Danmarks største pc-leverandør vinder ordre på 10.000 pc'er

Pc-ordrer for 40 millioner kroner til en stribe kommuner skal håndteres af vores forhandlere, lyder det fra pc-giganten.

Artikel top billede

Lenovos danske direktør Jørn Rønning lader kommunale ordrer på 10.000 pc'er gå gennem Lenovos net af it-forhandlere.

Lenovo sætter en streg under sin position som Danmarks største pc-leverandør, efter at firmaets danske afdeling i skarp konkurrence med Dell og HP har vundet en ordre på at levere 10.000 pc'er til 17 kommuner rundt om i landet.

Ordren er kommet i hus efter en e-auktion under SKI's rammeaftale 50.42, og den samlede værdi løber ifølge Lenovos danske direktør Jørn Rønning op i tæt på 40 millioner kroner.

I modsætning til de to seneste SKI-auktioner, hvor Dell vandt retten til at levere de kommunale pc'er, har Lenovo valgt at lade leverancerne gå gennem it-forhandlere, som de kommunale kunder selv kan vælge.

"Vi står ved vores forhandlerstrategi og overlader det til vores forhandlere at stå for at levere udstyret, så vi har spillet med åbne kort og ladet kommunerne selv styre, hvilken forhandler de foretrækker," siger Jørn Rønning.

En af de forhandlere, der nyder godt af Lenovos nye pc-ordre, er den lille Glostrup-forhandler Netsolutions, som skal levere 700 maskiner til Lejre kommune.

Det sikrer Netsolutions en omsætning på omkring tre millioner kroner - eller hvad der svarer til et sted mellem fem og ti procent af den lille forhandlers forventede årsomsætning i 2014. Lejre-ordren omfatter klargøring og tyverisikring af både stationære og bærbare computere.

Salgsdirektør i Netsolutions Oktay Ilgöy tager Lejres valg som udtryk for, at stærke kompetencer og høj service har stor betydning, når en kommunal kunde vælger it-leverandør.

"Det, som Lenovo har vundet på, er jo nok prisen. Kommunerne har så skullet vælge leverandør ud fra den kvalitet, som de vurderer, de kan få hos den enkelte forhandler. Vi arbejder i forvejen sammen med Lejre på mindre ordrer, som ikke skal i udbud. Og der, hvor vi kan tjene noget på det her, er, når vi leverer andre services, så det ikke bare bliver en box-leverance," siger Oktay Ilgöy.

Læs også:

Overraskende tal: Nu sælger pc'erne pludselig igen

Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken

Lenovo køber IBM's server-forretning

Mere om samme emne

Annonceindlæg fra Computerworld

Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S