Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fitbit byder på frisk sundheds-tech til håndleddet

Fitbit har løftet sløret for Sense 2, Versa 4 og Inspire 3, som er spækket med sundhedsfunktioner, herunder ny avanceret stressmåling.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er stort set hele sortimentet af wearables fra Fitbit, der har fået en overhaling. De tre nye modeller, Sense 2, Versa 4 og Inspire 3, er rettet mod forskellige brugsscenarier:

Sense 2 og Versa 4 er designet som minimalistiske smarture med nem touchbetjening.

Sense 2 tager stressmålingen et skridt videre med en ny Body Response-sensor. I løbet af dagen måler den elektrodermisk aktivitet (cEDA) i huden. På den måde kan du følge din krops reaktion og planlægge evt. afslapningsøvelser, hvis din krop skulle få brug for en pause. Den nye teknologi kommer i et nyt og strømlinet design, hvor sensorerne er integreret i enhedens glasdisplay.

Versa 4 tilbyder 40 forskellige træningsformer – herunder Hiit, styrketræning, CrossFit og dans. Det er mere end en fordobling af de nuværende målbare sportsaktiviteter. Du finder mere end 1.000 forskellige træningspas og mindfulness-sessioner, så er altid er inspiration til træningen.

Veludstyrede træningsure

Både Sense 2 og Versa 4 kommer med indbygget GPS, indbygget højtaler og mikrofon, kontaktløs betaling, vandtæt design (ned til 50 meters dybde) og har op til 6+ dages batteritid. Skulle du løbe tør for batteri, kommer Sense med ny oplader, der giver en dags ekstra batteritid på 12 minutter.

Sense 2 har en vejledende pris på 2.299 kr. Køb ekstra armbånd fra 249 kr. og skærmbeskyttelse fra 99 kr.

Versa 4 har en vejledende pris på 1.799 kr. Køb ekstra armbånd fra 249 kr. og skærmbeskyttelse fra 99 kr.

Prisvenligt fitness-armbånd

Armbåndet Inspire 3 gør er skabt til at gøre træningen til en naturlig del af dit liv. Farveskærmen er nem at aflæse og batterilevetiden er mere end 10 dage.

Inspire 3 sælges til en vejledende pris på 699 kr. Køb ekstra armbånd fra 249 kr.

Fælles for alle tre nyheder er at de kommer med allerede velkendte funktioner som 24/7 pulsmåling, tracking af målbaserede træningsindstillinger, kalorieforbrænding, skridt, Active Zone Minutes, et holistisk overblik over din sundhed med Health Metrics Dashboard og Stress Management Score, søvnværktøjer som Sleep Stages og Sleep Score og kvinders cyklus.

Udvidet funktionspakke på abonnement

Køb af et Fitbit-produkt sikrer ikke adgang til den fulde pakke af funktioner. På Fitbit Premium er der spritnye søvnfunktioner samt adgang til Daily Readiness Score og mere end 200 træningssessioner af anerkendte trænere og brands.

Alle nye brugere får et 6 måneders gratis medlemskab af Fitbit Premium, når de køber et produkt fra Fitbit. Ellers koster Fitbit Premium 69 kroner for et månedsabonnement eller 599 kroner for et årsabonnement.

Fitbit Sense 2, Versa 4 og Inspire 3 kan forudbestilles fra i dag på Fitbit.com eller hos Elgiganten og Power. Nyhederne kan købes hos Elgiganten, Power, Coolshop eller XXL fra omkring slutningen af september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere