Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Martin Thorborgs børn og eks-hustru i karantæne / IBM sætter supercomputer ind på bekæmpelse af corona-virus / Dansk advokatfirma hacket / Dansk kodefestival aflyses

Opdateret: Martin Thorborgs børn og eks-hustru i karantæne IBM sætter supercomputer ind på bekæmpelse af corona-virus. Dansk advokatfirma hacket. Dansk kodefestival aflyses. Forbrugerombudsmanden: Nej til skjult reklame.

Godmorgen og velkommen til onsdagens morgen-briefing, der er sammensat og skrevet af Dan Jensen.

Martin Thorborgs børn og eks-hustru i karantæne

Den kendte iværksætter og Dinero-mand Martin Thorborg er røget i karantæne på grund af corona-virus.

“Nu i karantæne. Sammen med mine unger. God damn,” skriver han på Twitter i et opslag med et billede af en lidt bedrøvet udseende sort hund, der sidder på en strand.

Martin Thorborg oplyser, at han er i karantæne, da hans eks-kone har været i Østrig.

Rettelse: Computerworld har skrevet, at Martin Thorborg er i karantæne. Dette er ikke korrekt. Det er hans børn og eks-kone, der er i karantæne, men Thorborg selv fortsat er i fuld vigør. Computerworld beklager fejlen.

IBM sætter supercomputer ind på bekæmpelse af corona-virus

IBM sætter sin verdens for tiden kraftigste supercomputer, Summit, ind på bekæmpelsen af corona-virussen.

Supercomputeren anvendes normalt til at regne på forskellige avancerede energimæssige og sundhedsmæssige problemstillinger under det amerikanske Energiministerium.

Men nu har corona-forskere haft adgang til den, og via avancerede simluationer har de identificeret 77 molekyle-komponenter, der kan anvendes til det videre arbejde mod at finde en kur mod corona-virussen.

Du kan læse hele historien på ZDNet her.

Dansk advokatfirma hacket

Et unavngivet dansk advokatfirma er blevet hacket, oplyser advokaternes fælles sammenslutning, Danske Advokater.

Det drejer sig om et ransomware-angreb, men indtil videre er der ifølge sammenslutningen ikke noget, der tyder på, at hackerne har formået at kopiere advokatselskabets data.

Danske Advokater peger på, at det vigtigt at sikre, at man er klar til at håndtere denne type angreb.

Du kan læse mere om sagen hos Danske Advokater her.

Dansk kodefestival aflyses

Fynske Umbraco trækker stikket på sin kommende udvikler-konference, Codegarden, og bliver dermed en af de efterhånden mange arrangører, der udskyder eller aflyser arrangementer på grund af corona-virussen.

Codegarden skulle have været afholdt i Odense. I fjor deltog der udviklere fra 40 lande på konferencen.

“I lyset af den nuværende situaton, synes vi ikke, at det er ansvarligt at afholde Codegarden på det planlagte tidspunkt,” lyder det i en meddelelse fra Umbraco-cheferne Kim Sneum Madsen og Niels Hartvig, som du finder her.

Du kan læse mere om Umbraco her: Umbraco klar med ny CMS-satsning, der skal fjerne dårlige brugeroplevelser: "Jeg har lige bestilt et Rejsekort til mine børn, og det var en fuldstændig håbløs oplevelse"

Forbrugerombudsmanden: Nej til skjult reklame

Det er forbudt at anvende linkbuilding til skjult reklame, lyder det fra Forbrugerombudsmanden i en orientering til 19 mediebureauer og virksomheder bag websites.

“Linkbuilding er et koncept, hvor en virksomhed modtager betaling for at linke fra sin hjemmeside til en anden virksomheds hjemmeside med det formål, at den anden hjemmeside får mere trafik til sin hjemmeside og opnår en højere placering af sin hjemmeside i Googles søgeresultater,” lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Herfra lyder det, at virksomheder bag hjemmesider også skal sørge for, at det tydeligt fremgår af teksuddrag på Google, hvis de leder ind til tekster med kommerciel hensigt.

Du kan læse hele orienteringen hos Forbrugerombudsmanden her.

.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere