Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsofts store udvikler-konference Build vil blive afviklet virtuelt

En af årets store Microsoft-konferencer, Build, skal afvikles uden fysiske deltagere. Istedet bliver den store teknologi-konference nu afviklet virtuelt.

Microsoft store teknologi-konference Build vil finde sted som planlagt i Seattle fra 19. maj til 21. maj.

Men på grund af corona-virussen bliver konferencen i år for første gang nogensinde uden fysiske deltagere.

Microsoft har nemlig besluttet at afvikle Build som et virtuelt arrangement. Microsoft kaldet det for et ‘digitalt event.’

“Vores communitys sikkerhed har top-prioritet. I lyset af sundheds-anbefalingerne vil vi afholde vores årlige Microsoft Build-event for udviklere som et digital event istedet for et event med personligt fremmøde,” lyder det i en meddelelse fra selskabet til The Verge.

“Vi ser frem til at samle vores øko-system af udviklere i dette nye virtuelle format med henblik på at lære, netværke og kode sammen,” lyder det fra Microsoft til det amerikanske magasin.

Beslutningen kommer efter, at USA's præsident, Donald Trump, tidligere på ugen lukkede for al indrejse fra EU-lande til USA i foreløbigt 30 dage.

Microsoft Build er årets største Microsoft-event og er målrettet udviklerne.

Microsoft benytter typisk Build til at løfte sløret for årets produktnyheder samt til at previewe opgraderinger til Windows, Office og andre produkter.

Det er værd at notere, at Microsoft i skrivende stund endnu ikke har opdateret Builds website, som du finder her.

Her er det således stadig muligt at købe billetter til arrangementet.

Google aflyste fornylig selskabets tilsvarende udviklerkonference, Google I/O.

Du kan læse nogle Computerworlds artikler fra Build 2019 her:

Efter Build-konference: Her er de fem nyheder, som Microsoft vil bygge sin fremtid på

Nu kaster Microsoft for alvor sin kærlighed på open source: Nu kommer Windows 10 med indbygget Linux-styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere