Jeg er ikke længere sikker på, at alle virksomheder i fremtiden vil have et ERP-system, som vi kender det i dag

Klumme: Fremtidig digitalisering kommer til at handle om at samarbejde i hele værdikæder, og derfor skal data og processer også ud over virksomhedens fire vægge og arbejde. ERP-processerne består, men pludselig er jeg ikke længere sikker på, at alle virksomheder i fremtiden har et ERP-system, som vi kender det i dag.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Et historisk tilbageblik fortæller, at visse helt essentielle byggesten i vores økonomi skal reguleres og styres til fordel for alle.

Transport og energi er gode eksempler på, hvor langt de fleste lande har et offentligt reguleret system under demokratisk kontrol.

Det handler om at undgå negative konsekvenser af private monopoler på togtransport, vejsystemer eller olieforsyning.

På disse områder har vi set store anti-trust-sager, hvor monopoler er blevet brudt op.

Nu er vi på vej til at se den samme tendens på udvekslingen af data.

Verden kan ikke leve med at enkeltstående hyperscalere ejer udvekslingen af data mellem mennesker og virksomheder.

API til verdensøkonomien

Et godt og konstruktivt initiativ på området er det europæiske projekt GAIA-X, hvis formål er at skabe fremtidens data-infrastruktur.

Den skal være et åbent, transparent og sikkert digitalt økosystem, hvor data og services samlet kan være tilgængelige og deles med tillid.

GAIA-X er ikke en enkelt cloud, men snarere en standard for kommunikationen af data mellem mange forskellige. Et API til verdensøkonomien.

Ny æra

Jeg ser det som en ny æra, og så står etablerede sandheder som bekendt for fald.

I mange år har digitaliseringen været tæt forbundet med at effektivisere virksomhedens interne processer i produktion, distribution og administration.

Det har på mange måder gjort ERP til digitaliseringens rygrad.

Men nu flytter fokus ud mod den samlede værdikæde. Fordi kravene til bæredygtighed og cirkulær økonomi stiller nye og mere ”totale” krav om at kende sine forretningsprocesser helt end-to-end.

Digital tvilling på udebane

Tag et begreb som ”digital tvilling”.

Jeg har hidtil set det som et fænomen i fabrikken – altså at vi skabte digitale tvillinger af materialer, maskiner osv.

Men hvad nu hvis alt bliver digitale tvillinger, så det også handler om samarbejdsrelationer, compliance-krav, eksterne processer?

Det vil eliminere behovet for at flytte dokumenter rundt i virksomheden (uanset om dokumentet er fysisk eller digitalt).

I stedet bliver den digitale tvilling omdrejningspunktet og optræder kun i en instans digitalt (for eksempel i en fælles data-platform), og altså ikke som dokumenter i alle de ERP-systemer, der måtte være hos alle aktørerne i kæden fra ideudvikling, produktion, salg, over levering, leasing og brug af et produkt/en service/en fordring eller hvad det nu kan være.

Selvfølgelig bliver der stadig brug for at have styr på sine produktionsprocesser og på sin økonomi, men udgangspunktet for processerne bliver den digitale tvilling.

ERP-processerne er nødvendige, men hvordan vi udvikler dem, modulariserer dem og samarbejder om dem kommer sikkert til at ændre sig.

Data om forretningsprocesserne - ikke ERP-systemet as we know it – vedbliver med at være centrum for virksomheden.

Flyvende procesunderstøttelse

Hos SAP er vi med i GAIA-X sammen med forskere, myndigheder og andre virksomheder.

Selv om vi historisk er tæt forbundet med ERP-bregrebet, så tror vi da på, at hele den opbyggede viden om forretningsprocesser flytter med over i en ”netværkenes” tidsalder.

Fremover bliver det meget nemmere for virksomheder at købe nøglefærdig digital procesunderstøttelse ude i byen. It-delen bliver nemmere og hurtigere og mere ”flyvende”. Og når vi udveksler varer og tjenesteydelser mere enkelt, vil der opstå nye muligheder og markeder for SMV’erne.

Alfa omega er at få data til at arbejde og flyde de rigtige steder hen. Det kræver en hyper-fleksibel digital kerne, som hurtigt håndterer flow af data og sikrer at virksomheden er forbundet i de rigtige netværk og nemt indgår i relevante værdikæder.

Velkommen til den digitale verdensøkonomi.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S