Test: ASUS Rog Strix Impact II: Elegant gamingmus til attraktiv pris

Her er noget så forholdsvis sjældent som en elegant gamingmus. Tilmed er Asus Rog Strix Impact II fornuftigt prissat, hurtig og præcis.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mus er bare mus, medmindre man gør noget for at peppe dem op. Det har Asus gjort med gamingmusen Rog Strix Impact II, i hvert fald den version, som har det såkaldte ”moonlight white aesthetic”-udseende.

Det er sjældent, at gamingmus er underspillede og ”god smag”. Her er ingen markante gimmicks som farver, lyseffekter og andet gaminglir.

Asus’ Rog-afdeling har eksisteret siden 2006, så her ved man, hvordan gamingtilbehør skal konstrueres. Mus er en fast bestanddel af Rog-sortimentet, og denne Strix Impact II sælges til cirka samme pris som Gladius II, men har én knap mindre. Spørgsmålet er derfor, om den er for meget stil og for lidt effektiv gamingmus.

I dag er teknologien så avanceret og mulighederne så mange, at mange enheder bliver overudviklet, indtil de bliver mere gimmick end værktøj. Med en mus er der ingen grund til at genopfinde hjulet, og det lever Strix Impact II op til.

Det første indtryk er en simpel, ren mus uden tosserier. Den er udstyret med Asus Aura Syncs RGB (som kan tilpasses med softwaren Armory Crate) i selve hjulet, i logoet og på fronten. Med det rigtige valg af lysfarver får du en fin kontrast op imod den hvide og grå æstetisk på musen.

Ret lille mus

Det er en forholdsvis kompakt mus - dog slet ikke i mini-kategorien - så har du store hænder, skal du måske overveje noget større. Der er ingen gummi på siderne, men en rillet plastikstruktur.

Den er forholdsvis nem at gribe fat i, men selvfølgelig, hvis du spiller i lang tid, kan en plastoverflade gå hen og blive temmelig glat. Finishen på musen er en blød, mat plastic, som ikke virker til at være følsom over for fingeraftryk. Men en hvid mus er ikke det nemmeste at holde rent.

Rog Strix II har fem programmerbare knapper. I sammenligning med den oprindelige Impact I får du to ekstra tommelfingerknapper. Musen er tænkt til at kunne bruges lige godt, hvad enten du er højre- eller venstrehåndet, men de to ekstra knapper sidder på venstre side, så højrehåndede har en lille fordel.

Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for mmoprg-fans (online-rollespil), da Strix Impact II ikke har 101 knapper, som du kan give opgaver, men der er knapper nok for de fleste gamere.

Hovedknappen til højre og knapperne til venstre har Omron 50M-switche, superlette og nemme at aktivere med minimalt tryk, og de giver en tilfredsstillende kliklyd fra sig.

De er heldigvis ikke så lette at trykke ind, at du kommer til at gøre det ved et uheld, men har tilpas modstand til gaming, så du får hurtigere responstid. Alle gamere ved, hvor vigtigt det er, og jo kortere inputforsinkelsen er, des større er dine chancer i heftige kampe.

Godt skrollehjul

En anden vigtig del af musen er skrollehjulet. Det gennemskinne-lige gummihjul er behageligt at røre ved og sikrer et stille og præcist skroll. Hjulets knap er stærkt bygget, og du kan nemt trykke den ned. Det kan være ret frustrerende at flyve ned ad en side og så ramme skrolleknappen ved en fejl, hvorefter man går i stå.

Musen glider også ganske godt takket være sin lave vægt, så du kan rykke hurtigt med musen, hvilket jo er en klar konkurrencefordel, når du spiller.

Dpi-knappen sidder under musen. De fleste gamere foretrækker, at den sidder netop der, så man ikke kommer til at skifte dpi midt i et heftigt spil. Du kan vælge imellem fire forskellige følsomheder: rød, pink, blå og grøn, hvor den sidste er den mest følsomme. Hver gang du trykker på dpi-knappen, viser den en farve, så du ved, hvad du har valgt.

Musen føles ret præcis. Det afhænger selvfølgelig af den valgte følsomhed, men du har også en masse muligheder for at finjustere i Armory Crate-softwaren, så du kan få præcis det resultat, som du ønsker.

Udmærket respons

Sensoren på 6200 dpi tracker op til 220 ips (knap 560 cm) pr. sekund. Polling-raten (hvor tit musen sender signal om sin position) er 1000 Hz. Du får altså en ganske fornuftig respons og præcision, samtidig med at du bibeholder kontrollen over musen, så den gør lige nøjagtig det, som du vil have den til.

Prisen ligger lige under 600 kroner, hvilket gør Strix Impact II til et lokkende tilbud for mange gamere. Den ser jo smart ud, så den kunne sagtens gå hen og blive et godt supplement i din værktøjssamling.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos