Guide: Sådan gør du, hvis du bliver lukket ude af Windows

Nægter computeren at genkende din adgangskode? Se, hvordan du slipper af med det problem ved at nulstille din adganskode.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det sker selv for den bedste: Pludselig nægter Windows at logge dig ind på din brugerkonto, fordi du har mistet eller glemt din adgangskode. Hvis du har logget på med en pinkode, er løsningen ganske enkel: Klik på “Indstillinger for logon”, hvorefter du kan vælge at logge ind med din kontos adgangskode i stedet. Gå til Start > Indstillinger > Konti > Indstillinger for logon for at fjerne din pin, hvorefter du angiver en ny.

Men hvad nu, hvis du også har glemt din adgangskode? Læs videre for at se, hvor du nulstiller din adgangskode, så du igen kan logge ind. Du skal bruge en anden brugerkonto eller computer for at gøre dette.

Nulstil adgangskoden

Både Windows 8.1 og 10 opfordrer dig til at logge ind ved hjælp af din Microsoft-kontos adgangskode. Det er den samme, du bruger til at få adgang til alle Microsofts online-tjenester, ligefra din e-mail i Outlook.com til OneDrive.

Hvis du bliver afvist, kan du tjekke adgangskoden med andre enheder, så du er sikker på, at det er din fejl og ikke computerens. Hvis du har glemt koden, kan du tage de første skridt til at nulstille den.

Klik på linket på logon-skærmen, eller gå ind på https://account.live.com/password/reset i en anden browser. Følg guiden, og indtast din Microsoft-kontos e-mail og det anførte captcha-tekst.

Vælg verifikationsmetode: e-mail eller sms). Du skal oplyse adressen for din backup-e-mail eller de sidste fire cifre af dit telefonnummer, så du kan modtage en sikkerhedskode.
Din pc skal være forbundet til nettet. Indsæt dette tal i det viste tekstfelt, og du kan nu nulstille din adgangskode. Sørg for at skrive den ned.

Herefter skulle du igen kunne logge ind på din konto.

Hvis du ikke har en verifikation, skal du svare på et sikkerhedsspørgeskema. Du behøver ikke give præcise svar, men du kan komme til at vente op til 30 dage, før du får adgang til din konto. Gå ind på https://support.microsoft.com/help/17875 for at få flere tips.

Beskyt dine adgangskoder

Hvis du har svært ved at huske adgangskoderne, kan du gøre brug af en PIN (pinkode) eller andre redskaber under Indstillinger > Indstillinger for logon (kun Windows 8.1 og 10). Alternativt kan du bruge en såkaldt password manager, for eksempel LastPass (www.lastpass.com), som gemmer følsomme oplysninger i krypteret form. Du kan notere dine lokale kontoadgangskoder som en “Secure Note”. Du kan få ekstra sikkerhed med en totrins autentificering med LastPass’ “Authenticator” eller en tilsvarende app. Næste gang du glemmer din kode, skal du blot hente den på din mobil eller tablet.

En smutvej

Hvis du har Windows 7 eller har valgt en gammeldags, lokal konto i Windows 8.1/10, så kan du på grund af et sikkerhedshul nulstille adgangskoden ved blot at have adgang til en anden brugerkonto på administratorniveau på den samme computer.

Log på som denne bruger, åbn et kommandoprompt-vindue som administrator, og skriv “net user username newpassword”, hvor du udfskifter “username” (dit brugernavn) og “newpassword” med din nye konto-adgangskode.

Alternativt kan du i Windows 8.1/10 i søgefeltet skrive “genoprettelsesdrev” og vælge “Opret et genoprettelsesdrev”.

Fjern fluebenet i “Sikkerhedskopiér filer til genoprettelsesdrevet”. Klik derefter på “Næste” for at oprette genoprettelsesdrevet, og følg trin for trin-guiden på næste side, så du kan nulstille din adgangskode.

[su_box title="Nulstil din lokale adgangskode" box_color="#1d9bf3" title_color="#ffffff" radius="1" class="verdict-box"]

1 Vælg reparationsmulighed

Hvis du ikke kan logge på som en anden administrativ bruger, skal du boote fra dit genoprettelsesdrev. Vælg sprog (her er det en engelsk Windows), og vælg “Repair your computer”. Windows 7-brugere skal skrive drev-bogstavet ned, før de klikker Next > Command Prompt.

2 Skift Windows-drev

Windows 8.1/10-brugere skal vælge Troubleshoot > Advanced options > Command Prompt. Skriv “c:\”, og tryk på tasten “Enter”. Udskift “c” til det drev, Windows er installeret på. Du kan bruge kommandoen “dir” til at kontrollere, om du har valgt det korrekte, ved at undersøge drevets indhold.

3 Indsæt kommandoer

Skriv følgende kommandoer, og tryk “Enter” efter hver: cd windows\system32 ren utilman.exe utilhold.exe copy cmd.exe utilman.exe exit

4 Adgang til kommandoprompten

De kommandoer, du har indtastet, ændrer genvejen “Ease of Access” på velkomstskærmen, så den peger på kommandoprompten. Klik på “Restart” eller “Continue” for at boote Windows. På logon-skærmen klikker du på knappen “Ease of Access”, og kommandoprompten åbner.

5 Nulstil koden

Nu skriver du følgende kommando, hvor du udskifter “username” med dit navn (som vist på velkomstskærmen). “newpassword udskiftes med en adgangskode efter eget valg: “net user yourname newpassword”. Kommando-promptskærmen skal nu gerne fortælle dig: “command completed successfully”.

6 Log så på

Med lidt held kan du nu endelig med din nye adgangskode logge dig på. For at få knappen “Ease of Access” tilbage til sin oprindelige funktion åbner du kommandoprompt-vinduet som administrator og skriver: cd windows\system32 copy utilhold.exe utilman.exe [/su_box]

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Compliance Officer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)