Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Biblioteket er det verdensberømte Strahov klosterbibliotek, bygget i 1779 ved det endnu ældre Strahov kloster, der er bygget i 1138. Biblioteket er en fantastisk sal, hvor der er opstillet næsten alle de bøger, man kendte på det tidspunkt, hvor biblioteket blev bygget. Der skulle være lidt over 40.000 bøger.
Fotografiet er lavet med et Canon 550D kamera og en GigaPan-robot, som automatisk drejer kameraet rundt og tager billeder, så alle positioner bliver dækket. Bagefter er det hele samlet i et stort billede.
Man kan zoome ind på billedet, så det er muligt at se alle de detaljer i salen, som det ellers ikke er muligt at se, når man besøger den. Her skal man nemlig nøjes med at stå i døren og kigge ind i salen.
Det er et helt utroligt rum og en helt utrolig samling af bøger. Billedet er så skarpt, at de fleste af bøgernes titler kan læses. Desværre virker stikprøver ikke, som om bøgerne er voldsomt interessante. De viste Tafels zur Statistik der Österreichische Monarchie kan næppe være af interesse for andre end meget specialiserede historikere.
Men et interessant billede og en interessant teknisk præstation.
Se det på www.360cities.net/gigapixel/strahov-library.html, se mere om biblioteket på www.strahovskyklaster.cz.