Skat skal have ny leverandør af stort it-system til 325 millioner

Skatteministeriet har sendt et nyt udbud på gaden. Fra 2019 skal Skatteforvaltningen have en ny leverandør til det it-system, der blandt andet skal bruges til danskernes årsopgørelser. Prisen er 325 millioner kroner eksklusiv moms.

Fra 2019 skal Skat have en ny leverandør af drift, videreudvikling og vedligeholdelse af it-systemet eIndkomst.

Skat, der 1. juli skiftede navn til Skatteforvaltningen og nu består af syv styrelser, har sat en pris på 325 millioner kroner eksklusiv moms.

Det fremgår af et nyt udbud.

Oplysningerne i eIndkomst bruges blandt andet til den enkelte borgers årsopgørelse, ligesom oplysningerne videregives til de relevante myndigheder i forbindelse med udbetaling af ydelser som eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge.

Indkomstregisteret kommer blandt andet til at danne grundlag for Skatteforvaltningens og ATP's opkrævning af henholdsvis A-skat, AM-bidrag, ATP og feriepenge, der svarer til omkring 500 milliarder kroner om året.

Læs også: Danmark har tradition for kuldsejlede it-projekter i det offentlige: I hvilke andre brancher accepterer man en vare med 1.000 fejl?

IBM sidder på nuværende kontrakt
Det er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som hører under Skatteministeriet, der står bag udbuddet af it-systemet.

IBM har siden 2012 siddet på den nuværende kontrakt, men den udløber i 2019, og derfor skal det nye system sendes i udbud jævnfør udbudsloven.

Kontrakten er på 92 måneder, svarende til 7 år og 8 måneder.

Vinderen af udbuddet får også mulighed for at overtage driften af det såkaldte SVUR (BATCH)-system, der beregner grundværdier og salgsværdier af danske ejendomme til Salgs- og Vurderingsregistret.

Driften af SVUR (BATCH), som bliver en særskilt opgave, forventes dog at blive lukket ned i løbet af kontraktperioden for eIndkomst.

"Det forventes, at SVUR (BATCH) skal driftes i en kortere periode end eIndkomst. Specificeringen af opgaven samt transitionen af SVUR vil være en særskilt opgave, hvorfor dette, såfremt driften af SVUR skal flyttes til udbudte kontrakt, vil blive bestilt som en videreudviklingsopgave. SVUR (BATCH) forventes nedlukket før kontraktudløb af eIndkomst," står der i udbuddet.

Læs også: Sådan vil Udbetaling Danmark løse problemerne med nyt boligstøttesystem fra Netcompany: Se planen her

Kan overtage andet it-system
Vinderen af udbuddet får også mulighed for at overtage driften af det såkaldte SVUR (BATCH)-system, der beregner grundværdier og salgsværdier af danske ejendomme til Salgs- og Vurderingsregistret.

Driften af SVUR (BATCH), som bliver en særskilt opgave, forventes dog at blive lukket ned i løbet af kontraktperioden for eIndkomst.

"Det forventes, at SVUR (BATCH) skal driftes i en kortere periode end eIndkomst. Specificeringen af opgaven samt transitionen af SVUR vil være en særskilt opgave, hvorfor dette, såfremt driften af SVUR skal flyttes til udbudte kontrakt, vil blive bestilt som en videreudviklingsopgave. SVUR (BATCH) forventes nedlukket før kontraktudløb af eIndkomst," står der i udbuddet.

Ansøgningsfristen for udbuddet er 31. august klokken 12.

Af udbudsmaterialet fremgår det, at man forventer tre ansøgere.

Læs også: Stort it-system fra Netcompany ramt af problemer: Tusindsvis af danskere har været ramt



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Alle vil være agile men kun få har succes: Sådan begynder du omstillingen
Agil udvikling er nærmest synonym med digital innovation og overlevelse i den digitale tidsalder, men få mestrer det. Traditionelle organisationsstrukturer sætter ofte en stopper for de agile teams, men med et fokuseret arbejde kan det ændres. Her får du en række vitale råd fra McKinsey.
Computerworld
Studieguide: Følg disse råd og få mest smartphone for pengene - disse fire smartphones er de bedste køb lige nu
En ny, velfungerende smartphone behøver ikke at koste alverden. Sådan får du masser af mobil til få penge.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
Amazon kan komme til at lide samme skæbne som Uber i Danmark - fagbevægelse ruster sig til kamp
Den danske fagbevægelse står klar til at give Amazon en varm velkomst på det danske marked. Spørgsmålet er derfor om et stærkt samarbejde mellem på den side detailbranchen og internethandlen og på den anden side fagbevægelsen vil kunne skabe et bolværk mod Amazons indtog, eller om Amazon har lært af Uber og Ryanairs fejl?
White paper
Ny undersøgelse: Service er nøglen til øget omsætning i den digitale fremtid
Service bliver en vigtigere og vigtigere del af din virksomheds succes fremadrettet, og i dette whitepaper kan du blive klogere på hvordan du kommer i gang med at implementere intelligente serviceløsninger. Undersøgelsen der er udført af Salesforce, fortæller blandt andet at hele 92% af alle adspurgte ledere vil have deres organisation til at adaptere servicestrategier, for bedre at kunne reflektere kundens ønsker og behov. Læs dette og meget mere nu, ved at downloade vores gratis whitepaper.