Taber penge med lynets hast, men prisfastsættes alligevel til 10 milliarder kroner.
21. maj 2013: Tumblr sælges til Yahoo for 6,4 milliarder kroner.
10. april 2012: Instagram sælges til Facebook for 5,7 milliarder kroner.
30. januar 2012: Facebook børsnoteres, men noteringen rammes af it-problemer.
23. maj 2011: LinkedIn - med overskud på blot 80 millioner kroner - bliver børsnoteret. Prisfastsættes til 22,3 milliarder kroner.
