Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Slip for at sætte kryds ved brandhaner og skolebusser - undgå Captcha-login med denne ny iPhone-funktion

Med iOS 16 får iPhone og iPad-brugere mulighed for at undgå det irriterende captcha-login, hvor du ved at sætte kryds ved billeder af eksempelvis busser eller trafiklys skal bevise, at du ikke er en robot.

Er du også træt af at skulle sætte flueben ved billeder af brandhaner, skolebusser og trafiklys, når du skal logge ind på en hjemmeside?

Så kan der være hjælp og hente i den næste udgave af Apples styresystem til iPhone og iPad.

For i iOS 16 og den næste udgave af iPadOS kan du springe login med Captcha over.

Captcha er navnet på den login-metode, hvor du skal afkrydse felter med billeder af en specifik genstand og dermed bevise, at du ikke er en robot.

Bruger dit Apple-id

I stedet vil din Apple-enhed sende oplysninger om din enhed og dit Apple-id direkte til webstedet, og på den måde bekræfte, at du er en rigtig bruger og ikke en bot

I den engelske udgave af iOS har Apple døbt funktionen Private Access Tokens.

Det ventes at iOS 16 bliver frigivet til downloadet i løbet af september, og du kan læse mere om det nye styresystem her: