Guide: Spil VR-spil på din mobiltelefon

Det er ikke os alle, der har et dyrt headset. Uden sådan et er udforskningen af den tredimensionale verden desværre lovlig langt væk. Til gengæld har vi stort set alle mobiltelefoner, og det betyder, at den verden er tættere på, end man skulle tro.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med et plastik-headset til 3-400 kroner (eller sågar det billige og festlige Google Cardboard) og lidt software-jonglering er det faktisk temmelig enkelt at begynde at udforske VR-gaming uden en Oculus Rift eller en Vive. Og med den software, vi her har valgt, er du ikke engang begrænset til de spil, der har indbygget VR-support.

Vi må dog lægge en dæmper på forventningerne, for der er ting, som VR på en mobil ikke gør nær så godt som VR på et dedikeret headset. Vi har gravet os frem til den mest latensfrie metode, men der er stadig forsinkelser på nanosekunder. Head-tracking virker, men man må glemme alt om rumskala-interaktion. Og din mobiltelefons skærm er måske ikke den ideelle kandidat til at være en tomme foran dine øjne . Vi har iagttaget mange regnbuekanter og nogen screendoor-effekter undervejs. Hvis du kan bære over med disse svagheder, vil du få det sjovt.

1 Hent det fornødne

Vi bruger et par softwarekomponenter til denne guide. Den første er TrinusVR, der består af to dele: en pc-server (hent den gratis på www.trinusvr.com) og en Android-app (på Play Store kan du få en 15-minutters prøveversion, som du først bør installere, og en tidsubegrænset komplet version til 8,99 dollars). Vi har valgt Trinus frem for nogle af de andre muligheder (navnlig VRidge), fordi den er ikke kræsen, når det gælder de spil, den afvikler.

Dens konkurrenter oversætter som regel VR-kompatible spil fra deres Oculus- eller Vive-tilstande ind i en stream, der bliver vist på et Android-headset, men de kan ikke køre med noget andet. Trinus omfatter en kunstig 3D-tilstand, der prøver at oversætte et 3D-spil til noget, der er VR-kompatibelt, men der bliver faktisk ikke tilføjet noget synligt 3D.

Det er her, TriDef 3D kommer ind i billedet (hent en gratis 14 dages-prøveversion hos www.tridef.com, før du betaler 39,99 dollars for den ægte vare). Denne app omgår z-bufferen på en lang række spil, herunder Skyrim, GTA V og mere end 900 andre, og leverer et stereoskopisk billede med ægte dybde. De to kører parallelt og giver netop det, vi gerne vil have, men det er værd at bemærke, at man også kan bruge Trinus til at køre SteamVR-spil uden at bruge TriDef 3D.

2 Sagerne samles

Når det hele er installeret, er tiden inde til at koble din telefon til pc’en via USB. Afhængig af din telefon er dette enten latterlig nemt eller sindsoprivende indviklet, men det er afgjort umagen værd at gøre det, navnlig hvis din telefon har USB 3.0-support. I teorien skal du blot gå til dine Android-indstillinger, vælge “More” under “Wireless & Networks”, gå til “Tethering & Portable Hotspot” og vælge den relevante knap. Vores testtelefon insisterede mystisk nok på, at vi frakoblede både Wi-Fi og mobildata, før vi kunne oprette en tether, men det falder måske anderledes ud hos dig.

3 Kør i stereo

Kør TriDef 3D, og gå til “Play 3D games”-funktionen for at undslippe den rædsomme indledningsmenu. Det er muligt, at den har fundet nogle spil, der allerede er installeret på dit system, men dens søgerutiner er ikke imponerende. Hvis du vil tilføje et nyt spil fra dens understøttede liste (www.tridef.com/user-guide/supported-games), dobbeltklikker du på ikonet “Add Game” icon og klikker “Add a game manually”.

