Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Foto: Morten Sahl Madsen

Her er Samsungs nye Note 8-telefon: Dobbelt-kamera og velkendt stylus med nye evner

Samsung er klar med en ny Note-telefon, hvor der er fokus på et dobbeltløbet kamera og forbedrede stylus-evner

Samsungs Note-serie er nok bedst kendt i den brede offentlighed for sidste års situation, hvor Note 7-telefoner måtte tilbagekaldes i millionvis på grund af brandfare i batterierne.

Men nu har Samsung offentliggjort sin næste Note-telefon, Note 8. En telefon som Samsung lover ikke vil have de samme problemer.

Note 8 er mest af alt en større Samsung Galaxy S8+ med en bredere skærm, der stadig dækker næsten hele fronten af telefonen.

Skærmen måler 6,3 tommer og har en opløsning på 2.960 x 1.440 pixels og er af af typen SuperAMOLED. Det betyder, at sorte farver er kulsorte, og at telefonen fungerer ganske fortræffeligt i sollys.

På grund af den store skærm kan du parre flere apps i et ikon for at åbne dem begge på samme tid. Eksempelvis kan du åbne Google Maps og Spotify på samme tid til køreturene, uden at du skal åbne begge apps hver for sig.

Hurtig processor

Note 8 har ligeledes den samme processor som i Galaxy S8, 6 GB hukommelse, 64 GB lagerplads og plads til et microSD-kort.

Ligeledes har Samsung lavet den samme dumme fejl som på Galaxy S8 og placeret fingerskanneren parallelt med kameraerne, så den er svær at ramme - særligt for ventrehåndede.

Telefonen har dog stadig både Irisskanner og ansigtsgenkendelse, omend sidstnævnte ikke just er den mest sikre løsning.

Det kan du læse mere om her: Snydt på tre sekunder: Se hvor let det er at snyde ansigtgenkendelsen på din smartphone

Telefonen kommer desuden med et 3.300 mAh batteri og en audioport til dit headset. Ingen trælse adaptere her.

Dobbelt kamera

Hvad der er nyt i forhold til den mindre Galaxy S8 og S8+ er kameraet. Note 8 er Samsungs første forsøg med en telefon med to sideløbende kameraer. Det er ellers en trend som Huawei startede, og som LG, Apple, OnePlus og selv Nokia har fulgt op på.

Det ene kamera er wide-lens, imend et andet er en telephoto med op til 2x zoom. I begge kameraer er der optisk billedstabilisering, hvilket er nyt for smartphones med dobbeltkameraer.

Dertil kommer også, at telefonens kameraer også kan tage portrætfotos med sløret baggrund som både Huawei, Apple og OnePlus’ telefoner. På Note 8 kan du ligesom på Huaweis telefoner efterfølgende ændre på fokuseringen, så det bliver mere eller mindre sløret.

Stylus-pen

Den unikke funktion ved Note-telefonerne er den indbyggede stylus-pen. Allerede ved Note 7 havde Samsung formået at få skriveoplevelsen til at føles ægte, og der er rigeligt af Stylus-evner indbygget i telefonen.

Pennen er mere følsom og præcis end tidligere og derfor bedre til at tegne og skrive med.

Du kan blandt andet tegne direkte på den slukkede SuperAMOLED-skærm uden først at tænde en note-app, og du kan flytte rundt på filer og tekstbidder med pennen.

Din håndskrevne ord kan omdannes til maskinskrevet tekst, og du kan også bruge pennen til at zoome ind på hjemmesider.

Note 8 kommer til Danmark d. 15 september. Prisen lander på 7.749 kroner og kommer i farverne Orchid Grey, Maple Gold, Deapsea Blue, Midnight Black.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S8+: Super lækker smartphone med få, men ærgerlige mangler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere