Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Over 100 forhenværende Uber-chauffører politianmeldt / NemID runder fire millioner brugere lige op til retræten / Nu kan der betales med bitcoin på Twitter

Morgen-briefing: Over 100 forhenværende Uber-chauffører politianmeldt / NemID runder fire millioner brugere lige op til retræten / Nu kan der betales med bitcoin på Twitter

Velkommen til ugens sidste morgen-briefing fredag 24 september. Med dagens oversigt er nyhedsbestyrer Niels de Boissezon.

Over 100 forhenværende Uber-chauffører politianmeldt

Flere end 100 tidligere Uber-chauffører bliver politianmeldt for socialt bedrageri, skriver Radio4.

Skattestyrelsen fandt frem til i alt 1.498 personner, der tjente på at arbejde igennem taxa-tjenesten Uber i perioden 2016-2017.

Blandt disse har 439 modtaget udbetalt uretmæssige ydelser som kontanthjælp, dagpenge og SU, skriver mediet.

Nu har A-kasser, kommuner, Udbetaling Danmark samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen politianmeldt i alt 104 chauffører.

Myndighederne kræver sammenlagt tilbagebetalinger for i alt 18,7 millioner kroner.

NemID runder fire millioner brugere lige op til retræten

Den digitale version af NemID kortet til sikring af login runder en væsentlig milepæl denne uge. I alt er fire millioner danskere i dag brugere af nøgleapp.

Det oplyser Digitaliseringsstyrken på sin hjemmeside.

Nyheden kommer med blot få uger til at styrelsen begynder udrulningen af afløseren, MitID, med øget brugervenlighed og sikkerhed for øje.

”NemID nøgleapp er en vaskeægte succes. Brugerne synes appen er smart og nemmere at bruge end nøglekortet, og i nøgleappen kan du se, hvilken handling du er ved at godkende. Det giver brugerne en øget tryghed og sikkerhed, og den sikkerhed styrker vi yderligere med MitID,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Nu kan der betales med bitcoin på Twitter

Det sociale mediet Twitter gør det nu muligt at anvende kryptovalutaen bitcoin til betaling på sin platform.

Selskabets kommende 'Tip'-feature, en art digitale drikkepenge til indholdsudbydere på platformen vil nemlig tage imod bitcoin-overførsler.

Featuren ruller ud fra denne uge på iOS-baserede enheder, mens Android-smartphones og tablets vil få funktionen i de kommende uger, skriver finansmediet CNBC.

Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, har længe været fortaler for den digitale valuta, lyder det.

Honda tager Googles Android Automotive styresystem til sig

Fra og med 2022 vil Googles Android Automotive styresystem overtage tøjlerne i flere af Hondas biler.

Det oplyser selskabet ifølge netmediet TechCrunch.

Med Android Automotive vil mange af søgegigantens Android Auto funktioner blive bagt direkte ind i Hondas bilers infotainmentsystem, som blandt andet stemmestyring, navigation og app-butik.

Honda bliver dermed en del af en voksende skare af bilproducenter, som Volvo, Renault, Ford og General Motors der har taget Google-systemet til sig.