Hvis man ikke var der selv, kan det nærmest virke ubegribeligt at det ikke er mere end 22 år siden at de elektroniske spil for alvor formåede at blive hvermandseje.
Sonys PlayStation var i høj grad med til at gøre spil acceptable blandt masserne, hvilket belønnede sig via imponerende salgstal for den japanske gigants første spilkonsol.
Hvad knapt så mange dog synes at huske i den historie, er at Sony ikke kun formåede at gøre konsollen bredt accepteret, men at de også for alvor fik fat i det store marked ved at gøre konsollen cool, og sidstnævnte bedrift var i høj grad affødt af en specifik udgivelse.
Den hedengangne udvikler Psygnosis (senere omdøbt til Sony Liverpool) var således dengang i færd med at skifte deres store bagkatalog af Amiga-titler ud med en skinnende fremtid på Sonys nye konsol, alt sammen båret på skuldrene af et spil om futuristiske væddeløb og rutsjebane-lignende baner.
I samarbejde med elektroniske bands som blandt andet Future Sound of London, Orbital, Prodigy og Chemichal Brothers, sammensatte udvikleren et soundtrack der havde mere tilfælles med at besøge en undergrundsklub end at sidde foran flimmeren.
Det visuelle udtryk blev overladt til det engelske designhus Designers Republic, der sikrede et visuelt design så smukt og originalt at det 22 år efter dets udgivelse, stadig er blandt det bedste mediet, og popkultur generelt, har at byde på.
Titlen på spillet var Wipeout og dets betydning i forhold til populariteten af den første PlayStation-konsol var enorm, hvilket man må formode er hvorfor Sony sidenhen har sørget for at udgive mindst et spil i serien, på hver konsol de har lanceret - stationær såvel som håndholdt.
Som navnet antyder, er der dog i forhold til PlayStation 4-versionen tale om en slags opsamling, hvor indholdet er lånt fra Wipeout HD (samt udvidelsen Wipeout Fury) og Wipeout 2048, hvilket betyder 26 forskellige baner og 46 forskellige fartmonstre at ræse i.
Indholdet er alt sammen spredt ud over en slags karriere-mulighed, hvor man langsomt låser op for variationer af forskellige ræs, og hvor gode placeringer belønnes med adgang til mere aggressive fly. Det er simpelt, ser lækkert ud og betyder at man hurtigt kommer til at bruge overraskende meget tid på at sikre sig førstepladser i alle udfordringerne.
Har man ikke tidligere erfaring med serien, skal man dog ikke forvente at blive taget i mod med fløjlshandsker for udfordringen er stiv allerede fra det første løb. De forskellige våben der løbende kan samles op på banerne, kan spænde ben for potentielle sejre indtil sidste øjeblik og bruges aggressivt af modstanderne.
Det er dog kontrollen der for alvor vil kræve tilvænning hvis dette er det første møde med serien. Fordi flyene svæver og ikke har egentlig kontakt med banen, er kontrollen flydende og kan virke upræcis uden dog reelt at være det.
I stedet skal man omligge sine evner inden for racing-spil en smule, således at man eksempelvist gør særlig aktiv brug af de såkaldte "airbrakes", til de skarpeste sving.
Ikke overraskende har skiftet til PlayStation 4 betydet at dette er den flotteste version af Wipeout til dato, og selvom det var at forvente er det positivt at opleve hvordan de to udviklere der har stået for det hele, virkeligt har nørklet med at gøre dette til langt mere end lidt opskalering og afpudsning af forskellige teksturer.
Flere effekter pryder således billedet, samtidigt med at banerne også har fået tilføjet flere polygoner for at udpensle detaljerne.
Mest imponerende er det dog hvis man har en PlayStation 4 Pro til rådighed, for via imponerende tekniske snilde løber Wipeout her over skærmen i ukomprimeret 4K, med 60 billeder i sekundet samt HDR, og sætter ganske simpelt nye standarder for hvad der kan afvikles i den høje opløsning - det ser fabelagtigt ud.
Når så meget lykkedes så godt, er det lidt ærgerligt at Omega Collection ikke i højere grad indholdsmæssigt er en opsamling af alt det bedste af hvad serien i sin helhed har budt på. Det havde gjort spillet godt med baner fra Wipeout 2097, og i samme dur er det fedt at Prodigy og Chemchal Brothers igen er med på soundstracket, men virkelig ærgerligt at deres nyere numre slet ikke passer stilen lige så godt.
Wipeout Omega Collection er en virkelig lækker pakke, der teknisk er fantastisk og indholdsmæssig byder på masser af lækre ræs.
Som fan af serien kunne man dog godt håbe på at det bliver til en Wipeout samling mere, der i højere grad indeholder baner og soundtrack fra Wipeout 2097, samt nogle af de andre spil i serien. Indtil da er der dog masser af smuk, hurtig og underholdende fremtids-ræs at give sig i kast med.
Læs også: Test: Acer Predator 17 er et rovdyr af en gamercomputer
