Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Snap vil gøre din festivaloplevelse endnu federe med nye AR-funktioner

I dag, under sit årlige Snap Partner Summit, annoncerede kamerafirmaet Snap Inc. en række nye funktioner på platformen, blandt andet AR-oplevelser, der trækker koncerterne langt udover scenekanten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ud over nye funktioner annoncerede Snap, at Snapchat nu når ud til over 600 millioner månedlige og mere end 332 millioner daglige aktive brugere globalt. Snap arbejder nu også med over en halv million partnere, creators og udviklere for at give Snapchat-fællesskabet innovative produkter og tjenester.

I løbet af det seneste år har Snapchat-brugere delt indhold fra partnerapps, såsom sange fra Spotify eller tweets fra Twitter, over 6 milliarder gange på Snapchat. Snapchat er rangeret som "den lykkeligste" platform sammenlignet med andre apps.

Snaps' AR-fællesskab gør det muligt for virksomheder at udnytte og vokse ved hjælp af Snaps-teknologi. Snap AR-udviklere findes i næsten alle lande i verden, og de har bygget over 2,5 millioner linser, der er blevet set over 5 billioner gange. For at understøtte yderligere AR-innovation kommer Snap i dag med flere funktioner, herunder Lens Cloud.

Lens Cloud er en frit tilgængelig samling af backend-tjenester, der øger muligheden for, hvad udviklere kan skabe i AR. Lagertjenester, lokationstjenester og flerbrugertjenester vil give mere dynamisk, nyttig og interaktiv brug af AR. Funktioner inkluderer:

● Lagertjenester: Dette giver dig mulighed for at bygge komplekse og interaktive linser ved at gemme genstande i Snaps sky, og hente dem, når du vil. Ydermere kan brugere fortsætte tidligere sessioner, der hvor de slap sidst.
● Lokationstjenester. Den første tilgængelige by er London, som allerede er tilgængelig i Lens Studio. Mere på vej i løbet af det kommende år
● Multibruger-funktion Mulighed for at dele AR-oplevelser på tværs af flere brugere, ved at bruge den samme linse

Snart kommer Lens Studio, inklusive Ray Tracing, som får AR-elementer til at se endnu mere naturtro ud. Med Ray Tracing vil det være muligt for refleksioner at skinne fra AR-linser på en måde, der er mere realistisk. Det er første gang, en sådan funktion er blevet skaleret på tværs af mobile enheder.

Camera Kit oplever stor interesse, både hos mærker som Samsung, Disney og Microsofts Flipgrid, og hos udviklere, der for allerførste gang laver en app. Samsung brugte Camera Kit til at få linser til deres eget kamera i deres Galaxy A-serie. Siden da har deres kunder brugt linser over 1 milliard gange, og Samsung har forpligtet sig til at bringe Snaps-kameraer ind i Galaxy F- og M-serierne.

AR-shoppingnyheder

Siden januar sidste år har mere end 250 millioner Snapchat-brugere brugt AR-shoppinglinser, i alt mere end 5 milliarder gange.

Snapchat-brugere elsker at bruge AR til at prøve ting. Zenni Opticals AR-linser er blevet testet over 60 millioner gange af Snapchat-brugere. Linser, der bruger teknologi, der viser reel størrelse, gav 42 % højere afkast på reklameudgifter sammenlignet med Linser uden. I denne uge introducerer Snap adskillige nye teknologier til at hjælpe brands med at bringe flere produkter til deres kunder ved hjælp af AR:

● Snap 3D Asset Manager: Dette gør det hurtigere og nemmere for virksomheder at opbygge AR-shoppingoplevelser. Mærker kan nu anmode om, administrere og optimere 3D-modeller for ethvert produkt i deres katalog. Shoppinglinser kan nu laves på få sekunder og uden ekstra omkostninger. Dette vil øge salget og give færre returneringer. Mærker kan give meget bedre prøveoplevelser takket være Snaps størrelsesforudsigelsesteknologi.

