Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
ATP Koncernen fik i første halvår 2022 et negativt resultat på 51,0 milliarder kroner.
Men som sædvanlig skal man have den lille aktuareksamen for at forstå ATP’s regnskaber.
For ATP udarbejder sine regnskaber på en lidt anden måde end andre pensionsselskaber. Man skal dykke lidt længere ned i regnskabstallene for at forstå, hvordan det er gået.
Direktør i ATP, Martin Præstegaard, siger i en pressemeddelelse at ”ATP’s forretningsmodel betyder, at nutidsværdien af vores garanterede pensioner falder, når renterne stiger, men det ændrer ikke ved, at garantierne er intakte, og at den pension, vi har lovet vores medlemmer, står ved magt, selv om vores formue på papiret er skrumpet i 2022”.
ATPs formue skrumper
At formuen ”på papiret er skrumpet i 2022” dækker over at formuen er faldet fra 947 milliarder kroner ved årsskiftet til 733 kroner 30. juni, et fald på hele 214 milliarder kroner.
Størstedelen af tabet skyldes ”Afkast af afdækningsporteføljen” på minus 191 milliarder kroner. Men det bliver modvirket af en indtægt fra ”Ændring som følge af rente og løbetidsforkortelse” på hele 157 milliarder kroner.
Eller sagt på almindeligt dansk, så har ATP ganske vist tabt over 200 milliarder kroner, men nutidsværdien af danskernes garanterede pensioner er faldet med 157 milliarder kroner.
For når renten stiger, kan ATP få større et afkast af sine obligationer i fremtiden. Så ATP skylder altså færre penge til danskerne målt i nutidsværdi, end de gjorde ved årsskiftet.
Men for de danskere, der gerne vil leve af deres ATP, når de går pension, ser det værre ud. Ikke bare er priserne steget med næsten 10 procent det seneste år.
Formuen i ATP er også faldet med 23 procent. For ATP har garanteret en vis udbetaling i faste kroner. De har ikke lovet noget om hvor meget pengene er værd, når man en gang får dem udbetalt.
Stor del af formuen bundet op
Det var måske ikke det store problem, den gang inflationen var en-to procent om året. Men når inflationen nærmer sig 10 procent, så er det ikke ligegyldigt, om ATP har garanteret en vis købekraft, eller de bare har garanteret et fast beløb i kroner og ører. ATP har investeret 75 procent af formuen i obligationer, der fortsat giver en lavere rente end inflationen.
Årsagen er, at obligationer på papiret er mere sikre end aktier. Men obligationer beskytter ikke mod inflation. Aktierne er også faldet kraftigt i første halvår. Men aktiegennemsnittet er kun faldet cirka 20 procent% og den norske oliefond, der investerer noget mere aktivt end ATP, har kun tabt 14 procent. Så i år havde aktier været en bedre investering end obligationer.
Det gælder også på lang sigt. ATP skriver ganske vist i pressemeddelelsen at ”Selv om investeringsafkastet har været negativt i år, så er ATP’s gennemsnitlige afkast stadig over 10 procent de seneste fem år”. Men det er en sandhed med modifikationer. For fem år siden var formuen på 748 milliarder kroner. Så ATP’s formue er mindre i dag end for fem år siden.
Ifølge finanstilsynets nøgletal er det fem-årige afkast relateret til pensionsforpligtigelserne da også kun på 0,3 procent.
Når ATP når frem til et andet tal, så er det fordi de ikke medregner hele formuen, når de beregner deres gennemsnitlige investeringsafkast. Til sammenligning har den norske oliefond opnået et afkast på cirka seks om året de seneste fem år
ATPs investeringer skaber ikke nye virksomheder
Og hvad værre er, så er ATP’s passive investeringer ikke med til at sikre, at der bliver skabt nye danske virksomheder.
Og uden nye danske virksomheder, der kan erstatte de gamle, så er det endnu mere usikkert hvad vi vil kunne købe for vores pensionsopsparing, når vi en gang får den udbetalt. Så ATP bør investere mere aktivt end de gør i dag.
ATP vil gerne meget investere i ting, som har et forudsigeligt afkast. Så de er glade for obligationer, ejendomme og vindmøller, eller evt. en lufthavn eller TDCs kobberledninger. De vil også gerne investere aktivt i den grønne omstilling. Så længe det er nogenlunde forudsigelige investeringer, som man kan putte ind i et regneark.
Men vi kan ikke leve af mursten og energi-øer alene. Der er også behov for, at der bliver skabt nogle nye højteknologiske virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden, til erstatning for de store industrivirksomheder, som vi lever af i dag. Og der står det noget mere sløjt til med investeringsvilligheden hos ATP og de andre pensionsselskaber.
På kort sigt er det mere risikabelt at investere i aktier end i obligationer. Men den norske oliefond har vist, at det på lang sigt godt kan være en god forretning at investere aktivt. Den største risiko på lang sigt er ikke de kortsigtede udsving, men at pengene på grund af inflationen ikke er så meget værd, når de bliver udbetalt.
Og hvis der ikke bliver skabt danske virksomheder og dansk produktion, så vil de danske kroner ikke være så meget værd, når de bliver udbetalt til pensionisterne.
Det er ikke nok at ATP kan garantere, at vi får udbetalt et bestemt beløb. De bør også være med til at sikre at der er et dansk erhvervsliv, så man kan købe noget for pengene.
ATP har tidligere investeret i mindre danske børsnoterede virksomheder og været med til at investere i nystartede virksomheder som for eksempel Boozt.com. Men der er brug for mange flere af den slags investeringer. Som minimum burde vi investere en procent af pensionsformuen i at skabe nye virksomheder, der kan erstatte de gamle.
Du kan selv dykke ned i ATPs halvårsrapport her.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
