Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Virksomheder, som anvender eller ønsker at anvende droner kommercielt, vågnede 1. januar 2021 op til en helt ny virkelighed , hvor den nye EU-droneregulering trådte i kraft.
Reguleringens kompleksitet har gjort det endnu mere aktuelt for virksomheder at være opmærksomme på, hvordan og om ens kommercielle ønsker til droneflyvninger kan forenes med den retlige virkelighed.
Derfor vil vi den kommende tid gennemgå de kommercielle og retlige rammer forbundet med droneflyvning.
Reguleringen er et kludetæppe, men ikke en showstopper.
Ikke længere legetøj
Droner er ikke længere bare legetøj.
I dag bruges teknologien i stigende grad som et kommercielt redskab, der kan sikre både fornyelse og udvikling inden for mange forskellige brancher.
Særligt dronernes talrige kommercielle anvendelsesperspektiver og positive afledte forretningsmæssige effekter er og vil være tillokkende for mange virksomheder.
Selv om den kommercielle droneindustri fortsat er i sin spæde opstartsfase, kan vi allerede nu se, at industrien begynder at slå rødder i form af store investeringer fra blandt andet virksomheder, kapitalfonde og offentlige myndigheder.
Det betyder dog ikke, at toget er kørt for andre, der ønsker at anvende droner kommercielt. Tværtimod.
Hvor skal man som virksomhed begynde?
Den kommercielle anvendelse af droner kan hurtigt virke som en uoverskuelig opgave. Blandt andet fordi reguleringen fremstår som kompleks og uigennemsigtig, ligesom den samtidig overlapper med andre regler, der ikke specifikt angår droner.
Da reglernes kompleksitet ikke er blevet mindre af den seneste EU-harmonisering, kan man frygte, at mange virksomheder vil stå tilbage med den opfattelse, at det er for vanskeligt at fusionere droneteknologiens mange muligheder med den nye retlige virkelighed.
Hverken veletablerede eller nye aktører på droneområdet bør dog lade sig afskrække af juraen.
I stedet bør man foretage en nøgtern vurdering af de retlige rammer, da reglerne både kan medføre unødvendige benspænd, men samtidig også åbne døren for en lang række nye, kommercielle anvendelsesperspektiver.
Sådan hænger reglerne sammen
Oftest vil virksomhedernes bekymringer formentlig være udtryk for, at det er vanskeligt at gennemskue sammenhængen mellem de forskellige regler, og/eller at virksomheden mangler et overblik over, hvilke regler der gælder for den ønskede droneflyvning.
Vellykket implementering og/eller anvendelse af droner i en kommerciel kontekst begynder derfor altid med, at man må opnå en grundforståelse for reglernes sammenhæng, der - simplificeret set - kan deles op i to kategorier:
- Den dronespecifikke regulering - det vil sige regler, som udelukkende omhandler droner.
- Den ikke-dronespecifikke regulering - for eksempel regler, som angår luftfart generelt eller en bred vifte af produkter og/eller tjenester.
Selv om reguleringen inden for begge kategorier kan være forholdsvis kompleks, gør inddelingen det muligt at adressere de konkrete krav og udfordringer, der gælder i en specifik situation eller som risikerer at opstå over for en bestemt virksomhed, fremfor at skyde med retlige spredehagl i et forsøge på at ramme alle mål på én gang.
Men selv om denne indledende øvelse kan være med til at målrette indsatsen en smule, er det naturligvis stadig nødvendigt at forstå reglernes indhold.
For at sikre, at virksomheder og myndigheder er bedre rustede til at udnytte droneteknologien, vil vi i denne klummeserie give en introduktion til de tre retlige kategorier beskrevet ovenfor, begyndende med en introduktion til den nuværende og fremtidige dronespecifikke regulering og generelle luftfartsregulering.
Grundforordning
Grundforordningen - som du finder her var og er dog ikke nogen gennemgribende harmonisering af droneområdet.
Den opstiller dog en række grundprincipper, som skal sikre, at den endelige harmonisering af dronereguleringen blandt andet garanterer privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.
Efter Grundforordningen faldt på plads er der sket en mere gennemgribende og specifik harmonisering af droneområdet i form af to forordninger:
- Markedsovervågningsforordningen, som indfører regler for blandt andet produktionen, markedsføringen og markedsovervågningen af bestemte dronetyper. Det er også i denne forordning, at der fastsættes en række krav til certificering af de droner, der udgør den største sikkerhedsrisiko.
- Procedureforordningen, som fastsætter regler for selve droneflyvningen og for de organisationer og det personale, der er involveret, eksempelvis dronepiloter.
Ved første øjekast kan Procedureforordningen virke kompleks, fordi den både indeholder en sædvanlig lovtekst og en række bilag, som fastsætter krav til bestemte droneflyvninger.
For at forstå kravene er det afgørende, at man kender til de kernebegreber, der bruges i Procedureforordningen.
Vigtigst er, at Procedureforordningen inddeler droneflyvninger i tre kategorier, som kaldes henholdsvis den:
- Åbne kategori
- Specifikke kategori
- Certificerede
Derfor er hver kategori også underlagt sit eget operative regelsæt.
Der stilles færrest krav til droneflyvninger i den åbne kategori, mens der stilles væsentligt strengere krav til flyvninger inden for den certificerede kategori.
Det skyldes, at droneflyvninger i den certificerede kategori som udgangspunkt omfatter flyvninger, der involverer en risiko, som helt eller delvist svarer til konventionel luftfart.
For den specifikke kategori findes kravene i procedureforordningens bilag B, der omtales som UAS.SPEC.
Reglerne for den certificerede kategori er under løbende udvikling i det europæiske luftfartsagentur.
I godt stykke tid fremover, vil reglerne dog formentlig svare nogenlunde til hvad der gælder for bemandet luftfart.
Da droneflyvninger i den åbne kategori kan være meget forskellige, inddeles flyvninger i den åbne kategori i tre underkategorier, henholdsvis A1-, A2- og A3-flyvninger.
Selv om droneflyvninger i alle underkategorierne er omfattet af en række generelle krav, der findes i Bilag A, som omtales UAS.OPEN, knytter der sig samtidig særskilte krav til de tre underkategorier, som findes i henholdsvis UAS.OPEN.20, 30 og 40.
Reguleringens overordnede struktur kan herefter illustreres på følgende måde:
Ikke en endelig afsked med national (dansk) regulering
Som udgangspunkt erstatter Markedsovervågningsforordningen og Procedureforordningen de gældende regler om droner i Luftfartslovens kap. 9 a samt By- og Landdronebekendtgørelsen.
På nogle områder vil EU's medlemsstater dog fortsat kunne fastsætte særskilte regler om eksempelvis forsikring, erstatningsansvar og alderskrav.
I Danmark vedtog Folketinget derfor en lov i 2020, som ændrer de nuværende dronespecifikke regler i luftfartsloven, så reglerne fremover skal fungere som et supplement til Markedsovervågningsforordningen og Procedureforordningen.
Loven medfører også, at Land- og Bydronebekendtgørelsen er blevet erstattet af en samlet bekendtgørelse om droner, nemlig Dronebekendtgørelsen.
Som udgangspunkt kan der ikke dispenseres fra reglerne heri.
I særlige tilfælde kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog dispensere fra bestemmelserne ud fra et skøn, der i høj grad afhænger af, om det er foreneligt med hensynene bag de pågældende bestemmelser, som der søges dispensation fra.
I sidste ende vil det bero på en konkret vurdering, om betingelserne for en dispensation er opfyldt, men umiddelbart er der med de nye regler i Dronebekendtgørelsen lagt op til en restriktiv dispensationspraksis.
Vil du blive endnu klogere på droner?
Selvom Procedureforordningen og Markedsovervågningsforordningen har gjort reguleringen mere kompleks, er det vigtigt at vide, at reguleringen ikke er en showstopper.
I vores kommende artikler vil vi derfor dykke ned i de nye muligheder, forordningerne fører med sig, mens vi gør dig meget klogere på:
- dronetyper og kategorisering.
- droneoperatørens og dronepilotens ansvarsområder.
- risikovurdering.
- operationelle flyveregler.
- erstatningsansvar og forsikring.
- persondata og privatlivets fred.
- frekvensudnyttelse, forstyrrelse af andet elektronisk udstyr og støjkrav.
- automatiske flyvninger.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling og debat.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