● Snapchat introducerer en ny type shoppinglinse til at prøveoutfits, uden at skulle skifte tøj, muliggjort af vores AR billedbehandlingsteknologi

● Dress Up: En ny destination i Snapchat, som samler det bedste AR-mode og mulighed for at prøve tøj fra creators, forhandlere og modemærker på ét sted. Dette er tilgængeligt i Lens Explorer, og er snart også kun et tryk væk fra Snap-kameraet i AR-feltet. Dress Up inviterer folk til at udforske, opdage og dele nye looks fra hele verden. Snapchat-brugere kan også nemt gå tilbage til de produkter, de elsker, fordi Snap giver mulighed for at opdatere brugerens indkøbspræferencer i profilindstillingerne. Dette vil være den første dedikerede visning af modeoplevelser på Snapchat.

● Camera Kit for AR Shopping: Snap tilbyder sine kommercielle partnere en ny mulighed for at få det bedste ud af Snaps kamera til AR try-on til deres egne apps og websteder med Camera Kit for AR Shopping. Camera Kit for AR Shopping er et AR SDK, der bringer Snaps Try On Lenses til forhandleres og mærkers produktsider, for at forbedre den digitale shoppingoplevelse for deres kunder. Camera Kit for AR Shopping fungerer på tværs af Android og iOS, og vil snart også fungere på hjemmesider.

Federe festival-oplevelser

Snap har annonceret et flerårigt partnerskab med Live Nation, der vil hæve oplevelsen ud over scenen, ved at skabe en dybere forbindelse mellem kunstnere og fans – gennem specialbygget, fordybende AR - kun tilgængelig på Snapchat.

Fra Lollapalooza i Chicago og Wireless Festival i London, til Rolling Loud i Miami og The Governors Ball i New York, vil festivaler blive transformeret gennem Snap AR. Den første oplevelse er Electric Daisy Carnival i maj.

Nye værktøjer til udviklerne

Spilpartnere har fået succes ved at bygge enkle, sociale spil til Snapchat. Mere end en tredjedel af Snaps partnere har tjent over en million dollars, og flere vender tilbage for at skabe mere. Snap annoncerede også en ny funktion, som udviklere kan bruge til at lave sociale oplevelser til Minis.

Snap introducerede Minis i 2020 og giver partnere en måde at bruge html5-spilplatformen til at skabe små sociale oplevelser i Snapchat. I dag er der mere end 20 Minis fra partnere, inklusive Ticketmaster, HBO Max, Poshmark, Headspace og flere, hvilket giver fællesskabet mulighed for at gøre alt fra at shoppe med venner til at tilmelde sig for at stemme.

● Minis Private Components System: Udviklere kan tilføje sociale elementer til deres oplevelser såsom vurderinger, anmeldelser, anbefalinger og mere, mens de beskytter Snapchatters privatliv.

Creator-nyheder Der er en række muligheder for creators på Snapchat for at udvide deres publikum. Fra historier til Spotlight til Discover, er alle med til at bygge virksomheder og forretninger på Snaps platform. Creators som Mia Finney, der nåede et publikum på over 40 millioner Snapchat-brugere på Spotlight på bare tre måneder, genererede et sekscifret dollarbeløb fra Snapchat sidste år.

Creators, der har organiseret et show på Snapchat, får en del af indtjeningen fra Snap Ads og reklamer.

Snapchat kan afsløre, at mere end 25 Spotlight-creators har organiseret shows på Discover, som sammenlagt blev set af over 155 millioner Snapchattere i anden halvdel af sidste år.

På Snapchat skiller indholdet sig ud takket være vores AR-platform. Næsten to tredjedele af Spotlight-indsendelserne bruger et af Snapchats kreative værktøjer eller AR-linser.

Dual Mode-redigeringsværktøjer: Det er endnu nemmere at skabe videoer, der skiller sig ud, med nye Director Mode-redigeringsværktøjer, der er tilgængelige på Snapchat. For eksempel kan du med Snaps nye Dual Camera-funktion bruge både det fremadvendte og bagudvendte kamera samtidig, for at fange et 360-graders perspektiv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere