Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for 'gaver' fra din it-leverandør?

Politiet har anholdt og sigtet 27 offentligt ansatte it-folk for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones og andet elektronik. Hvor går grænsen for 'gaver' i forbindelse med handler i it-branchen?

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det må have vakt bestyrtelse, da et antal politifolk tidligt tirsdag morgen i en koordineret aktion anholdte og sigtede 26 offentligt ansatte it-folk og dernæst ransagede deres hjem for at sikre bevismateriale.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Anholdelserne - med afhøring og efterfølgende sigtelse - kommer i kølvandet på den store bestikkelsessag, der tidligere på året ramte Region Sjælland.

Her er adskillige it-folk ligeledes blevet sigtet. Flere er blevet bortvist fra deres stillinger.

Fra 4.000 kroner

Ifølge Bagmandspolitiet er det langt fra sikkert, at de nuværende 27 sigtelser (de 26 anholdte plus yderligere en sigtelse) vil føre til domfældelse og straf.

Men Bagmandspolitiet vurderer, at de har været nødvendige for at få hver 'en sten vendt,' som politiet formulerer det.

Hertil kommer ganske givet, at anholdelserne tjener til skræk og advarsel.

Bagmandspolitiet mener, at de sigtede - der alle har bestredet positioner, hvor de har haft indflydelse på valg af it-leverandører - har modtaget forskelligt elektronisk udstyr til privat brug fra leverandører.

De sigtede arbejder i prominente organisationer som Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune og DSB.

Udstyrets værdi svinger fra 4.000 kroner til helt op til 50.000 kroner, og gaverne er ofte blevet givet i forbindelse med handler, lyder det fra Bagmandspolitiet.

Det er i strid med reglerne for gaver til offentligt ansatte at modtage gaver af denne størrelse.

Foregår i det private

Udvekslingen af gaver har vist altid foregået mellem handlende, hvor leverandørerne søger et godt og venskabeligt forhold til kunderne for på denne måde at fremme egen sag.

I det private erhvervsliv er det udbredt, at der udveksles forskellige former for gaver mellem parter, der indgår i et sælger/kunde-forhold.

Det går hurtigt under radaren, og der omsættes alligevel ofte for så store beløb, at en smartphone eller en tablet-computer til nogle tusind kroner ikke regnes for det store.

Det åbne spørgsmål er, om udvekslingen af gaver kan påvirke valget af leverandør.

Hvor går grænsen for at modtage en gave fra en leverandør?

Må man efter din mening modtage en smartphone til 4.000 kroner eller en tablet til 10.000 kroner? 12.000? Eller slet ikke?

Hvor går grænsen?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også: Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Læses lige nu

    Kræftens Bekæmpelse

    Teknisk it-projektleder

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kickstart din karriere og bliv IT-supporterelev hos Haderslev Kaserne

    Sydjylland

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse