Artikel top billede

(Foto: PR-Foto / Windows)

Her er 10 fede tricks til Windows

Når man bruger Windows i hverdagen enten derhjemme eller i arbejdssammenhæng, kan mam godt misse en del af de smarte funktioner og genveje, der faktisk er i styresystemet, fordi man kører på rutinen. Så her er 10 funktioner, der er værd at se nærmere på.

Mange af os bruger Windows i en eller anden forstand. Nogle har det på sin hjemmecomputer, mens andre måske foretrækker MacBook eller Linux i sin fritid, men som så til gengæld bruger en Windows-computer på sin arbejdsplads, da en stor del af virksomheder benytter Microsofts styresystem.

For mange vil det derfor være en fordel at kende til de funktioner, der enten er smarte eller kan spare tid – måske især, hvis der er tale om en arbejdssituation. Derfor er her 10 tips til Windows.

Diverse tips og tricks er samlet af vores søstermedie PCWorld.

Hurtigst brug af proceslinjen

Mange brugere lægger deres mest brugte programmer ned i proceslinjen for at få hurtigst mulig adgang til dem, og her findes der en genvej, som kan gøre det endnu hurtigere.

Når du har lagt programmer i proceslinjen, kan du tilgå dem hurtigt ved at holde Windows-knappen på tastaturet nede, og mens du holder den nede, trykker du så på en af tal-knapperne, så vil programmerne åbne i den rækkefølge de ligger i proceslinjen.

Hvis du trykker på ”1”, vil det første program (længst mod venstre) i proceslinjen for eksempel åbne.

Nemt vinduesarrangement

Vi skal igen have fat i Windows-knappen.

Hvis du gerne vil flytte hurtigt rundt på dine vinduer i Windows, kan du holde Windows-knappen nede og derefter trykke på piletasterne. Så rykker vinduet sig rundt ud fra den retning, du vælger.

Aktivering af musevindue

Hvis funktionen ikke allerede er slået til på pc’en, så kan forvisning af vinduer ved at svæve musen hen over programmer være brugbart.

For at ændre denne indstilling skal du gå til Kontrolpanel, derefter ”funktioner til øget tilgængelighed” og derefter ”Skift, hvordan musen virker”, så kan du klikke forvisnigsvinsuer til eller fra.

Omarranger din procesbakke/systembakke

Når vi taler om proceslinjen, så kan systembakken (de små mini-ikoner i højre side) ofte blive overfyldt, hvis du bruger meget software.

Især hvis du kører mange programmer ved opstart. Men hvis det roder, behøver det ikke være sådan.

Klik og træk et hvilket som helst af ikonerne rundt for at arrangere dem. Du kan placere dem i rullemenuen for at skjule dem (bare klik på pilen for at vise dem igen), eller sæt dem til højre for at gøre dem permanent synlige.

Nattelys

Hvis du er på computeren i de sene nattetimer, kan det være en idé at slå nattelys til.

Du skal blot søge i Start-menuen efter "Natlys" for at finde den indstilling, der vil dæmpe din computers skærm og sænke dens blå lysoutput.

Når det er sat op, kan du til enhver tid skifte mellem dette i menuen med hurtige indstillinger (Win + A) eller få det til at tænde og slukke automatisk på bestemte tidspunkter om aftenen og morgenen.

Få øjeblikkeligt Jobliste frem

Måske det ældste trick i bogen, men vi genopfrisker det lige. Fra en hvilken som helst skærm i et hvilket som helst program skal du trykke på Ctrl, Shift og Escape for at åbne Jobliste.

Joblisten kan også findes ved at højreklikke med musen et tomt sted i proceslinjen og vælge Joblisten. Dette virker dog kun på Windows 10.

Screenshot-tricks

Hvis du ikke har gjort det endnu, skal du virkelig i gang med at bruge det officielle Windows Snipping Tool, som udvider operativsystemets ret basale screenshot-værktøj (som er bundet til Print Screen-knappen) med alle mulige nye lækkerier.

Tryk på Windows-knappen, Shift og S-tasten for at få det frem, og derefter kan du slå dig løs med de forskellige muligheder.

Søg efter senest installerede programmer og slip af med dem

Dette tip er til at slippe af med programmer, du ikke vil have.

Tryk på Windows-tasten, søg efter "Tilføj eller fjern programmer", og klik på den for at åbne menuen Indstillinger. Du vil blive præsenteret for en liste over alle programmer, der er installeret på din computer, som du så kan afinstallere, hvis du ønsker det.

Du kan sortere programmerne efter navn eller installationsdato.

Opret forbindelse hurtigt til nye skærme

Det meste af tiden vil Windows automatisk aktivere en ny skærm, når du tilslutter den. Men hvis den ikke gør det, er der en hurtig måde at justere din skærmopsætning på. Bare tryk på Windows-tasten og P-tasten for at åbne menuen "Projekt".

Fra denne pop-out kan du vælge:

’Dupliker’: Spejl din primære skærm til din sekundære.

’Udvid’: Brug mere end én skærm på én gang.

’Kun anden skærm’: Praktisk til kun at bruge en skærm og ikke din bærbare computer.

Juster tekst- og elementstørrelser

Ved denne funktion skal du gå til, Indstillinger og derefter vælge Skærm, og derefter kan du justere på skalaindstillingerne.

Dette kan få tekst og billeder til at se større eller mindre ud på din skærm uden at ændre opløsningen på selve billedet. Forudindstillede værdier kommer i intervaller på 25 procent, men du kan indstille en brugerdefineret værdi, hvis du foretrækker det. Der er også en mulighed, der kun justerer tekststørrelsen.

Juster hurtigt ikoners størrelser i Stifinder

Hvis du specifikt har brug for at se ikoner bedre i et stifinder-vindue, så prøv dette hurtige trick.

Hold Ctrl-knappen nede, og rul dit musehjul op og ned. Miniaturebilleder bliver større eller mindre som svar. Rul langt nok, og visningen vil faktisk ændre sig fra miniaturebilleder til lister med mini-ikoner.

Hvis du benytter en touchpad i stedet for en mus, så kan du blot sætte to fingre på touchpadden og føre dem tættere på hinanden eller længere fra hinanden, det vil give samme resultat.




CIO
10 gratis artikler: Få gode råd fra Danmarks bedste it-ledere