Tidligere Atea-chef indrømmer: Har haft masser af offentlige top-folk med til luksus-middage på dyre restauranter

Dyre luksusmiddage i mange tusinde kroners-klassen var slet ikke usædvanlige i Atea. Topfolk fra blandt andet Skat, Udenrigsministeriet, Statens IT og Domstolsstyrelsen har deltaget i de dyre middage, lyder det fra tidligere topchef, der netop er blevet afhørt i Retten i Glostrup.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Det var slet ikke usædvanligt, at Atea havde topfolk fra offentlige instanser med ude til dyre restaurantbesøg i luksus-klassen.

Sådan lød det fra tidligere topchef i Atea, Peter Trans, der torsdag formiddag blev afhørt i Retten i Glostrup, hvor han sammen med seks andre personer er tiltalt for forskellige grader af bestikkelse i den store Atea-bestikkelsessag.

Konkret drejer afhøringen sig om en middag på den københavnske luksus-restaurant The Paul, som Peter Trans ‘elskede at spise på,’ som han siger.

Den pågældende middag kostede knap 20.000 kroner.

Mange middage i samme kaliber

Ifølge Peter Trans har han spist mange middage i samme kaliber - det vil sige i luksus-klassen på ‘restauranter af samme art’ - med mange andre offentlige kunder.

Peter Trans peger da også på, at det var ‘helt almindeligt’ at invitere forretningsforbindelser - også fra det offentlige - ud til de dyre middage.

De har blandt andre talt topfolk fra offentlige organisationer som Kriminalforsorgen, Udenrigsministeriet, Statens IT, Skat og Domstolsstyrelsen, fortæller den tidligere direktør.

Peter Trans nævner også middage med folk fra Post Danmark, DSB og Dong [nu Ørsted, red].

“Det er os, der inviterer, og det er os der er værter, så det er os, der betaler. Det er ikke problematisk, at vinen koster mere end tusinde kroner per flasken,” lød det fra Peter Trans i forbindelse med The Paul-besøget.

'Fuldstændigt almindelige'

Den tidligere direktør pegede på, at de dyre middage er ‘fuldstændigt almindelige i dansk forretningskultur.’

“Det har været brugt i årtier. Der er tusindvis af den her slags sammenkomster. Der er intet unormalt i det. Det er en måde til at få forretningen mellem to virksomheder til at fungere bedre. Det er bringe sin ægtefælle med er en tillidserklæring, og det er en måde at få samarbejdet til at glide bedre på,” sagde Peter Trans.

Ifølge ham er der ‘på ingen måde’ tale om en gave.

“Alle ved, at de er på arbejde i den her situation. Der er er både faglig og social snak,” lød det fra Peter Trans.

Også den tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, erkendte i retten, at han havde været på dyre restaurant-besøg med offentlige kunder.

"Jeg har været på restuarant med offentlige kunder, som ikke har været billige," sagde han.

Mange andre

Oplysningerne fra de to afhørte i vidneskranken viser altså, at mange andre end de hovedtiltalte tidligere topfolk fra Region Sjælland har deltaget i dyre luksusmiddage betalt og inviteret af Atea.

De er tiltalt for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med deres forretningsforhold med Atea.

Herhjemme må offentligt ansatte ellers kun modtage småting fra deres leverandører - som eksempelvis en æske chokolade eller lignende.

Tidligere på året er en hel række indkøbsansvarlige i en række offentlige myndigheder blevet dømt for at have modtage bestikkelse i forskelligt omfang fra Atea.

De har eksempelvis modtaget computere, mobiltelefoner eller rabat på disse i forbindelse med indkøb hos Atea. En række af disse er blevet dømt. Det gælder blandt andre tidligere ansatte i Københavns Kommune, DSB og Udenrigsministeriet-

Atea har selv betegnet fremgangsmåden som ‘smørelse.’

Det kan du læse mere om her: Atea-mail afslører: Har på en måned foræret Apple-produkter for 76.000 kroner til offentligt ansatte som 'smørelse'

Dommene har vakt nogen bestyrtelse i det offentlige, hvor det åbenlyst er kommet bag på flere, at der kan fældes dom på de pågældende grundlag.

Det kan du læse mere om her: Tidligere indkøbschef i DSB om dom i bestikkelsesag: "Hvis man ryger i fængsel for at have modtaget iPads, er der mange i det offentlige, der bør være bekymrede.”

Læs også:

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

ComputerViews: Atea-bestikkelsessagen peger mod en betændt kultur

Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S