Test: HP Color Laser MFP 179fnw: Kompakt printer til det lille kontor

På hjemmekontoret eller i en lille virksomhed er denne kompakte og pæne laserprinter fra HP velegnet, hvis de fleste udskrifter er tekst og tal. Den har sine svagheder, men er også meget attraktiv prismæssigt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HP's seneste 4 i 1-laserprinter er ikke blot den mindste, men også en af de billigste i sin kategori. Det er jo perfekt for alle, der arbejder hjemmefra eller har en lille virksomhed, hvor der er brug for prof-funktionalitet. Med plads til 150 ark papir egner HP Color Laser MFP 179fnw sig også til små arbejdsgrupper.

Der er tilmed sikkerhedsfunktioner, som hører hjemme i et kontormiljø, og printeren er kompatibel med Apple AirPrint og Google Cloud Print. HP Color Laser MFP 179fnw er flagskibet i HP's MPF 170-serie, og den koster knap 2000 kroner.

Formindsket teknologi

HP's udviklere er eksperter i at formindske printerteknologi, så det skal nok passe, når HP hævder, at denne printer er den mindste laserprinter i sin klasse. Dokumentføderen øverst kan snuppe op til 40 A4-ark. Der følger tonerkassetter med.

Kontrolpanelet kan ikke vippes hverken op eller ned, og displayet er en helt basal tolinjers LCD-skærm, hvor du kan scrolle gennem de forskellige muligheder med en markør.
Der er tale om en trådløs printer med indbygget Wi-Fi, og bagpå finder du Ethernet- og USB-porte. Desværre er der ingen USB-indgang på forsiden af printeren, så du nemt kan printe fra eller scanne til en USB-lagerenhed.

Der er heller ingen automatisk papirsensor, så du kan se, hvor meget papirbakken rummer. Til gengæld glæder vi os over, at der følger et USB-kabel med i pakken, så du kan bruge printeren, selvom Wi-Fi-forbindelsen skulle være nede. At der er tale om en 4-i-1-enhed skyldes, at printeren kan både udskrive, scanne, kopiere og faxe dokumenter i sort/hvid eller farve.

Specifikationerne er ganske beskedne. 19 ppm for monosider er ok, men 4 ppm for farvesider er ret langsomt. Print- og scanne-opløsningen på 600 dpi er acceptabel, men det er lavere end med de fleste moderne multifunktionsprintere.
Wi-Fi og Wi-Fi Direct er indbygget, og den ledsagende app, som hedder Smart App, giver god hjælp, når du vil udskrive og scanne via skyen.

Det er en prisbillig laserprinter, så du må undvære forskellige funktioner. Især savner vi auto-duplex. Hvis du hører til de mennesker, som ikke bryder sig om at bruge for meget papir, skal du ikke købe denne printer, som jo ikke kan udskrive på begge sider af arkene. Der er en manuel duplex-indstilling, men så bliver det kompliceret og tager længere tid at udskrive på begge sider.

Skarpe tekster

Ibrugtagningen er heller ikke supernem. Du skal ned igennem og vælge de forskellige muligheder på den lille LCD-skærm, og du skal bruge markørknapper på skærmen for at kunne indtaste din Wi-Fi-adgangskode. Det er lidt rodet.

Det vlle have været nemmere at få hjælp fra en app, som det nu ofte er tilfældet med printere. Den medfølgende manual giver heller ikke megen hjælp under opsætningen til for eksempel det trådløse netværk.

MFP 179fnw spytter tekstsider ud i en glidende strøm, og teksten står skarpt. Selv med de mindste punktstørrelser står alle bogstaver klart og tydeligt. Monoprint kan gå hurtigere end her, men hastigheden er tilfredsstillende for langt de fleste brugere.

Det går langsomt, når du udskriver farvesider, men de står til gengæld lyst og skarpt. Der er dog nogen blødhed i kanterne af hver farveblok, og farveovergange står heller ikke uden bånd. Opløsningen på blot 600 x 600 dpi mærkes mest, når du udskriver fotos. Fotos har aldrig været laser-printeres hjemmebane, men her er det værre end gennemsnittet.

Under testen var der papirkludder flere gange, dog oftest, når vi forsøgte os med tykt papir. Konklusionen er, at denne printer er et godt valg til den lille virksomhed, der primært udskriver tekst og regneark. Er det vigtigt at kunne udskrive flotte farvesider fra fotos eller PowerPoint-præsentationer, skal du have fat i en dyrere laserprinter eller i en blækprinter.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S