Test din pc’s hastighed ligesom profferne

Er din computer hurtig, eller er den langsom? Man kan godt komme i tvivl. Men der findes metoder til at finde svaret, og dem løfter vi sløret for her.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor hurtig er din computer egentlig? Her viser vi, hvordan professionelle testere afslører hastigheden, og vi begynder med at teste cpu’er. Hvis du vil vide mere om hele systemets ydelse, eller du samler din egen maskine og vil prale af dine specifikationer, er denne form for benchmarking vejen frem. Det er værd at bemærke, at denne guide er specifik for Windows-systemer. Vi går desuden uden om gaming-benchmarks her, fordi de kan kræve, at man ejer spillet, som benyttes til testen.

1 Begynd med det enkle

Du kan gratis downloade meget af den cpu-benchmarking-software, som professionelle testere bruger, i form af prøveversioner, og det er ideelt, når du vil teste dit eget udstyr derhjemme. Det kan imidlertid være en idé at aktivere en adblocker, før du downloader prøveversionerne: Nogle freewaresites bugner af falske downloadknapper og irriterende reklamer.

Den første benchmark er AIDA64, der er et værktøj til systeminformation. Man kan downloade Extreme-udgaven med en prøveperiode på 30 dage. AIDA64 Extreme anvendes til benchmarking af systemhukommelse og cpu sammen, fordi man så kan iagttage realtids-latens for de generelle has-tigheder, når det gælder ram og cpu-cache.

AIDA64 leverer også en forbløffende mængde generel systeminformation plus benchmarks af hukommelse, drev og gpu’er. Sidstnævnte omfatter integrerede grafiktest, der er en ideel metode til at måle igpu-ydelse. Programmet rummer endda direkte links til Intels ARK-website, som rummer stort set al information om Intel-processorer.

Det er dog værd at bemærke, at prøveversionen af software begrænser nogle funktioner og testresultater.

2 Sammenlign scorer

Et andet program med en gratis prøveversion er PCMark – de mest brugte er versionerne 8 og 10 (vi anbefaler dog at købe den fulde version, hvis du bygger eller finpudser et system og vil køre talrige test). Begge versioner er relativt enkle system-benchmarking-programmer, der sætter maskinen på arbejde og leverer et tal til sidst. PCMark 8’s prøveversion er lidt mere omfattende, idet den foruden standardtesten har Creative- og Work-benchmarks.

Det resultat, man får fra PCMarks benchmarks, er ikke et egentligt “ægte” tal. Det leverer ikke nogen specifikke data om, hvor godt pc’en fungerer, men man får i stedet et indekseret tal, som man skal sammenligne med andre på nettet. På https://benchmarks.ul.com kan man se udvalgte scorer for cpu’er, og betalingsversionen af programmet kan lagre og sammenligne flere scorer. Når man har kørt testen på sin maskine, kan man nemt konstatere, om den yder lige så godt som tilsvarende pc’er. Der er endda opslagstavler, hvor erfarne systemjonglører kan prale med, hvor meget de har opnået ved at presse deres processorer. Man kan bruge HWMonitor (billed 2) i baggrunden (se tekstboksen “Styr på tallene”) for at iagttage, hvor varm processoren bliver under benchmarks.

Fuld damp

Hvis du overclocker din cpu, er software til benchmarking og stresstest afgørende. Prime95 giver en gratis metode til stress-test af cpu’en; i vores cpu-anmeldelser bruger vi dens torturtest-funktion til at presse processoren til det yderste for at måle overclock-stabiliteten. Når man lader Prime95 køre i nogle få minutter, når man den maksimale arbejdstemperatur. Hvis den temperatur overstiger sikkerhedsniveauerne, holder processoren igen og udløser til sidst en nedlukning for at forhindre skader på chippen.

Vi anbefaler brugeren af Prime95 i forening med HWMonitor til at holde øje med kernetemperaturer i realtid. Chippens maksimale arbejdstemperatur kan man finde online fra AMD eller Intel. På den måde kan man se, om cpu’en nærmer sig farlige varmeniveauer, og lukke for Prime95, før systemet bryder ned. Hvis chippen bliver overophedet, skal man reducere spændingen eller målfrekvensen og prøve igen. Før eller siden bør Prime95 køre konstant, uden at processoren overstiger sikre temperaturniveauer.

3 Blender-Rendering

En tredje mulighed er Blender-testen. Blender er et fremragende stykke open source-software til 3D-modellering, og det kan fås gratis hos www.blender.org. Man kan imidlertid også bruge det som en 3D-renderings-benchmark til ens cpu eller gpu, idet man anvender en af de færdiglavede test, som ligger under “demo files” på Blenders website. Vi bruger “Car Demo”, der er en detaljeret 3D-model af en orange BMW, med version 2.82 af Blender. Processen er relativt simpel: Installér Blender, og download demofilen, åbn den så i Blender, og påbegynd renderingsprocessen ved hjælp af værktøjsbjælken foroven. Den samlede tid, det tager at rendere billeder, er sammenligningsgrundlaget her: Jo hurtigere, desto bedre. Vi konverterer det til pixel pr. sekund (pps) ved at dividere med det samlede pixelantal (dvs. billedopløsningen). Den demofil, man downloader, indeholder to filer – en til cpu-test og en til gpu’er. Husk at bruge den rigtige!

En anden gratis renderingsbenchmark, som vi bruger, er Cinebench. Som navnet antyder, er der tale om et dedikeret stykke cpu-benchmarkingsoftware, som bruger din processor til at udføre en højintensiv renderingstest og leverer en score, som man kan sammenligne med andre processorer. Cinebench kan endda gemme bench-markscorer, hvilket gør det til en ideel før og efter-test, hvis du vil udskifte din processor. Vi bruger Cinebench R15, selvom R20-versionen også kan fås gratis. Denne benchmark er rørende enkel, og den omfatter en fin “Run”-knap i øverste venstre hjørne. Med den kan man køre alle-kerner-versionen af testen; under File > Advanced Benchmark kan du også finde enkeltkerne-test og OpenGL-test.

Styr på tallene

På AOD afvikler vi forskellige test på cpu’er, og vi bruger mere software, end vi nævner i vores benchmarktabeller. Der findes to stykker software, som ikke er benchmarks, og som vi anbefaler: CPU-Z og HWMonitor. Begge programmer er freeware og kan hentes via CPUID online.

Download og opsætning er enkel og reklamefri. CPU-Z leverer detaljeret sys-teminformation, der kan vise, hvilke komponenter der er i systemet, mens HWMonitor giver adgang til en lang række statistikker fra individuelle kerneclocks til komponenttemperaturer.

Det sidstnævnte program er afgørende for cpu-test, eftersom minimum/maksimum-sporing giver mulighed for at se de toptemperaturer, processoren når, mens man kører andre benchmarks.

Det er især nyttigt, hvis man vil holde øje med cpu’en, mens man stresstester med en manuel overclock. Det kan også være uvurderligt til at identificere problempunkter – for eksempel hvis en cpu-kerne bliver brugt for meget eller for lidt, eller hvis bundkorttemperaturerne får cpu’en til at gispe efter vejret.

HWMonitors eget cpu-forbrug er meget lavt, og derfor kan man lade programmet køre, mens man udfører andre test.

4 Det bliver kompliceret

Vi har gemt de mest komplekse sager til sidst. POV-Ray er et raytracing-program, der genererer et billede, som gør det muligt at beregne en anden ppt-statistik for processoren. Man kan downloade POV-Ray gratis hos www.povray.org, og her er der også en side, som beskriver, hvordan man bruger programmet til benchmarks. Standard-downloadet omfatter en testfil, der bærer det fængende navn “benchmark.pov”, og som leverer et fællesmiljø til cpu-test, således at man kan sammenligne dem online. Når du skal køre det i POV-Ray 3.7 til Windows, skal du finde benchmark-kommanden i programmets Render Menu eller skrive /BENCHMARK på kommandolinjen.

Det måske mest problematiske stykke software, vi bruger til at teste cpu’er, er videokodnings-benchmarken x264 (billed 3), der er lavet af det malaysiske teknologi-nyhedssite Tech ARP. Tech ARP tilbyder også en håndfuld andre cpu-test. Det kan være besværligt at arrangere denne benchmark, fordi den kræver to specifikke stykker matchende software – selve benchmarkprogrammet og en sekundær installation ved navn AviSynth, der er et scriptsprog, som er beregnet til videoredigering.

Når du har downloadet x264, bør du have en VBScript-fil. Kør den som administrator. Den åbner en tekstboks, som omdirigerer dig til en downloadkilde til AviSynth på https://sourceforge.net. Lad være med blot at klikke på download; x264 fortæller dig, hvilken version af AviSynth du skal bruge, og det er i dit tilfælde 2.5.8. Du kan finde forskellige versioner under “files” på websiden.

Så snart den korrekte version af AviSynth er installeret, er du i stand til at køre x264 ved at genindlæse tekstboksen. Du skal blot navngive testen (vi anbefaler, at du opkalder den efter din cpu), og vælge 64-bit-versionen af benchmarken.

Denne benchmark kan køre meget længe – især på ældre systemer. Vær tålmodig. Til sidst giver den dig et gennemsnitstal for frames pr. sekund, og det kan du sammenligne med andre brugere. Og det var det!

Du har nu lært alt, hvad du behøver at vide for at teste din cpu, som vi gør det. Hvis du får smag for det, kan du bombardere din cpu med en sidste stresstest ved hjælp af Prime95, der er et gratis torturtest-program, som kan tjekke, at din cpu ikke bliver overophedet eller mister pusten. Gå nu blot i gang, og find ud af, hvor godt dit system fungerer. 

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

IT-løsningsarkitekt i PET

Københavnsområdet

AL Sydbank

AI Engineer

Sydjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Site Reliability Engineer til DevOps i Center for Applikationer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks