Morgen-briefing: Karsten Ree om bitcoins: “Det er for tyveknægte” / Uklar internet-aftale koster dansker 10.000 kroner / Stibo vinder Erhverv Aarhus Prisen

Karsten Ree om bitcoins: “Det er for tyveknægte”. Uklar internet-aftale koster dansker 10.000 kroner. Stibo vinder Erhverv Aarhus Prisen. Systematic investerer i esport. Norsk pendant til nemlig.com drejer nøglen om

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Karsten Ree om bitcoins: “Det er for tyveknægte”
Den danske rigmand Karsten Ree - der ellers nok er kendt for at tage vilde chancer i markederne - vil ikke røre bitcoins med en ildtang.

“Det er ikke et marked, der har vækket min tillid. Det er for tyveknægte i mine øjne. Der er ingen kontrol eller regulering, og det er ikke til at finde hoved eller hale i noget som helst. For mig virker det som et pyramidespil,” siger han til Finans.

Karsten Ree har ellers gennem de senere år haft stor succes med at satse store beløb i enkeltstående investeringer. Blandt andet har han investeret store summer i Yahoo, Nokia, Alibaba, Apple, Amazon og andre.

Han siger til avisen, at investeringer i kryptovaluta svarer til at gå ind på et kasino, hvor man har det sjovt, men til sidst bliver snydt.

Læs også: Kendt dansk rigmand scorer formue på ekstremt risikabel Nokia-investering.


Uklar internet-aftale koster dansker 10.000 kroner
Hvis du skulle være i tvivl: Det er vigtigt altid at få alle aftaler på skrift.

Budskabet gentages endnu engang af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, efter Teleankenævnet har afgjort, at en dansker selv skal betale regningen for etablering en internet-forbindelse til hans kolonihavehus.

Manden bedyrede ganske vist, at teleselskabet telefonisk havde lovet ham at spytte 10.000 kroner i kassen til etableringen.

Han havde optaget samtalen, som teleselskabet imidlertid mente ikke var udtryk for noget løfte.

Efter samtalen modtog manden et skriftligt tilbud, hvor der ikke stod noget om de 10.000 kroner. Dette tilbud accepterede han uden videre.

Du kan læse hele afgørelsen fra Teleankenævnet her.


Stibo vinder Erhverv Aarhus Prisen
Aarhusianske Stibo Group med Hans O. Damgaard i spidsen vinder den aarhusianske erhvervspris, Erhverv Aarhus Prisen 2018.

Selskabet får prisen for dets innovations-fokus, udvikling samt for det store engagement i lokalområdet, hedder det.

“The Stibo Group har opnået flotte resultater med et langsigtet forretnings-perspektiv, en innovativ kultur og i særdeleshed selskabet agilitet i disse uforudsigelige tider,” lyder det fra formanden for Erhverv Aarhus, Terje Vammen.

Læs også: Stibo Systems ramt af dramatisk fald i indtjeningen: "Det er sket overraskende hurtigt og voldsomt"


Systematic investerer i esport
Aarhusianske Systematic står sammen med sportsklubben AGF og Esport Service bag en ny ‘dansk esports-organisation,’ som parterne kalder det.

Klubben kommer til at hedde AGF Esport, og den kommer til at holde til huse på AGF’s stadion, Ceres Park og Arena, i Aarhus.
Her bliver der både trænings- og opholds-facilitieter til computerspillerne, hedder det.

“Esport passer rigtig godt til vores brand og til vores branche. Men vi er også i høj grad med i projektet, fordi vi også gerne vil bidrage til udvikling og vækst i Aarhus, og ikke mindst til at lokale talenter kan få lov til at vokse og udvikle sig her i byen,” lyder det fra Systematic-direktør Michael Holm.

Norsk pendant til nemlig.com drejer nøglen om
Den norske pendant til onlinesupermarkedet nemlig.com, marked.no, drejer nøglen om efter at have tabt flere hundrede millioner kroner.

Marked.no blev lanceret for et par år siden, og der var meget store forventninger til konceptet, der er magen til nemlig.coms - nemlig at kunderne kunne bestille og få bragt dagligvarer. 

“Vi fik ikke den vækst, som vi havde håbet. Der var for langt,” siger direktør Ole Vinje til Dagens Næringsliv.

I Norge er rivalen kolonial.no førende på området.

Herhjemme pumpede Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen i december yderligere 350 millioner kroner ind i nemlig.com, der taber penge med stor fart, men som til gengæld vækster godt på omsætningen, som har rundet en milliard kroner.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Business intelligence: Selvbetjening og automatisering styrker din BI-løsning

En ny generation af løsninger inden for business intelligence og analytics skaber helt nye muligheder for, at man kan anvende analyserne mere aktivt i dagligdagen til at styrke forretningen.

21. august 2018 | Læs mere


Content management: Optimér din digitale tilstedeværelse på tværs af platforme

Et velfungerende CMS-system er fundamentet under enhver organisations digitale tilstedeværelse. Med det rigtige CMS kan du øge effektiviteten, få bedre kontakt til dine kunder og medarbejdere og optimere mange processer. På dette formiddagsseminar får du præsenteret nogle af de bedste CMS-løsninger i markedet lige nu.

22. august 2018 | Læs mere


Infrastruktur – on premise, outsourcing eller cloud?

Det er vigtigere end nogensinde at have et stabilt, effektivt og sikkert it-driftsmiljø. Hør om de nyeste teknologier og løsninger. Hør også om de nyeste cloudløsninger der muliggør Infrastruktur as a Service (IaaS), samt mulighederne for outsourcing. På det gratis formiddagsseminar bliver du klædt på til at træffe de afgørende beslutninger om fremtidens infrastruktur i din virksomhed.

23. august 2018 | Læs mere





mest debaterede artikler

Premium
Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu
ComputerViews: Googles aktionærer havde blot et skuldertræk til overs for EU's rekordstore bøde på 32 milliarder kroner. Her er en række bud på, hvad EU kan gøre, hvis Google og andre tech-giganter skal rammes, hvor det for alvor gør ondt.
Computerworld
Google svarer igen på Vestagers rekordbøde: Truer med at tage betaling for Android
Google kan begynde at tage penge for Android, der indtil nu har været gratis. Den trussel kommer fra Google i kølvandet på selskabets 32 milliarder-store bøde fra EU.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Fire trin til øget cybersikkerhed på den digitale arbejdsplads
Organisationer af enhver størrelse er i konstant risiko for at blive udsat for cyberangreb, som potentielt kan ende med at koste millioner af kroner. I de kommende år vil reguleringer, som den nye EU-persondataforordning, kunne straffe virksomheder med gigantiske bøder, for utilstrækkelig sikring af deres systemer og data. Hvordan dette kan undgås, kan du læse mere om i dette whitepaper.