Inde i maskinen podcast:Microsoft har store planer for Windows 10 efter sommeren

Artikel top billede

Danskerne genbruger passwords i stor stil

Dine medarbejdere bruger måske det samme password til flere tjenester. Gælder det også passwords til din virksomheds it-systemer?

De ansatte udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, hvis I primært beskytter jeres systemer med passwords.

Det konkluderer jeg, efter at DKCERT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen har taget temperaturen på danskernes it-sikkerhedsniveau.

Det skete i form af en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for os i efteråret blandt et repræsentativt udvalg af danskerne.

41 procent af deltagerne svarede, at de bruger samme password til flere onlinetjenester.

Mere end privat risiko

Det medfører en risiko for borgerens private informationssikkerhed:

En hacker skal blot bryde ind på en enkelt af de tjenester, hvor borgeren har genbrugt brugernavn og adgangskode.

Herefter kan hackeren gå i gang med at afprøve samme kombination på andre tjenester.

Det er naturligvis et alvorligt problem for borgeren.

Men det kan også blive et problem for den virksomhed, hvor borgeren er ansat.

Hvis medarbejderen genbruger passwords, som bruges til virksomhedens it-systemer, risikerer de at blive kompromitteret.

På den måde får den private borgers manglende it-sikkerhed direkte indflydelse på virksomhedens sikkerhed.

Men genbrug af passwords er ikke det eneste problem.

Mangler antivirus

Med BYOD (Bring Your Own Device) tager medarbejderne deres egne smartphones, tablets og laptops med på arbejde.

Også her kan mangelfuld sikkerhed give problemer.

Vores rapport, Borgernes informationssikkerhed 2014, har desværre også dårligt nyt på det område.

34 procent oplyser, at de ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware.

Det medfører, at de tager udstyr med på arbejde, som kan være inficeret med skadelig software.

Det er en risiko, som virksomheder må tage med i deres risikovurdering.

Hvis I vurderer, risikoen er værd at tage alvorligt, må I indrette jeres sikkerhedspolitik efter den.

Det kan for eksempel være ved at begrænse netværksadgang for udstyr, der ikke har antivirus installeret.

Undersøgelsen har dog den positive vinkel, at kun fire procent har oplevet at downloade en skadelig app til deres smartphone eller tablet.

Få tager backup

Skønt undersøgelsen altså dækker private borgeres oplevelser med it-sikkerhed, har den flere elementer, der er relevante for arbejdspladser.

For eksempel viser den endnu engang, at danskerne ikke er særlig gode til at tage backup.

Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer.

Det ser endnu værre ud med smartphones og tablets - her er tallet 27 procent.

Umiddelbart siger graden af den private sikkerhedskopiering ikke noget om, hvordan det ser ud i virksomhederne.

Men jeg frygter, at undersøgelsen peger på et generelt problem i vores sikkerhedskultur.

Det skulle ikke undre mig, om mange især mindre virksomheder har problemer med backup-rutinerne.

Måske har de en rutine for at tage backup. Men har de testet, om det er muligt at gendanne data - og hvor lang tid det tager?

Mange omgår ransomware

Det er andet år, vi foretager undersøgelsen. Som noget nyt spurgte vi i år også, om deltagerne har været udsat for ransomware.

Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til data og programmer. Offeret skal betale en løsesum for at få adgang igen.

Det overraskede mig, at hele otte procent af deltagerne havde oplevet ransomware.

En positiv overraskelse var, at kun to procent gav efter for truslen og betalte løsesummen.

Over tre fjerdedele af deltagerne fik adgang til deres data og programmer uden at betale løsesummen. 18 procent fik derimod ikke deres data retur.

Jeg er bange for, at de positive erfaringer skyldes, at ransomware endnu er ret primitiv.

Det ændrer sig.

De it-kriminelle bruger i højere grad kryptering til at spærre for adgangen til data.

Hvis de gør det rigtigt, kan offeret kun få sine data tilbage ved at få fat i nøglen - og det indebærer som regel, at man betaler løsesummen.

Ransomware kan også ramme virksomheder.

Her er sikkerhedskopiering igen afgørende. Har virksomheden en sikkerhedskopi, kan den ignorere kravet om løsesum og blot gendanne data.

Skønt "Borgernes informationssikkerhed 2014" handler om private borgeres it-sikkerhed, kan den altså også give indsigt af værdi for de samme borgeres arbejdsgivere. Du finder den på DKCERTs websted. God fornøjelse med læsningen!

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Brand din forretning og skab nye leads med Microsoft Dynamics 365 til marketing

Vidste du, at Microsoft Dynamics også byder på stærk funktionalitet til marketingafdelingen? På kun 1 1/2 time inspirerer vi dig til, hvordan du kan bruge Dynamics 365 Marketing til at brande din forretning og skabe nye leads.

17. maj 2021 | Læs mere


Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere


Digital transformation og innovation: Inspiration til digitale succeshistorier

Kom ind bag facaden hos nogle af Danmarks bedste it-folk, og lær hvordan de arbejder med digital transformation og innovation. Du får muligheden for at høre, hvordan du kan bruge den nye teknologi til at få etableret det mest effektive udviklings- og innovationsmilø.

19. maj 2021 | Læs mere






CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Ét klik kan lægge din virksomhed ned: Sådan bekæmper du mailtrusler
Mailbårne angreb er blandt de mest udbredte og ofte mest alvorlige cybertrusler. Dette whitepaper fra F-Secure giver overblik over, hvordan de mest udbredte mailbårne trusler fungerer, hvordan de detekteres – og hvordan du beskytter din organisation.