Ordet ekspedition har en lettere parodisk klang af fåmælte mænd med machete, der kæmper sig frem i junglen og ser frem til en gin & tonic i skovbrynet, mens de lokale bærere tager slæbet.
Men det har heller ikke altid været helt ved siden af. Gennem store dele af historien handlede disse kostbare og risikable vovestykker trods alt mest om at finde og kortlægge nye steder at erobre, handle med eller slet og ret udplyndre.
Og kunne man ikke bruge de lokale beboere til noget nyttigt, blev de mest opfattet som en potentielt besværlig distraktion.
Hvis man da ikke – hvilket også skete på tidlige danske arktiske ekspeditioner – ligefrem bortførte og forærede uheldige lokale stakler til konger og fyrster, så de havde noget at more besøgende med.
Men ligesom selve ekspeditionsbegrebet har ændret karaktér, har opfattelsen af fremmede folkeslag det heldigvis også. Hvilket er et gennemgående tema i det meget flotte og ambitiøse tre-bindsværk Dansk ekspeditionshistorie, der udkom sidst i november på Gads Forlag.
Gennem de seneste 200-300 år har ekspeditioner i stigende grad haft et eller flere klokkeklart definerede videnskabelige formål.
Nogle gange er formålet af naturvidenskabelig karaktér, andre gange er drivkraften den grundlæggende respekt for – og lyst til at vide mere om – lokal kultur og oprindelse. Hvilket eksempelvis var tilfældet for en stor del af blandt andet Knud Rasmussens virke i begyndelsen af det 20. århundrede.
Samtidig har den teknologiske og videnskabelige udvikling i sig selv været den enkeltfaktor, som begrænsede eller udvidede grænserne for, hvad der var muligt.
Uanset om der var behov for at navigere over oceaner, tegne præcise kort, trække klimadata ud af iskerner eller skyde Andreas Mogensen afsted til ISS for at udføre forsøg i vægtløs tilstand.
Derfor indeholder værket også en lang række korte nedslag, hvor man går i detaljer med bl.a. kontinentaldrift, sprogudvikling, satellitter, atmosfæriske målinger, navigation og kategorisering af arter.
Alt det kan man læse meget, meget mere om i Dansk ekspeditionshistorie. Her trækker 25 forskere – mange med udgangspunkt i Nationalmuseet – over 38 kapitler linjerne op fra de tidligste videnskabelige ekspeditioner i 1600-tallet og helt frem til nutidens rum- og dybhavsforskning.
Der er dog en elefant i rummet. Nemlig at man på en stor del af fortidens ekspeditioner jo agerede og rapporterede på en måde, der set med nutidige øjne opfattes som racistisk og forkastelig. Det lægger forfatterne heller ikke skjul på.
Omvendt forsøger Dansk ekspeditionshistorie konsekvent at sætte disse opfattelser ind i rette tid og kontekst – samt at skille dem fra de metoder og resultater, der også kan uddrages af ekspeditionerne. Man søger at lære af fortiden, ikke at sminke den eller gemme den væk.
Dansk ekspeditionshistorie har som mål at fortælle om ekspeditionernes videnskabelige mål og resultater.
Men det er langtfra en tør leksikal rundgang, for værket er fuld af beretninger om mod, opofrelse, strid, drukkenskab, fiaskoer og triumf. Gode menneskelige historier, kort sagt.
Der er altså ofte enkeltpersoner i centrum og rigelig plads til eventyr. Men man holder kursen støt, og her er sjældent tale om eventyr blot for eventyrets skyld.
En udfordring er dog – set med nutidens let distraherede smartphoneøjne – at det måske kan være svært at holde ved gennem alle 1350 sider.
Uanset at både forfattere og redaktører gør sig umage for at sætte fortælle- og læselyst i højsædet i det flot layoutede og illustrerede bogværk.
De færreste vil nok have koncentration til at læse hele værket slavisk igennem fra A til Å.
Derimod kan man med fordel nuppe et kapitel hist og her, mens man drømmer sig væk til Sahara, indlandsisen, Sargassohavet eller Centralasien. Og det er bestemt heller ikke så skidt endda.
Titel: Dansk ekspeditionshistorie (3 bind) / Redigeret af Anne Haslund Hansen, Michael Harbsmeier, Christian Sune Pedersen, Jesper Kurt-Nielsen, Peter Andreas Toft og Kristian Hvidtfelt Nielsen