Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Covid-19 viser behovet for en omfattende data-analysestrategi inden for sundhedsvæsenet

En national koordineret investering i dataanalyse kan både hjælpe os med at tackle pandemier og optimere ressourcerne inden for pleje og omsorg.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Betydningen af ​​dataanalyse er blevet tydelig under den igangværende pandemi og synliggjort for eksempel gennem kort og grafik.

Analyserne bruger data og statistikker fra mange forskellige kilder og giver både global og lokal oversigt, viden og data til planlægning.

Med mange forskellige datakilder og stigende mængder af data får vi en bedre forståelse af udviklingen af ​​pandemien, og det kan hjælpe os med at være på forkant med situationen.

Nordiske myndigheder og sundhedsinstitutioner har generelt gode data, desværre er værktøjerne og arkitekturen til datastyring ofte forældede. Det skaber bremseklodser, der reducerer effektiviteten og øger omkostningerne.

Med en koordineret strategi kunne sundhedsvæsenet opskalere sin koordinering af dataudveksling med andre myndigheder, virksomheder og samfundsaktører betydeligt. Det ville muliggøre en mere effektiv dataanalyse, der bidrager til hurtigere og bedre beslutninger og handlinger.

Stærkt forbedret

I USA har flere hospitaler og regioner omfavnet mulighederne og brugt dataanalyse som en strategi.

Cleveland Clinic indså tidligt, at deres processer skulle være datadrevet, at deres manuelle datastyring var utidssvarende og fordyrede deres processer.

På bare få år forbedrede de deres sundhedsvæsen med 26 procent ved hjælp af dataanalyse. Der er således forbilleder, hvorfra vi kan drage direkte erfaringer.

Cleveland Clinic har brugt dataanalyse til at forbedre risikovurderingen af ​​patienter.

Præcis risikovurdering og evnen til at følge standardiserede plejeprocesser (SVF) er noget f.eks. svenske hospitaler og regioner har store problemer med.

Blandt økonomer og senior-beslutningstagere inden for sundhedsvæsenet er det kendt, at pleje af patienter med kronisk sygdom tegner sig for hovedparten af ​​omkostningerne til sundhedsvæsenet, ca. 75 procent af sundhedsvæsenets samlede årlige budget på 490 mia. SEK. Det samme billede tegner sig i Danmark.

Med forbedret risikovurdering kan sundhedsvæsenet iværksætte en tidligere og bedre forebyggende indsats, der reducerer plejebehovet hos patienter med kronisk sygdom. Antag, at indsatsen "bare" fik forbedret og stabiliseret de kronisk syge med ti procent.

Højt to-cifret milliardbeløb

Dette alene havde sparet et højt tocifret milliardbeløb og endnu vigtigere skabt en forbedret livskvalitet for patienterne. Ikke at arbejde med dataanalyse i stor skala inden for helt almindelige områder af sundhedsvæsenet er uforståeligt. Og disse milliarder kan gøre stor nytte, både ved at frigøre ressourcer og afbalancere økonomien i en krise.

Når krisen har bevæget sig til en mere stabil position, synes jeg det er en fremragende mulighed for at samle landets sundhedsaktører og sætte en dagsorden for brugen af ​​en koordineret strategi til datadrevet analyse i sundhedsvæsenet - inklusive de erfaringer, vi samler - og har samlet - fra indsatsen under denne krise.

Det kan både gøre os bedre rustet til nye kriser og hjælpe med at skabe den kultur, arkitektur og kompetence, der er nødvendig for at bruge dataanalyse til bedre og mere effektiv pleje. Den igangværende pandemi viser tydeligt, hvor vigtigt dette er.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Sådan tager top-CIO Pernille Geneser livtag med 40 år gamle it-systemer i Stark Group med 10.000 medarbejdere