Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Historisk set har en kodenørd været opfattet som en, der hamrer løs på sit tastatur, dybt begravet i en mørk kælder og omgivet af et arsenal af halvtømte colaflasker og daggamle pizzabakker. Det kan naturligvis ikke helt udelukkes, at der stadig findes enkelte repræsentanter for denne stereotyp, men alt andet lige er softwareudvikling i almindelighed og kodning i særdeleshed rykket op i dagslyset.
Vores dagligdag bliver stadig mere digital, og vi bliver til stadighed mere afhængige af digitale ydelser samt services, der kan være med til at berige vores tilværelse. Derfor handler softwareudvikling ikke længere om med besværgelser at skrive kodelinjer, der puttes ind i en mainframe gemt af vejen i en lige så mørk kælder, hvor den sørger for afvikling af mere eller mindre mærkværdige applikationer.
Data skal flyde helt frit
I dag udvikles software til at kunne samarbejde på tværs af platforme og applikationer, hvilket helt naturligt stiller krav til den måde, udviklerne arbejder på. Et tydeligt eksempel herpå er de strategiske aftaler, der er indgået mellem nogle af giganterne. Microsoft, Adobe og SAP er blot enkelte eksempler på nogle af de platforme, der er skiftet fra at være proprietære til at kunne samarbejde og udveksle data på strategisk niveau.
Kunderne – det vil sige både små og store virksomheder – forventer, at de kan stykke en it-løsning sammen, hvor data kan flyde frit, og at behov kan løses uden skelen til, hvilket leverandørnavn der står på licensen. Netop dette paradigmeskift fra lukkethed til åbenhed blev med al tydelighed dokumenteret, da coronakrisen for alvor slog igennem.
Startede godt – men …
Da verden lukkede ned i foråret 2020, skete der det helt naturlige, at en lang række arbejdsfunktioner skulle løses hjemmefra, og selvom softwareudviklerne ikke blev smidt tilbage i den ensomme kælder, var der alligevel en vis analogi i forhold til det at skulle sidde alene ved computeren i hjemmekontoret eller ved køkkenbordet. Alle mand sad nemlig alene, hver for sig.
”I starten af coronapandemien så vi en stigning i kodekvaliteten, ganske enkelt fordi udviklerne fik mere tid til at kode løs uden afbrydelser. Dog så vi, at længere henne i pandemien faldt kodekvaliteten markant.”
Det siger chefkonsulent Troels Johansen fra IT-Branchen, og forklaringen er ganske enkel. I starten gav færre afbrydelser og forstyrrelser bedre arbejde, men siden hen var det svært at bevare koncentrationen.
Stor vækst for softwarerobotter
Ifølge en grafik på KL’s hjemmeside er softwarerobotter en moden teknologi, som 45 procent af de danske kommuner allerede benytter.Ifølge erhvervsmediet SMC.dk, der er et forum for forsyningskæden lige fra produktion til lager og distribution, er især et område vækstet under coronakrisen, nemlig RPA, hvilket står for robotic process automation, også kaldet softwarerobotter. De vil kunne tage kampen op mod eksisterende softwareteknologi inden for især administrative funktioner.
En softwarerobot kan imitere et menneske og betjene en computer gennem det samme softwareinterface, som et menneske bruger. Der er altså tale om en virtuel assistent, som vel at mærke er langt hurtigere end sine menneskelige kolleger til at logge ind, indtaste, kopiere, beregne, indsamle information, strukturere data osv. Desuden arbejder den 24-7 uden at gå på kompromis med kvaliteten.
RPA har været undervejs længe, men det er først inden for de seneste år, at teknologien for alvor er blevet tilgængelig. I dag kan en softwarerobot indfri det store forbedringspotentiale, der ligger i at automatisere rutineprægede og manuelle opgaver, og potentialet er vældig stort.
Således forventer analysefirmaet Gartner, at 90 procent af de store virksomheder implementerer softwarerobotter i en eller anden form i løbet af 2022. Det vil de blandt andet gøre for at blive mindre sårbare i en krisesituation.
Udviklerne skal have sparring
Troels Johansen bygger sin argumentation på rapporten 2021 Benchmark Report, som er udgivet af Software Improvement Group. Rapporten dokumenterer, at udviklerne blandt andet har savnet sparringen med kolleger. Dermed udfordrer rapporten også myten om udvikleren, der helst vil sidde for sig selv i kælderen og bare kode dagen lang. For de fleste udviklere har det nemlig stor betydning, at de har adgang til såvel kollegaer som et fagligt netværk.
Det er med til at sikre motivationen og kvaliteten i arbejdet, og ifølge Corina Kuijlen, der er Field Marketing Manager i Software Improvement Group, er det et interessant indspark i en tid, hvor mange virksomheder, der også har udviklere ansat, er ved at definere fremtidens digitale arbejdsplads i en post-corona-virkelighed. Uanset om det handler om virksomhedens egne medarbejdere eller freelancere.
Hjemmekontoret er dårligt
”Det er altså vigtigt, at man som virksomhed gør en indsats for, at man kan mødes og sparre med kollegaer, så man både har et fagligt og socialt netværk omkring sig. Ellers falder både kvaliteten og produktiviteten lynhurtigt,” siger Corina Kuijlen. Rapporten er baseret på en analyse af næsten 50 milliarder kodelinjer fra mere end 280 forskellige teknologier. De er hentet fra over 6000 applikationsanalyser på tværs af sektorer og brancher over hele verden.
Rapporten konstaterer dog, at på trods af, at verden ser meget anderledes ud end tidligere, er kvaliteten i den udviklede software støt stigende. Men udviklingen går langsommere end tidligere grundet de benspænd, coronakrisen fortsat byder os. Det skyldes især, at virksomhederne ikke har formået at leve op til nye medarbejderkrav i forbindelse med distancearbejde, herunder indretning af et effektivt hjemmekontor, lyder forklaringen.
De gamle fordomme skal nedbrydes
Opfattelsen af udviklere som nørder skræmmer unge væk, mener administrerende direktør Natasha Friis Saxberg.Nogle vil måske grine lidt ad billedet af nørden, der sidder i kælderen og koder med cola og pizza som eneste selskab. Faktum er imidlertid, at mange stadig sætter lighedstegn mellem dette og softwareudvikling.
Det oplever man blandt andet hos IT-Branchen, hvor administrerende direktør Natasha Friis Saxberg forklarer, at massekulturen, for eksempel film, har været med til både at opbygge og ikke mindst fastholde dette billede. ”Det har i høj grad været med til at skræmme mange unge væk fra it-fagene, og det er kedeligt i en tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for kvalificeret arbejdskraft,” siger Natasha Friis Saxberg.
Samtidig er it for mange noget diffust. I modsætning til det at være læge, advokat eller psykolog kan det svært at forholde sig til, hvad det egentlig vil sige at arbejde med it, mener hun. ”Det er et problem, at vi ikke oversætter, hvad man kan bruge uddannelserne og fagene til. Fra virksomhedsside skal vi derfor blive meget bedre til at fortælle, hvilken værdi vi skaber og ikke mindst hvordan.
Min egen it-karriere har eksempelvis bragt mig omkring såvel digitalisering af sundhedsvæsenet som uddannelser og smarte byer i fremtiden,” siger Natasha Friis Saxberg. Frem for at beskrive hammeren, dvs. værktøjet, er det langt vigtige at beskrive huset, dvs. resultatet.
Det er især, når man skal have fat i pigerne, som generelt er mest drevet af bestemte formål som eksempelvis grøn omstilling, arbejdet med mennesker og udviklingen af samfundet generelt, lyder budskabet fra IT-Brancheforeningen, hvor man aktivt arbejder på at nedbryde en række fordomme om it-faget.
