Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken

Købet af Motorola er endnu et tigerspring for Lenovo mod en global position som dominerende hardwareproducent. Det kommer danske kunder og partnere snart til at nyde godt af.

Artikel top billede

På bare en uge har Lenovo taget to markante skridt, som skal forvandle den kinesiske producent til verdens dominerende producent på hele produktskalaen fra traditionelle pc'er over til server-storage-teknologi og mobility-produkter som smartphones og tablets.

I sidste uge bandt Lenovo den sidste sløjfe på en aftale om køb af IBMs x86-serverforretning, og i dag kom så nyheden om, at Lenovo overtager Motorolas mobil-division fra Google.

Dermed er der lagt op til en gennemgribende transformation af Lenovo - fra at være den globalt dominerende pc-producent til fuldblods hardware-producent på tværs af de centrale hardware-kategorier - pc'er, servere, tablets og mobiltelefoner.

Med de to opkøb udvider Lenovo samtidig medarbejderstyrken med omkring 10.000 ansatte på verdensplan. Men amerikanske medier har allerede noteret, at mange af de ansatte på Motorolas største fabrik i Texas nok kommer til at kigge sig om efter noget andet at lave indenfor kort tid.

"Google åbner for, at Lenovo kan udvikle sig til en stærk partner, som kan konsolidere Googles mobile platform"

Set fra en overfladisk betragtning kan Googles salg af Motorola ses som et defensivt skridt. Google har nok erkendt, at hardware ikke er en del af selskabets DNA. Men ved at sælge åbner Google for, at Lenovo kan udvikle sig til en stærk partner, som kan konsolidere Googles mobile platform, hvor styresystemet Android er den altdominerende fiksstjerne.

Lenovos seneste opkøb skal også ses på baggrund af, at Lenovo allerede er en fastslået succes, efter at selskabet i 2005 overtog IBM's pc-forretning. På bare ti år har Lenovo distanceret konkurrenter som Dell og ikke mindst HP, så kineserne det sidste års tid har nået positionen som verdens største pc-producent. Den øvelse vil Lenovo nu forsøge at gentage indenfor både server- og mobility-markedet.

Købet af IBM's low-end-servere er især dårligt nyt for eksempelvis HP, som nu kan frygte, at Lenovo gentager sit kunststykke fra pc-markedet og vipper HP af pinden. Lenovo har nemlig meldt klart ud, at det primære mål på server-markedet er de SMB-kunder, som hidtil har været HP's hjemmebane.

Bedre forhold for Lenovos forhandlere

Netop på server-markedet har Lenovo allerede i et par år været i gang med at gøde jorden for en tilsvarende offensiv. Lige efter nytår kunne den danske direktør Jørn Rønning således annoncere en offensiv på det danske servermarked.

Det er så i øvrigt blevet fulgt op af en oprustning og forenkling af Lenovos partnerprogram på server-markedet - blandt andet med øgede kreditter og hurtigere afregning til forhandlere. Alt sammen for at skabe mere forretning på SMB-markedet.

Sammen med købet af Motorola er satsningen på server-markedet en del af Lenovos strategi, som går under navnet PC+, fortæller Jørn Rønning.

"Vores vækstinitiativer ligger nu omkring client-computing. Det ene ben er back end-delen med servere og storage. Det har mest været udbredt i andre lande uden for Europa. Det har vi så styrket med købet af en del af IBM's server-division. Det gør, at vi kan gå meget bredere ud i vores forretning til store kunder," siger Jørn Rønning.

"Lige efter nytår kunne Lenovos danske direktør Jørn Rønning således annoncere en offensiv på det danske servermarked"

"Den anden vej er det, vi kalder smart connected devices - telefoner tablets og alt andet indenfor personal devices - som vil vinde indpas i fremtiden og som har et stort vækst-poteitale," siger Jørn Rønning, som peger på, at Lenovo allerede før købet af Motorola er en global nummer tre på smartphone-markedet.

"Vi er bare ikke repræsenteret hverken i USA eller Vesteuropa. Købet af Motorola vil i første omgang betyde, at vi får et meget stærkt brohoved i Nord- og Sydamerika," siger den danske Lenovo-direktør.

I forbindelse med købet af Motorola er det blevet fremhævet, at den tidligere ejer Google har strippet Motorola for omkring 17.000 patenter, som Google beholder for sig selv.

Men ifølge Jørn Rønning får Lenovo yderligere 2.000 hardware-patenter med i handelen, som kan bruges til at understøtte den fremtidige produktudvikling på tværs af Lenovos samlede produktplatform.

"Det er afgørende for vores strategi, at vi har de patenter, som kan styrke os på hele mobility-området," siger Jørn Rønning.

Læs også:

Google sælger Motorolas mobil-forretning

Kinesisk it-firma køber IBM's server-forretning - betaler milliarder

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S