Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gaming er vejen til en karriere i det danske militær

Garvede computerspillere besidder en række kompetencer, som er særdeles attraktive i miltæret. Derfor går Forsvarets Rekruttering nu direkte efter gamere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Computerspil styrker evnen til at håndtere flere situationer samtidig, øger den strategiske sans og gør udøveren i stand til at tænke flere træk forud. Det er kompetencer, som også er særdeles vigtige i militæret.

Derfor går forsvaret nu målrettet efter gamere, når der skal rekrutteres mandskab.

”Vi erfarer, at gamere ofte har evnen til at holde et godt overblik og hurtigt kan flytte opmærksomheden uden at miste fokus. De har en hurtig reaktions- og beslutningsevne, de kan samarbejde, koordinere, visualisere og så er de opmærksomme på ændringer og har en udvidet rumlig orientering.” siger Ronny B. Vossen, specialkonsulent ved Forsvarets Rekruttering.

Gode chancer som flyleder

Flyvelederuddannelsen er en af de sværeste uddannelser at blive optaget på i Forsvaret, da det er en relativ lille del af befolkningen, der har de særlige evner, der kræves for at bestride jobbet som flyveleder. Dog har det vist sig, at især garvede gamere besidder evnen til at multitaske og har den rumlige intelligens, der kræves for at slippe igennem nåleøjet.

”Kun mellem 5-10% af befolkningen har evnerne til at klare opgaven. Når vi afprøver ansøgere til uddannelsen, fokuserer vi blandt andet på rumlig intelligens, strategisk sans, hurtig reaktionsevne og evnen til at holde et roligt overblik selv under stærkt pres – og det er blandt andet evner, som er afgørende, når man spiller krævende computerspil” udtaler psykolog Jimmi Andreasen fra Selektionssektionen i FPS

Hvis man først er kommet igennem nåleøjet og gennemfører en flyvelederuddannelse i Forsvaret, venter der en attraktiv løn og ansvar.

”Som flyveleder får du løn under uddannelse, og en startløn på 40.000 kr. om måneden efter endt uddannelse, der efter nogle år kan stige til det dobbelte. Du får et helt særligt ansvar for flyvesikkerheden og løser opgaverne samlet i et team – og så er du garanteret en vinduesplads med udsigt”, udtaler Ronny B. Vossen.

Digitalisering ændrer kvalifikationer

Forsvaret oplever i dag en større grad af digitalisering, hvor soldater eksempelvis i højere grad skal holde overblik over egne og fjendtlige styrker via en tablet. Der vil i fremtiden således fokuseres på soldater med særlige evner bag computerne, som vil føre soldaterne på slagmarken. Der bliver behov for dronepiloter, der kan fjernstyre disse fra en computerenhed, og de nye F-35 kampfly er så højteknologiske, at det stort set er en computer, man sidder i. Derfor er gamere blevet et strategisk fokusområde, når Forsvaret rekrutterer til udvalgte uddannelser.

Ansøgningsfristen for at booke afprøvning som flyveleder er 11. februar 2019.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere