Trin for trin: Sådan misbruger andre din adgang til kritiske data

De it-kriminelle nyder godt af, at medarbejderne i mange virksomheder har adgang til et bredt udvalg af forretningskritiske og følsomme data. Her er et eksempel på en angrebs-metode.

Artikel top billede

71 procent af respondenterne i en ny undersøgelse fra Ponemon Institute siger, at de har adgang til for mange fortrolige virksomhedsdata på deres arbejdsplads.

Samtidig viser en global undersøgelse fra Ernst & Young, at topledere fra 1.800 organisationer mener, at den mest sandsynlige enkeltstående kilde til et angreb er en medarbejder i virksomheden.

Men mens det er et klart problem, at man ikke har styr på, hvilke medarbejdere, der skal have adgang til hvilke data i virksomheden, så er den egentlige trusset ikke medarbejderne i sig selv, mener Jens Christian Høy Monrad, der er it-sikkerhedsekspert hos FireEye.

Han mener generelt, at problemet med ringe kontrol og styring af medarbejdernes data-adgang skal ses i en større kontekst, hvor det største problem er, at de kriminelle også udnytter medarbejdernes data-adgang.

"Jeg kender ikke til så mange sager, hvor det er dokumenteret, at det er en medarbejder, som har haft onde hensigter - men jeg kender til et overvældende antal sager, hvor man har misbrugt en medarbejders initialer til sin videre færden i netværket."

"Man kan sige meget om dem, der angriber, men et fællestræk for dem er, at de gider ikke opfinde den den dybe tallerken flere gange. Så hvis man kan kompromittere en medarbejder, som har den rette beføjelse inde i virksomheden, kan man også bruge de initialer til at bevæge sig videre rundt," siger Jens Christian Høy Monrad til Computerworld.

Trin for trin: Sådan arbejder de it-kriminelle
Jens Christian Høy Monrad beskriver, hvordan de kriminelle typisk forsøger at komme ind i virksomhedens systemer via en medarbejders data-adgang:

"Et scenarie kunne være, at jeg går ind på LinkedIN, hvor jeg kan søge efter folk og dermed få den rigtige profil på, hvem jeg gerne vil angribe. Så kan jeg skrive en meget målrettet mail, som jeg kan håbe på, at den person vil klikke på - og så kan jeg have en forfalsket side, der til forveksling ligner det, virksomheden benytter.

"Det kunne for eksempel være en Outlook webmail, en adgang til VPN eller til noget andet, hvor medarbejderen skal skrive sine initialer."

"Når jeg så har de initialer, kan jeg bruge dem sammen med forskellige angrebsmetoder. Jeg kan bruge noget malware til at kompromittere virksomheden - og så har jeg allerede de pågældende initialer fra medarbejderen, som jeg så kan bruge til at bevæge mig rundt med efterfølgende. Det ser vi i høj grad blive brugt."

Jens Christian Høy Monrad forklarer, at de it-kriminelle godt er klar over, at risikoen for at blive opdaget er mindre ved denne type angreb:

"Noget virus eller andet, der ikke skal være i netværket, vil man på sigt opdage - det er bare et spørgsmål, om man opdager det hurtigt nok. I de mere avancerede angreb ser vi derfor, at malware simpelthen bliver droppet, fordi der så ikke er nogen alarmklokker, der ringer."

Jens Christian Høy Monrad siger, at denne type angreb også finder sted i Danmark.

"Det er over hele kloden - og også i Norden og i danske organisationer."

Derfor har it-organisationen det svært

Sikkerhedseksperten fra FireEye forklarer, at denne form for angreb giver betydelige udforinger for it-organisationerne i viorksomhederne, fordi de ikke har spor i form af skadelig kode, de kan gå efter, men i stedet skal i gang med at sammenkøre logfiler, login informationer og så videre for at kunne afgøre, hvad der legitime medarbejdere, og hvad der er it-kriminelle, som misbruger medarbejderens adgang.

"For it-organisationen er det meget svært at finde ud af, om den person, der nu er logget ind i netværket remote fra, er en, der arbejder hjemmefra, og om det er en legitim person eller ej."

Hvad skal man gøre ved det som virksomhed?

"Modsvaret er i hvert fald at have en nødvendig og fornuftig tilgang til adgangskontrol. Medarbejdere skal generelt ikke have adgang til alt. Man må evaluere på, om den pågældende medarbejder har en berettigelse til at skulle have adgang til de givne ressourcer eller systemer."

"Og så selvfølge også nogle af de andre værktøjer som at indføre to-faktor-validering, og at medarbejderen skal give sig selv til kende med noget andet end bare et brugernavn."

"Jeg er også stor fortaler for, at man segmenterer sit netværk i højere grad, end man måske har gjort tidligere."

Nødvendig dialog i virksomheden

Jens Christian Høy Monrad fortæller, at man i en del danske virksomheder er begyndt arbejdet med at afgrænse medarbejdernes data-adgang, men han tilføjer samtidig:

"Men det er også svært, fordi mange medarbejdere et eller andet sted føler, at noget, som de har haft før, bliver taget fra dem."

"Men det er en nødvendig dialog, der selvfølgelig skal starte højt oppe i ledelsen og derefter dryppe ned i organisationen, for det er en realitet i dag, at virksomheder får stjålet sensitiv information, personfølsomme oplysninger og andre ting."

Læses lige nu

    KMD A/S

    Senior Legal Specialist

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    D&A Management Consultant

    Københavnsområdet

    Intempus

    Senior Python Backend Developer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job