Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hitman-stifter sælger sit nye selskab til japansk kæmpe-firma: AI-løsning skal nu rulles ud på fabrikker

Mægtige japanske Yokogawa overtager den lille danske startup Grazper, der har Hitman-stifterne David Guldbrandsen og Janos Flösser i ledelsen. Selskabets AI-løsning skal nu rulles ud på fabrikker og i industrien.

Det store japanske industri-selskab Yokogawa Electric med 19.000 ansatte verden overtager den lille danske startup Grazper, der står bag en AI-baseret løsning til ansigtsgenkendelse.

Bag Grazper står blandt andre David Guldbrandsen, der i 1998 var med til at stifte den danske spil-industris måske største succes, Hitman.

Med i Grazpers bestyrelse er også Janos Flösser, der ligeledes i en årrække var medejer af og CEO for selskabet bag Hitman, IO Interactive.

Janos Flössers kapitalfond Promentum Equity Partners har da også investeret i Grazper gennem årene.

meddeler, at selskabet vil anvende Grazpers avancerede teknologier i ‘en vifte af den eksisterende forretnign samt til at udvikle nye industrielle AI-løsninger.’

Det store japanske selskab udvikler blandt andet AI-løsninger til fabrikker og lignende.

“Grazpers teknologi vil gøre selskabet i stand til at levere løsninger, der anvender AI til billed-analyse, der kan levere data til for eksempel robotter, detektering af anormaliteter på fabrikker og monitering af sikkerheds-kameraer,” lyder det fra det japanske selskab i denne udsendte meddelelse.

Løbende underskud

Selskaberne oplyser ikke, hvor meget Yokogawa Electric betaler for det lille danske selskab, der har et par håndfulde højt specialiserede medarbejdere på kontoret i København.

Grazper blev etableret i 2015 har endnu ikke haft overskud. Selskabet kom i 2019 ud med et underskud på 5,5 millioner kroner. I 2018 tabte det 3,7 millioner kroner og i 2017 1,4 millioner kroner.

Alle årene har selskabets ledelse regnet resultaterne for at være tilfredstillende og på linie med de opsatte forventninger.

Selskabet meddeler kortfattet, at det ser frem til at 'fortsætte udviklingen af nye innovative AI-løsninger sammen med Yokogawa.'

IO Interactive er stiftet af David Guldbrandsen, Karsten Hvidberg, Jacob Andersen, Jesper Jørgensen, Martin Pollas, Rasmus Kjær og Janos Flösser.

I 2004 blev virksomheden solgt til den britiske spilproducent Eidos for 256 millioner danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere