Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei er nu verdens største mobilproducent - banker Samsung og Apple

Ifølge en ny undersøgelse fra Canalys solgte Huawei flere smartphones end nogen anden producent i årets andet kvartal. Det på trods af at producenten fortsat ikke har adgang til at anvende Google-tjenester.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det seneste år har budt på store udfordringer for Huawei, der har måtte kæmpe med en amerikansk regering, som har gjort hvad den kunne for at sætte en kæp i hjulet på producentens handlemuligheder.

Men trods dette er det imponerende nok lykkes at sælge flere smartphones end nogensinde.

I en ny analyse, foretaget af Canalys, placerer Huawei sig som den allerbedst sælgende mobilproducent i andet halvår af 2020.

Der er langet 55,8 millioner mobiler over disken i perioden april-juni. Således lykkes det at overgå Samsung, som almindeligvis holder førstepladsen. Samsung solgte 53,7 millioner mobiler i samme periode, ifølge tal fra Canalys.

Kina holder salget oppe

Det er især det kinesiske marked, der har holdt Huaweis salg af smartphones oppe. Her er man ikke så afhængig af Google, som i andre dele af verden, og derfor har fraværet af Googles tjenester spillet en mindre rolle.

Salget i Kina steg således med 8 procent, mens det faldt med 27 procent i resten af verden. To tredjedele af Huaweis mobilsalg sker dermed på det kinesiske marked.

Og mens andre dele af verden har oplevet store nedlukninger i den pågældende periode, var Kina godt i gang med at åbne op igen i andet kvartal. Sammenlignet med samme periode sidste år er salget kun faldet 5 procent hos Huawei, mens det er faldet 30 procent hos Samsung, der har især har været udfordret af svigtende salg i Brasillien, Storbritannien og resten af Europa, som oplevede store corona-udbrud og nedlukninger i foråret.

De fordelagtige tal for Huawei kommer således i en temmelig ustabil periode, og det er ret usikkert hvorvidt de vil kunne fastholde førerpositionen, når Samsung igen får ordentligt fodfæste.

Glæde hos ledelsen

I forbindelse med de nye tal, kommer Yin Lin, direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark, med følgende udtalelse:

”Vores forretning har udvist en enestående modstandsdygtighed i disse vanskelige tider. Midt i en periode med hidtil uset global økonomisk afmatning og udfordringer er vi fortsat med at vokse og fremme vores førerposition ved at tilbyde forbrugerne innovative produkter og oplevelser.

Når vi ser mod fremtiden, hvor 5G, AI og IoT kommer til at vokse overalt, vil vores fokus fortsat være på at gennemføre vores All-Scenario Seamless AI Life-Strategi. Vores teknologi – fra smartphones til tablets, pc'er og wearables – er baseret på den forpligtelse vi har over for forbrugerne til at opfylde deres behov".

Læs vores test af Huaweis seneste topmobil, P40 Pro herunder:

https://www.altomdata.dk/huawei-p40-pro-test-huaweis-staerke-kameramobil-klarer-sig-okay-uden-google/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis