Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi oplever det lige nu i debatten om og håndteringen af manglende kønslig ligestilling i ledelse. Der stilles nu krav om fuld gennemsigtighed, konkret forpligtelse og endda kvoter.
Det samme kan vi forudsige vil ske i forhold til at opnå klimaneutralitet, og det vil give cloud-leverandører en nøglerolle.
Hensigtserklæringer er der nok af i debatten om vejen(e) til mindre CO2 og klimabelastning. Men når det skal omsættes til konkrete initiativer og målbare resultater, er det stadig på lange stræk temmelig spredt fægtning.
Problemet er – ifølge flere – at der stadig er for mange ubekendte, og man derfor forbeholder sig ret til at benytte både hockystænger og mørketal.
Regnskab og regnemodeller
At ubekendte spærrer for at implementere konkrete løsninger til at opnå klimaneutralitet kan eksemplificeres med diskussionen om indførsel af en ensartet CO2-afgift.
Man har henvist til landbruget, hvor man ifølge eksperter ikke på nuværende tidspunkt har modeller eller måleredskaber, der kan beregne den faktiske udledning. Hvad skal tages med, hvor skal man måle, og hvor mange faktorer skal medregnes?
Som med alle andre regnemodeller bliver billedet noget mere mudret, når man kravler ind i maskinrummet.
Det bliver let en meget akademisk diskussion, og selvom forskellige politiske fløje med mellemrum forsøger at få nye faktorer med som udslagsgivende for eksempelvis reformers betydning for beskæftigelse, er der en vis berøringsangst, fordi økonomi er en svær disciplin, og udlægning af tal som bekendt altid afhænger af øjnene, der ser.
De gode hensigters boomerang
De mange ubekendte, afholder imidlertid ikke erhvervslivets aktører fra at erklære høje ambitioner om opnåelse af klimaneutralitet.
Forskellige procentsatser og årstal profileres. Hvorvidt der er tale om dybtfølt bekymring for verdens kilmaforandringer, er det selvfølgelig ikke til at vide, men at ingen vil slippe nådigt fra ikke at have en målsætning på området er ubetinget.
På den måde er sammenligningen med ambitioner om opnåelse af kønslig ligestilling oplagt. Det har nærmest været en obligatorisk passus i enhver mission/vision-formulering eller årsberetning.
Men det vil folkeopinionen ikke længere stille sig tilfreds med.
Medmindre man faktisk kan fremvise resultater, skal man vare sig fra at melde sig under de pink faner.
Og man skal helt sikkert ikke trække i højhælede støvletter i en kampagne på Kvindernes Kampdag, hvis man selv repræsenterer en virksomhed, hvor kønsfordelingen stadig er skæv.
Det ender som en hykleranklagende boomerang om pinkwashing lige i nakken.
Noget lignende er på vej i klimaspørgsmålet. Og der vil blive gået til stålet.
Dem, der forsøger at sminke tallene, vil blive udstillet som hyklere, og boomerangen vil ramme hårdt.
Vi har allerede set tilløb til det i forbindelse med virksomheder, der forsøger at købe sig til aflad med regnskov, eller det danske CO2-regnskab, hvor flere politikere ynder at fremhæve vores lave udledning, men kritikere skyder skåltalerne ned ved at påpege, at det sådan set bare er fordi, vi har flyttet produktionen til andre lande, og man derfor bliver nødt til at inkludere produktionen og transporten af vores forbrug.
Ikke bare tager de CO2-skyer, der damper op fra vores afgrænsede geografiske placering med.
Der skal med andre ord ses på hele værdikæden, og det er netop derfor, cloudleverandører meget snart vil blive virksomhedernes værn imod anklager om greenwashing.
De CO2-dampende data
Det er efterhånden en kendt – om end for mange overraskende – erkendelse, at vores digitaliserede verden er væsentligt mere CO2-osende, end vi middelbart var bevidste om.
Opgørelser af, hvor meget eksempelvis streaming eller krypto-mining genererer, har været en brat opvågning for mange.
Tung produktion, transport og kraftvarmeværker med udstødning og skorstene er til at forholde sig til.
De usynlige, flimrende digitale strømme er straks mere uigennemskuelige. Specielt efter både storage og compute er flyttet i skyen.
Derfor er det også stadig mere undtagelsen end reglen, at virksomheder har et CO2-regnskab, der inkluderer hvor meget deres it bidrager med. Det er simpelthen ikke blevet lagt ind i regnemodellen endnu.
Og som med landbruget er det med henvisning til, at der er for meget, vi ikke ved, og man derfor alligevel ikke ville kunne fremlægge et retvisende tal.
Det passer simpelthen ikke
Sagen er bare, at det ikke er korrekt.
Og det er et spørgsmål om tid, før dette faktum bliver mere almindeligt kendt, og så vil det være meget svært at profilere sig som klima-ambitiøs, hvis man ikke kan dokumentere det fulde billede og konkrete initiativer til at nedbringe udledningerne.
Til det spiller it ganske enkelt en for stor rolle, og udledningerne har et for overvældende klimaaftryk.
De ændringer i vindene har cloudleverandørerne fanget. I første omgang betød det, at flere profilerede sig på klimaneutrale datawarehouses, genanvendelse af overskudsvarme, brug af vedvarende energikilder osv., osv.
Men det er naturligvis ikke nok, og derfor ser vi nu et ændret fokus, hvor de i højere grad søger at tilbyde deres kunder services, der giver dem mulighed for at profilerer sig som gennemsigtige, ærlige og med konkrete initiativer på et detaljeret og handlingsorienteret plan.
Vi ser på tværs af leverandører, at man i forskellig udstrækning giver kunderne mulighed for at få specifikke data på, hvor meget energi deres forskellige digitale aktiviteter beslaglægger og således udleder af CO2.
Flere giver tilsvarende inden for den samme serviceramme mulighed for at optimere, skalere og modellere forbruget med henblik på nedbringelse af udledningen.
På den måde vil virksomheder have mulighed for at fremvise klimaregnskaber, der har den gennemsigtighed og handlingsorientering, som vi kan forudsige, vil blive et offentlig krav, hvis udskamning og anklager for greenwashing skal undgås.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
