Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nikon 1 AW1 er din tro følgesvend, uanset hvad du møder på din vej. Dette systemkamera, der lanceres sammen med to lige så vandtætte og stød- og frostsikre 1 Nikkor AW-objektiver, indfanger de største øjeblikke uanset omgivelserne. Du kan filme ned til 40 meters dybde.
En gummiforsegling på kameraets kritiske områder samt en O-ring til objektivfatningen sikrer, at vand ikke trænger ind i kameraets indvendige funktioner. Dæksler med dobbeltlås til rummene minimerer risikoen for, at de åbnes ved et uheld. Det skridsikre håndgreb giver et fast greb.
Det er lille nok til, at det kan medbringes overalt og det hurtige Nikon 1 hybrid AF-system skal sikre, at alle billeder, du tager, sidder lige i skabet, og at alle videoer er uden rystelser og naturlige. CMOS-sensoren på 14,2 megapixel i CX-format, har et ISO-område, der går helt op til 6400, hvilket giver smukke detaljer selv under dårlige lysforhold.
Nikons Expeed 3A-dobbeltbilledprocessor muliggør kontinuerlig optagelse med 15 bps med autofokus og op til 60 bps med fast AF-punkt, hvilket gør dig i stand til at tage førsteklasses billeder af selv superhurtig action. Du kan også tage billeder i fuld opløsning, mens du optager video i fuld HD-kvalitet.
Den ekstra trådløse WU-1b mobiladapter sender billeder af høj kvalitet direkte til en smartphone eller tablet og ved hjælp af den indbyggede GPS og GLONASS samt en indbygget dobbelt højde- og dybdemåler, elektronisk kompas og virtuel horisont, kan du tagge hvor du har taget billederne.
Bevægelsesstyring muliggør "vip og skyd"-betjening og gør det muligt at aktivere Udendørsvisning, så kameramenuerne er lettere at se, når du optager under vand.
Nikon 1 AW1 forventes i butikkerne d.10. oktober. Kamera som singlekit med 1 NIKKOR AW 10mm f/2.8 koster 6.595 kroner, mens Nikon 1 AW1 dobbeltkit inkl. 1 NIKKOR AW 10mm f/2.8 samt 1 NIKKOR AW 11–27.5mm f/3.5-5.6 fås til 8.295 kroner.