Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen. Overskriften har gravitas, forstås.
Nogle påstår, at samfundet kun kan forandres nedefra. Andre mener, at der skal en regering til. Uanset hvad, så handler denne klumme om, hvordan vi ruster både vores digitale kompetencer og vores militære kapacitet for fremtiden.
For selvom det primært handler om en forbedring af vores cybersecurity-kapabiliteter, så er det væsentligt at undersøge, om der er nogle sekundære og tertiære fordele ved at justere på vores værnepligt.
Danmark vil være verdensmestre i digitalisering og dermed have det mest digitaliserede samfund.
Man kan spørge sig selv, om ikke det har en konsekvens? For alle erfaringer peger på, at jo mere du digitaliserer, jo mere sårbart bliver dit samfund.
Er digitaliseringen i virkeligheden med til at skabe en digital underklasse, som er nemme ofre for cyberkriminalitet?
Den såkaldte digitale underklasse er ikke ensbetydende med social klasse. Dette blev helt tydeligt, da Metas Mark Zuckerberg var til høring i den amerikanske kongres. Og i Danmark har statsministeren sagt, at hun jo ikke er nørd og dermed ikke kan overskue indstillingerne på sin smartphone.
Alle politikere har lært at sige ”cyber”, men uden helt at vide, hvad det drejer sig om.
Se på Israel og vores nordiske naboer
Indrømmet, inspirationen er kommet fra nationaliteten af min arbejdsgiver. Stort set alle er klar over, at der er obligatorisk værnepligt i Israel. Helt præcist to år for kvinder og tre år for mænd.
Men vi skal faktisk ikke længere væk end Sverige og Norge for at finde både obligatorisk og kønsneutral værnepligt – både kvinder og mænd skal i trøjen hos vores naboer.
Det betyder dog ikke, at der er en ligelig fordeling af kønnene i forsvaret i de respektive lande. Der først fyldes op med frivillige og derefter med folk, der er tvangsindkaldt.
Samtidig er cybersecurity-branchen som helhed ramt af en voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft. En mangel, der ikke ser ud til at blive løst lige med det samme gennem uddannelsessystemet.
Bl.a. peger en rapport udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk.
Heraf vil omkring 15.000, der er i restordre, være it-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser.
Står Rom i flammer?
Står Rom så i flammer? Ikke nødvendigvis. Min idé er at bruge kønsneutral værnepligt til at løse både vores udfordringer med kvalificeret arbejdskraft i cybersecurity-branchen samtidig med, at vi løfter vores militære evner.
Den nuværende krig i Ukraine har gjort, at vores forsvar i denne tid bliver gentænkt. Faktisk er der seriøse diskussioner om, hvorvidt vores forsvarsbidrag skal være over to procent af vores bruttonationalprodukt. Uanset hvad, så er det ganske vist, at vores forsvar bliver tilført flere ressourcer.
Samtidig vurderes det, at der i gennemsnit er en-to højtbegavede elever i hver klasse.
Og det er almindeligt kendt, at højtbegavede og talentfulde elever vil profitere af faglige udfordringer.
Lad os lege lidt med tallene. Ifølge Danmarks Statistik, så var der i tredje kvartal 2022 34.010 18-årige kvinder og 35.401 18-årige mænd. Således var det totale antal af 18-årige 69.411 personer.
Hvis vi antager, at der er 25 elever i en klasse, så er der således 2.776 klasser. Antallet af klasser er sandsynligvis større, da der i gennemsnit i 2018/19 var 21,2 elever per klasse.
Hvis vi så antager, at der minimum er en-to højt begavede elever per klasse – elever, der virkelig har styr på det matematisk/logiske – så vil der for hver eneste årgang være et sted mellem 2.776 og 5.552 højt begavede elever.
Nu kræver alt cybersecurity-arbejde ikke nødvendigvis en meget høj begavelse, men det kræver en hel del sund fornuft. Og en hel del træning.
Uanset hvad, så vil den potentielle tilgang af kvalificeret arbejdskraft til cybersecurity-branchen være meget større, end den er i dag.
Ergo, så vil de fremtidige generationer gøre op med den digitale underklasse og samtidig øge både Danmarks militære evner og vores konkurrenceevne.
Vi ville med andre ord kunne øge den intergenerationelle digitale kompetence, inklusiv flere tusinde højt begavede eksperter i hver generation.
Det er tradition, ikke sandt?
Det helt åbenlyse spørgsmål er så, hvorfor vi ikke har udvidet værnepligten i Danmark?
Det gav daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) svaret på i 2017.
Claus Hjort svarede simpelthen, at det er en tradition, at det er mændene der indkaldes. Således blev det understreget, at militært arbejde til stadighed bliver udført af det mandlige køn. Traditionen utro, Claus.
Giver obligatorisk værnepligt så nogle andre fordele?
Ikke rigtig.
Jeg har ikke lavet en tilbundsgående undersøgelse af dette, men sammenlignelige lande med obligatorisk og kønsneutral værnepligt, har hverken mindre kriminalitet eller bedre folkesundhed. Disse forhold er blandt andet betinget af de respektive landes socioøkonomiske status.
Men det giver en anden og mere realistisk verdensanskuelse.
For selvom vi i den vestlige verden er meget politisk korrekte, for grøn omstilling, ligestilling etc., så er det ikke nødvendigvis dagsordenen i andre lande.
En af mine gamle helte fra borgerkrigen i Jugoslavien – Oberst Lars Møller – talte dengang om situationen i letforståelig form.
Således sagde Lars Møller, at man taler pænt og civiliseret til sin fjende. Og bag på ryggen har man en stor kæp klar, hvis diplomati og fredelige intentioner ikke virker.
En af verdens mest aktuelle figurer, den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson, taler meget om potentialet til vold.
Det vidste Lars Møller allerede i 90’erne. Min påstand er, at vores tillid til hinanden og dermed den danske folkesjæl ikke er kompatibel med de geopolitiske realiteter.
Lige nu lider vores cyber-kapabiliteter af iltmangel og er i mange tilfælde en Potemkin-landsby. Vores forsvar ansætter for eksempel cirka 30 cybersecurity-værnepligtige hver 10. måned.
Jeg tror ikke, at jer fornærmer nogen, hvis jeg siger, at det er helt væk fra vinduet. Sagt populistisk, så er vores indstilling til cyber som et Mickey Mouse-plaster på et åbent kødsår.
Cybersecurity-værnepligt er ikke et con amore projekt. Det er en tvingende nødvendighed.
Nå, men nu har jeg redet den her krikke helt ud til solnedgangen. Tænk lidt over det. Og husk, at kommentarer altid modtages med glæde på mikkel.terp@gmail.com.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
