(Foto: Dan Jensen)

Tekno-etik: Har opfinderen et ansvar?

Klumme: Har opfinderne har et implicit ansvar for, at deres opfindelser anvendes til etiske formål? Når vi mener, at svarene på alle verdens udfordringer ligger i de data, vi allerede har, så er det vores pligt at udvikle platforme, der kan analysere disse data.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Jeg arbejder for en virksomhed, der er rigtig god til at opfinde og kommercialisere teknologi.

Faktisk så opfindes og udvikles næsten al teknologi med en utrolig hastighed. Men betyder det så også, at opfinderne har et implicit ansvar for, at deres opfindelser anvendes til etiske formål?

Gennem historien har mange af de teknologier, vi anvender, været udviklet til krigsførelse. Her tænker jeg for eksempel på:

Internettet er nok den mest kendte og udbredte teknologi med militære rødder. Internettet blev basalt set opfundet i midten af det 20. århundrede med det formål at undgå et såkaldt ”single point of failure” i tllfælde af et nukleart angreb.

GPS (Global Positioning System) – GPS blev oprindeligt udviklet i 70’erne af det amerikanske forsvarsmisterium og er ejet og driftet af det amerikanske luftvåben, US Air Force.

Radar og mikrobølger blev oprindeligt opfundet under 2. verdenskrig, men har for længst fundet civile formål i bl.a. mikrobølgeovnen.

Droner kan købes og flyves af (næsten) enhver i dag. Droner er i virkeligheden et ældgammelt militært koncept omkring ubemandede fly. Det amerikanske forsvarministerium brugte første gang ubemandede krigsfly i Vietnam-krigen i 1970’erne.

Nobels fredpris blev i øvrigt stiftet af dynamittens opfinder, svenskeren Alfred Nobel. Og af en eller anden (ukendt) grund, så er administrationen og tildelingen af de årlige priser styret af den norske regering og ikke den svenske regering.

Sponseret af militæret
Faktum er, at mange i hverdagen måske ikke tænker over, at mange af de teknologier, vi anvender privat og kommercielt, er sponseret af et eller andet forsvarsministerium og var oprindelig tiltænkt et militært formål.

Faktisk er langt de fleste teknologier og opfindelser sponseret af et eller andet lands forsvarsministerium og sidenhen kommercialiseret for at tjene investeringen ind.

Teknologi bliver stillet til rådighed af opfinderen eller udbyderen. Men man kan ikke tilskrive opfinderen et etisk ansvar for teknologiens anvendelse.

Et godt eksempel er Philo Farnsworth's opfindelse af fjernsynet.

Farnsworth havde tiltænkt fjernsynet et undervisningsformål, men det har udviklet sig til reality-programmer, dårlige gameshows og serier. Men jeg mener ikke, at man kan tilskrive Farnsworth noget etisk ansvar for dette.

Jeg tænker ofte på de mange terror-angreb som vi – desværre - har oplevet de seneste år. Og de er alle udført med en eller anden form for tilgængelig teknologi.

For eksempel er der på det seneste anvendt almindelige køretøjer som våben. Men man kan ikke give hele bil- og lastbil-industrien skylden for en forkert anvendelse af deres produkter.

Selvfølgelig skal vi regulere og begrænse spredningen af deciderede våben, men vi kan og skal ikke begrænse spredningen af almindelig kendt teknologi som milliarder af mennesker er afhængig af hver eneste dag.

Etik er en medfødt egenskab
Etik er ikke noget, der er skabt af religion. Det er noget, der er medfødt i alle mennesker, og alle bør kunne afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Computerteknologi vil med stor sandsynlighed give os en bedre forståelse af verden. Når det så er sagt, så skal man betragte anvendelsen af it som en generel refleksion af både dit lokalsamfund og af verden.

Noget er positivt, noget er negativt og noget er neutralt. Det afhænger alt sammen om øjnene, der ser.

Heldigvis er der langt flere mennesker med en positiv agenda, end med en negativ.

Nogle forskere påstår, at der er 800.000 velmenende mennesker for hver enkelt ikke-velmenende menneske her i verden.

Det reelle tal kendes ikke, men faktum er, at der er langt flere mennesker med en velmenende agenda end med en negativ.