VR-gaming Billede A

Peg mod skrivebordsgenvejen for dit valgte spil [Billede A]. Vælg spillets navn i det næste , hvorefter dets ikon dukker op i TriDef-interfacet. Dobbeltklik på det for at starte spillet, og indstil dette spil til at køre med en 4:3-opløsning såsom 800 x 600 eller 1024 x 768 med nedtonet anti-aliasing. Hvis alt er gået godt, vil du se en dobbeltvindue-visning af dit spil på dit skrivebord [Billede B].

VR-gaming Billede B

4 I gang med streaming

Åbn nu Trinus på dit skrivebord og din telefon. Hvis de er korrekt forbundet, bør de begge sige “USB detected.” På skrivebordet går du til fanen “Video” og sætter “Fake 3D” til “Dis-abled,” hvorefter du sætter capture-tilstanden til “General” i fanen “Main”. Nu er tiden inde til at afprøve din forbindelse. Klik på det trekantede ikon på hver app for at bekræfte forbindelsen, og klik på dit spilvindue, så det kommer i fokus. Nu bør dit spil komme frem på telefonens skærm [Billede C]. Sæt din telefon ind i dit VR-headset, og så er du parat til at spille.

VR-gaming Billede C

5 Justeringer

Din umiddelbare oplevelse kan være lidt sløret. Trinus bruger som standard ikke nogen linsekorrektion, og det betyder, at nogle områder i spilvinduet ikke kan ses, og man kan få et meget komprimeret billede. Det kan vi gøre bedre. Klik på trekanten for at afslutte forbindelsen i øjeblikket. Klik så på fanen “Main” i Trinus-appen, indstil billedskalaen til “Ultra,” og træk kompressions-skyderen helt til højre.

Under “Head mount” angiver du, hvilket headset du bruger, hvorefter du går til din mobiltelefon, åbner indstillinger, slår “Lenses” til og indstiller ydelsen til “Quality.” Genopret forbindelsen, og nu vil du se, at sagerne står langt skarpere. Med linsekorrektion slået til kan du se et mindre forvrænget billede med det meste af brugerfladen – eller også vil du i det mindste kunne se det gennem dine VR-linser.

6 Større dybde

Mens dit spil kører, klikker du 0 og fremkalder dermed TriDefs skærmbillede [Billede D]. Du kan justere en række navigationsfunktioner med tasterne 8, 4, 2 og 6, og 5 bruger du til at vælge med. Når du har dit headset på, bruger du 3D-menuen til at justere scenedybden, men husk, at hvis du kører den helt op til 100, får du nogle underlige skygger omkring visse genstande i mellemgrunden.

Du kan også justere den mængde, der bliver skubbet frem i forgrunden ved hjælp af et omvendt stereoskop. Det kan imidlertid være anstrengende for øjnene, og du bør derfor være forsigtig her. Hvis din gpu kan klare det – og vi må se i øjnene, at der er grænser for, hvad en telefonskærm kan håndtere – kan du skrue kvaliteten op til “High”.

VR-gaming Billede D

Anti-kvalmeteknikker

Hvis du oplever ubehag eller kvalme, er der nogle løsninger, du kan prøve. Tjek først dit headset; hvis du kan justere længde og bredde, så det passer bedre til dine pupiller, skal du gøre det. Dernæst bruger du “IPD”-skyderen på Trinus’ hovedfane til at justere i software – du kan rulle med musens hjul for at ramme det helt nøjagtigt. Dernæst går du til fanen “Sensors” og justerer skyderne, så du øger eller reducerer den feedback, din telefons gyroskop giver til Trinus.

Hovedsporing er ikke nem at styre, mens hvis du finder det rigtige punkt, bliver oplevelsen meget mere komfortabel. Du konstaterer måske, at en død zone, der reducerer slingren i spiller, kan hjælpe en anelse, og sensorforudsigelse kan gøre en lille forskel, hvis en lille smule latens giver dig en ud af kroppen-oplevelse. Det vigtigste råd, vi kan give dig, er imidlertid at holde op med at bruge VR, hvis du får kvalme. Uanset hvor sjovt det er, er det ikke umagen værd at udløse et gensyn med din frokost.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job