De seneste mange år har ledende politikere talt stolpe op og stolpe ned om, hvordan de rigtig gerne ville lave om på samfundet, gøre op med ekspertvælde og vende det hele på hovedet.
Men alle har udmærket været klar over, at det slet ikke passede. For i al væsentlighed fulgte skiftende regeringer til punkt og prikke de anbefalinger, som økonomer, fagfolk og regnedrengene i Finansministeriet bragte til torvs.
Der blev måske justeret hist og her og rykket decimaler i finansloven afhængig af, om regeringen var rød eller blå. Men meget mere blev det heller ikke til. Tingene var i store træk låst.
Den tid er ved at på hæld, hvilket er en af de centrale pointer i den nye bog Krisesamfundet af Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Forfatteren konstaterer således, at vi har bevæget os ind i krisernes tidsalder, hvor decimaljusteringer ikke længere er nok.
Tværtimod gør udefrakommende begivenheder det i stigende grad legitimt og nødvendigt at foretage massive ændringer af samfundet, der førhen ville have været anset for at være umulige.
Hvilket omvendt også er en grund til, at både politikere, interesseorganisationer og erhvervsliv ofte hilser kriser velkomne. Fordi de kan være en god anledning til at rykke noget i den retning, hvor man selv gerne vil hen.
Intet demonstrerer det mere tydeligt end coronakrisen. Her har den siddende regering truffet en beslutning, udstukket en kurs og gjort, hvad den anså for at være nødvendigt. Også selv om fagfolkene slog sig i tøjret.
På den ene side medfører Covid-19 lidelse, himmelhøje omkostninger og gør mange mennesker dybt deprimerede og utrygge.
På den anden side har pandemien også demonstreret, at det har været muligt at lave om på en frygteligt masse ting på én gang. Den lærdom kan danne skole, når fremtidige kriser skal tackles, mener Vedby Rasmussen. Eksempelvis i håndteringen af klimakrisen.
Det vil blive dyrt, trække tænder ud på mange måder og kræve store forandringer. Men umuligt er det altså ikke – også når økonomer ryster på hovedet og peger på deres Excelark, mener forfatteren.
Han argumenterer for, at kriser ikke udelukkende af det onde, men også kan skabe fællesskab, ligesom de i bedste fald kan være katalysatorer for samfundsmæssig kreativitet og for at skabe noget bedre. Det er tiden efter 2. Verdenskrig er et godt eksempel på.
Det giver trods alt grundlag for at håbe, at der udelukkende kommer død og ulykke ud af coronakrisen, men også noget godt. Også for andre end onlinekøbmænd og for dem, der beskæftiger sig med at få Zoom og Teams til at fungere, så vi trods alt kan få noget fra hånden i mellemtiden.
Titel: Krisesamfundet. Forfatter: Mikkel Vedby Rasmussen