Den utrolige hastighed gør, at lovgivningen dels ikke kan følge med – dels kan den ikke udføres og håndhæves globalt.

Der er med andre ord brug for at appelere til det enkelte individ og sikre sig, at de respektive opfindelser anvendes til et fredeligt formål.

Man kan godt udøve en eller anden form for eksportkontrol, men faktum er, at der ingen reel kontrol er med opfindelsers og produkters vej til brugeren.

It er på godt og ondt fundamentet for næsten alt
Og det samme gælder for it. Computerteknologi er – på godt og ondt – fundamentet for næsten alt her i verden.

Men når der er positive formål, så er der også mere negative. Og der er også formål, hvis værdiladning er oppe til diskussion.

Et formål kunne for eksempel være simulering af atomsprængninger.

Generelt burde det jo ikke være nødvendigt at have atomvåben.

Men alle er nok enige om, at det er bedre at simulere atomsprængninger, end det er af fyre atomvåben af i Nevada-ørkenen.

Ergo, når der er positive og negative formål, så vil der også være formål, der for nogle er positive og for andre negative. Disse kalder jeg neutrale.

Et eksempel kunne være AI – artificial intelligence (kunstig intelligens). Nogle mener, at AI har negative konsekvenser – nogle mener det har positive.

Personligt frygter jeg ikke, at AI gør mennesker overflødige. Jeg ser derimod en verden, hvor computere gør det, de er bedst til, og hvor mennesker gør ligeså.

Hewlett Packard Enterprises R&D-projekt ”The Machine” får mig nogle gange til at tænke på partikel-accelleratoren hos CERN i Schweiz.

Helt grundlæggende vidste ingen præcist, hvad der ville ske, og hvilke muligheder CERN rummer, før partikel-accelleratoren blev startet op.

Og sådan er al forskning og udvikling.

Man får en idé, man opstiller nogle spørgsmål og teser, der kan testes.

Man designer et studie, der kan gennemføres og undersøger og kommunikerer resultaterne. Man man kender altså ikke facit på forhånd.

Det ubekendte er hele grundlaget for forskning.

Fremtidens computere får enorm betydning
Uanset hvad, får fremtidens computere gennemgribende betydning.

En af de afgørende forskelle på mennesker og dyr er, at vi mennesker har en evne til at forestille os ting, og uden denne evne og viljen til at opfinde og udvikle ting, kommer civilisationen ingen vegne.

Forestillingsevnen er således helt afgørende for at kunne opfinde ting.

Men med ”The Machine” og alle de andre opfindelser, der er på vej, så er jeg ikke sikker på, at vi kan forestille os, hvilke problemstillinger de kan være med til at løse.

Albert Einstein sagde engang, at “Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem”. Dette er i den grad sandt om alle opfindelser.

En af mine kollegaer – Kirk Bresniker, som er ansvarlig for udviklingen af The Machine – sagde engang, at hans fornemste opgave er at udvikle værktøjer, der kan hjælpe fremtidige generationer bedst muligt.

Og når vi mener, at svarene på alle verdens udfordringer ligger i de data vi allerede har, så er det vores pligt at udvikle platforme der kan analysere disse data.

Fremtiden er som bekendt ukendt, men vi kan ikke lade frygten for misbrug af en given teknologi stå i vejen for udvikling. Så ville menneskeheden stå stille.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
SKI stadfæster afgørelse: Atea må fortsat deltage i offentlige udbud
I 2018 fik Atea lov til at byde med på offentlige udbud trods den store bestikkelsessag. Nu fastholder SKI og Økonomistyrelsen den afgørelse.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan gør du dig klar til at skifte til cloud-løsninger
Med cloud-baseret infrastruktur har du mulighed for at kombinere høj pålidelighed med en skalerbar tilgang. Samtidig kan du sandsynligvis også reducere kompleksiteten i dit setup og dermed opnå mærkbare forbedring inden for sikkerhed og vedligeholdelse. Selve skiftet til cloud-baseret infrastruktur kan dog være kompliceret. Både for it, men også for den organisation og forretning der skal understøttes. I denne korte ebog kan du derfor få en række ideer og indspark til at sikre at din cloud-transformation er så effektiv og sikker som mulig.