Morgen-briefing: DTU skal have ny supercomputer / Lego indgår samarbejde med kinesisk online-gigant / 12,7 millioner kroner til robotprojektet ‘kuglen’ / Her vil online-handlen stige i Danmark

DTU skal have ny supercomputer. Lego indgår samarbejde med kinesisk online-gigant. 12,7 millioner kroner til robotprojektet ‘kuglen’. Her vil online-handlen stige i Danmark. Innovationspulje uddeler 46,4 millioner kroner. E-conomic-rigmand investerer ‘millioner’ i lille firma. Robot-messe på vej til Odense.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

DTU skal have ny supercomputer

DTU skal have ny supercomputer og har netop sendt en ny såkaldt high performance computing-klynge i udbud.

Der er sat omkring 20 millioner kroner af til den nye maskine, som skal anvendes til forskning inden for vind-energi.

Ifølge Version2 bliver supercomputeren udbudt i en beauty contest, hvor leverandørerne byder ind med, hvad de kan levere for de 20 millioner kroner.

Ifølge bladet skal systemet være baseret på Linux og køre den seneste udgave af CentOS 7 eller RedHat7. Det skal placeres i en container ved Risø uden for Roskilde.

Du finder udbudsmaterialet her.

Læs også: EU klar med en milliard euro til udviklingen af europæiske supercomputere.

Lego indgår samarbejde med kinesisk online-gigant

Lego indgår tæt samarbejde med den kinesiske internet-gigant Tencent Holding, der er et af verdens mest værdifulde og mest toneangivende selskaber.

Som led i samarbejdet vil Lego og Tencent sammen udvikle online-spil til det kinesiske marked, ligesom de to selskaber potentielt sammen vil udvikle et socialt netværk rettet mod kinesiske børn.

Lego og Tencent vil i første omgang udvikle en såkaldt Lego video-zone til børn, der anvender Tencents spil-platform.

Lego åbnede i slutningen af 2016 en splinterny fabrik i Jiaxing, som med tiden skal producere næsten alle de klodser, som Lego kan sælge i Asien.

Fond pumper 12,7 millioner kroner ind i robotprojektet ‘kuglen’

Innovationsfonden lægger 12,7 millioner kroner på bordet til det nordjyske robotprojekt, der arbejder på ‘kuglen’, som er en selvkørende enhed på halvanden meters højde med en tablet-computer som hoved.

Ideen er, at udvikle ‘kuglen’ til at kunne vise vej i eksempelvis lufthavne eller butikker.

“Robotterne vil eksempelvis kunne køre foran passagerne og guide vej til den specifikke hylde med irsk 12 års-whisky, vise den hurtigste vej ud til den rette gate eller sniffe sig frem til, om en passager har våben, narkotika eller andet ulovligt på sig,” lyder det fra kugle-projektet.

Bag projektet står virksomhederne Det Gode Firma, Combine, MapsPeople samt Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Her vil online-handlen stige i Danmark

2018 kan blive et rekordår for de danske online-butikker, lyder det fra FDIH (Foreningen af Danske Internet Handlende), skriver Finans.

Ifølge foreningen - der jo er sat i verden for at fremme online-handelen - forventer 33 procent af forbrugerne af handle mere online i 2018 end i 2017.

Især forventer de danske forbrugere at købe flere rejser online.

Også tøj, sko, smykker og elektronik står overfor en stigning, hedder det.

Innovationspulje uddeler 46,4 millioner kroner

Den såkaldte markedsmodningsfond under Erhvervministeriet uddeler 46,2 millioner kroner til at innovative løsninger hurtigere på markedet, meddeler ministeriet i denne pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet går pengene til 20 projekter. 13 af dem er digitale. De arbejder blandt andet med løsninger til digital lagring, apps, 3D-scanning og automatisering af forskellig slags.

Du finder listen over de 20 projekter, der har fået støtte, her.

E-conomic-rigmand investerer ‘millioner’ i lille firma

Jacob Wandt, der stiftede e-conomic, køber 40 procent af det lille it-firma Actee, der tidligere hed Relation Technologies, meddeler selskabet.

20 procent af selskabet overtages af Wandt-selskabet GrowIt, mens Jacob Wandts eget holdingselskab ligeledes køber 20 procent.

Actee står bag en simuleringsplatform til udvikling af organisationer og ledere og omsætter for godt fire millioner kroner om året.

Målsætningen er en omsætning på otte millioner kroner i år samt at hæve antallet af aktive brugere fra de nuværende 20.000 til 50.000 inden for tre år, lyder det fra Actee.

Læs vores store interview med Jacob Wandt fra foråret 2017: Jacob Wandt solgte e-conomic for 761 millioner kroner - nu er han æbleavler i Frankrig.

Robot-messe på vej til Odense

Odense har i de senere år fået etableret sig som en slags robot-hovedstad herhjemme, og der er mere på vej.

Til september åbner byen nemlig for en ny ‘robot-festival,’ som vil finde sted i forbindelse med den store elektronikmesse E-18 i Odense Congress Center.

Her vil en hel hal blive dedikeret selskaber fra robot-industrien.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S